Stem rødt – for arbejderpolitik!
Det er ikke ligegyldigt, om Danmark har en borgerlig eller en socialdemokratisk regering. En rød socialistisk arbejderpolitik er det eneste, der kan sikre et godt liv for vores ældre, vores arbejdere og vores unge og tilmed stoppe klimakrisen.
Jeg var ved at falde ned af stolen, da jeg tilfældigt faldt over et Facebook-opslag, hvor én mente, at det kunne være lige meget, hvilket parti der var i regering. Om det var de borgerlige eller socialdemokraterne. Der må jeg sige, at der er jeg ikke enig.
Det er rigtigt, at socialdemokraterne har en hel lang række af yderst skadelige reformer i kufferten. Her tænker jeg på ødelæggelsen af dagpengesystemet, efterlønnen, kontanthjælpen, fleksjobordningen, sygelønnen, pensionsalderen og så videre samt de talrige indgreb i overenskomstkonflikter – senest i sygeplejerskernes strejke i 2021. Man kunne tilføje deres nølen ved at indføre klimatiltag og ved at stoppe landbrugets ødelæggelse af drikkevand, fjorde, natur og klima. Og deres ivrighed med at kaste milliarder i den imperialistiske NATO-alliance.
Det er alt sammen argumenter for, hvorfor jeg ikke er socialdemokrat. Men stadigvæk vil jeg påstå, at det ikke er ligegyldigt, om vi får de borgerlige tilbage.
Sofie Carsten Nielsen, Lars Løkke, Pape og Ellemann har de sidste årtier gjort, hvad de kunne for at fjerne de sejre, arbejderklassen har tilkæmpet sig siden Anden Verdenskrig. Hvem kan være ligeglad med, om de kommer til magten igen?
Hvad med de konservatives planer om at fjerne topskatten og skære 18 milliarder på velfærden? Og deres evige rækken tungen ud af munden, når Dansk Industri efterlyser arbejdskraft fra Asien? Og ikke mindst deres massive hetz i forhold til minksagen. De påstår seriøst, at regeringen har begået grundlovsbrud, fordi de har fremskyndet aflivningen af minkproduktionen et par måneder og tilmed overkompenseret minkavlerne, hvor i hvert fald en god andel var dybt suspekte og på kant med loven.
Arne-pension er i mine øjne et lille bitte plaster på et åbent benbrud kaldet den stigende pensionsalder. Unge flygter med rette fra både det private og offentlige af frygt for, at de ikke kan holde til 50-60 år på arbejdsmarkedet. Og ja, de unge har jo helt ret. Ingen kan klare så mange år i produktionen, om du så arbejder i børnehave, på byggeplads, fabrik eller et sygehus.
Jeg har syntes, at det er bemærkelsesværdigt, at Lars Løkke (som i mine øjne er én af de mest korrupte politikere i landet) har så travlt med at prøve at danne en regering over midten. Han sagde selv i TV Avisen forleden, at det var for at ”løsrive Mette Frederiksen fra den yderste venstrefløj” og for at undgå, at socialdemokraterne stemte mod de kommende nedskæringer fra de borgerlige partier.
Med de ord viser Lars Løkke, at der er en del af den danske overklasse, der ser det som et stort problem, at Enhedslisten er en del af det parlamentariske grundlag. Jeg hører også til dem, der godt kunne tænker mig endnu mere rød og antiimperialistisk politik fra Enhedslisten. Og ja, Enhedslistens ledelse har kvajet sig en række gange, og ja, nogle prominente folk i partiet er vel en form for socialdemokrater. Men partiet har også været med til at sikre visse forbedringer og bremse nedskæringer.
Enhedslisten er på det helt rette spor, når de nægter at støtte en fremtidig socialdemokratisk regering, der inkluderer moderaterne og de radikale. Jeg så i fjernsynet, at Lars Løkkes krav om 2 procent produktivitetsstigninger siden 2003, (da han var minister), har fjernet 24 milliarder fra sundhedsvæsenet. Beløbet må være større, når det gælder kommunerne. Dertil kommer statens besparelser, besparelser på syge, arbejdsløse og så videre. Jeg tror ikke, jeg gætter helt ved siden af, når jeg påstår, at det må være tæt på 100 milliarder, der er fjernet fra velfærd, og som til dels er givet i skattelettelser til dem, der var rige i forvejen.
Sofie Carsten Nielsen, Lars Løkke, Pape og Ellemann er alle et udtryk for den danske overklasses kynisme, egoisme og pengebegærlighed. De har de sidste årtier gjort, hvad de kunne for at fjerne de sejre, arbejderklassen har tilkæmpet sig siden Anden Verdenskrig. Hvem kan være ligeglad med, om de kommer til magten igen?
Jeg stemmer på Enhedslisten. Det gør jeg som socialist, som EU-modstander og som NATO-modstander. Jeg gør det som en del af kampen for en reel arbejderpolitik. Arbejderpolitik forstået som politik, der genopretter velfærden, inklusiv dagpenge, kontanthjælp og så videre. Der indfører ret til pension, når man er 60, og til en pension der er til at leve af. Som melder Danmark ud af NATO og EU. Som sikrer reelle klimatiltag. Som nationaliserer banker og kreditinstitutioner. Som nationaliserer hele energisektoren og indfører en national plan for billig og grøn energi. Som genskaber det danske sundhedsvæsen under ledelse og kontrol af medarbejdere, stat og brugere.
Okay, jeg stopper her, selvom jeg godt kunne blive ved. Jo, det betyder noget, hvor man stemmer. Og ja, rød socialistisk arbejderpolitik er det eneste, der kan sikre et godt liv for vores ældre, vores arbejdere og vores unge og tilmed stoppe klimakrisen.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
23% af 750.000 DKK
170.281 DKK nået totalt
STØT
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund
med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp
Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød
journalistik:
MobilePay: 87278
Abonnér
