Mødt af freds- og Palæstinaflag
Tillid til de fagprofessionelle – post corona
Vi har ikke brug for udviklingstiltag, projekter og anden ekstra styring lige nu. Vi har brug for tillid til, at de fagprofessionelle godt ved, hvad der skal til at drive institutionerne, skolerne og sygehusene med mere. Det kræver politiske beslutninger fra Christiansborg til kommunerne.
|
Appel om ro på – giv os mulighed for at komme ovenpå igen!
Covid-19 har plaget Danmark i over to år nu, og mange kommuner og arbejdspladser har gentagne gange været ramt af den ene smittebølge efter den anden. Nu ser vi heldigvis frem mod en tid, hvor restriktionerne er udfaset, smittetallene faldende, og hvor intensivafdelingerne igen øjner ledige senge.
Dem jeg repræsenterer, pædagogerne, har ligesom rigtig mange andre været hårdt ramt af covid-19, sygdom, retningslinjer, isolation på grund af nærkontakt med mere. Og som flere andre har ledere og pædagoger i en meget lang periode under pandemien løbet rigtig stærkt for at få enderne til at hænge sammen. Samtidig var de nødvendige for at holde samfundet i gang – og konstant udsat for højere smitterisiko end de fleste. Der blev løbet rigtig stærkt, og nu er både pædagoger og ledere i den grad trætte og slidte. To år med corona har sat sine tydelige spor. Følgerne af pandemien er pressede og stressede medarbejdere og ledere. Det viser også de mange henvendelser, som vores sagsbehandlere modtager. For eksempel siger en af vores sagsbehandlere, at af de sager, hun i dag får ind, er 95 procent stressrelaterede.
Der skal være en forståelse for, at der går tid, inden efterveerne fra coronatiden for alvor er fortid i vores dag- og fritidsinstitutioner og alle andre steder.
Billedet af stressede og pressede medarbejdere tegnes i lige så høj grad af vores ledere. Derfor bliver vi også nødt til at diskutere, hvordan pædagogerne, lederne og alle mulige andre fag og professioner igen kan få vejret og komme til kræfter. Og det skal ske, inden vi ruller ud med nye udviklingsplaner og projekter, og inden vi afholder alle covid-19-udskudte arrangementer og tiltag her til foråret. Overskuddet til udviklingsprojekter er der ikke nu. Overskuddet til at implementere nyt er der slet ikke.
Nærhedsreformen
Måske er det på tide at genbesøge nærhedsreformen, den siger for eksempel: At der mange steder trives et engagement, båret frem af ildsjæle, der skaber stærke lokale fællesskaber. Mennesker der tager ansvar, og som insisterer på at præge udviklingen. Det er Danmark, når det er bedst.
Nærhedsreformens tanker om, at centraliseringen af vores fælles velfærd skal vendes, betyder i min optik, at vi skal have tillid til de fagprofessionelle. Det er det, der er allermest brug for nu. Vi har brug for mindre styring, vi har brug for ’ro på’, inden det er muligt at vende tilbage til en mere “normal” hverdag med 100 kilometer i timen, og måske kan vi også sætte tempoet permanent ned? Der skal være en forståelse for, at der går tid, inden efterveerne fra coronatiden for alvor er fortid i vores dag- og fritidsinstitutioner og alle andre steder. Vi skal have frisat vores ildsjæle, der skal have mulighed for at skabe stærke fællesskaber igen!
Ro på!
”Hvis centraliseringen af vores fælles velfærd skal vendes, kræver det først og fremmest politisk vilje. Vi skal træffe beslutninger, som går mod den tendens, der har præget udviklingen i alt for mange år.” (nærhedsreformen)
At give ro på nu kræver en indsats. At give ro på kræver politisk beslutning. Politiske beslutninger fra Christiansborg til kommunerne. Det er der brug for for at komme til kræfterne igen. Vi har ikke brug for udviklingstiltag, projekter og anden ekstra styring lige nu. Vi har brug for tillid til, at de fagprofessionelle godt ved, hvad der skal til at drive institutionerne, skolerne og sygehusene med mere. For det gør de!
28. februar 2022 | 06:00
