Læserbrev
Som regel bestemmer Vesten
Vestens sanktioner mod Rusland med indefrysning af landets valutareserver, som står i udenlandske banker, er et klart eksempel på, at Vesten og specielt USA bruger sin økonomiske magt til at straffe andre lande, når de overtræder USA's politiske og økonomiske interesser.
|
Efter mødet mellem EU og Kina i sidste uge konstaterede EU’s udenrigspolitiske chef Josep Borrell ifølge finansmediet Blomberg, at EU betragter krigen i Ukraine som “et afgørende øjeblik for, om vi lever i en verden styret af regler eller magt.”
Der er ingen tvivl om, at Borell opfatter sig som repræsentant for den regelstyrede del af verden, hvor Rusland og dets alliancepartnere står som den part, der bruger eller accepterer brugen af magt.
Samtidig forsøgte USA og EU at bruge deres magt til at udelukke Rusland fra at deltage i det forestående G20 møde, hvor de 20 største økonomier diskuterer verdensøkonomien.
USA har vist, at det er parat til at bruge sin militære magt for at fastholde dollarens og sit egen magtmonopol.
Det blev imidlertid afvist af Kina med en bemærkning om, at ingen nation har ret til at udelukke en anden fra G20 mødet.
Vestens sanktioner mod Rusland med indefrysning af landets valutareserver, som står i udenlandske banker, er et klart eksempel på, at Vesten og specielt USA bruger sin økonomiske magt til at straffe andre lande, når de overtræder USA’s politiske og økonomiske interesser.
Dollarbaseret finanssystem
Det rejser selvfølgelig spørgsmålet om, hvor længe andre lande stadig har tillid til at bruge det dollar baserede internationale finanssystem med blandt andet betalingssystemet Swift.
Jo flere gange de oplever, at deres penge kan risikere at blive indefrosset, fordi USA giver sig selv retten og har magten til at gøre det, jo mere forsvinder tilliden til system.
Problemet ved at skifte til et andet system er, at der ikke findes et reelt alternativ på verdensplan på nuværende tidspunkt.
Kina og Rusland har deres eget system, så de kan handle udenom det Internationale system, men samhandlen fylder ikke meget i Kinas økonomi. BRIKS-landene, der består af Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika har også et tilsvarende alternativt system til interne handler.
Men hovedparten af transaktionerne på verdensplan foregår i dollar, både på grund af at hovedparten af råvarer og anden handel afregnes i dollars, og fordi store dele af det internationale lånemarked også gør det. Det vurderes for eksempel, at 85-90 procent af al valutahandel har dollaren som den ene part.
USA’s økonomiske magt
USA er også et af de største markeder i verden ud fra en vareøkonomisk betragtning, og det vokser stadig med to-tre procent om året. For begge de to andre store økonomier på verdensplan, som det indre marked i EU og Kina, udgør USA det største eksportmarked, som alene aftager 17-19 procent af deres eksport.
USA’s finansielle marked er til gengæld det suverænt største, hvor USA’s aktiemarked for eksempel alene udgør 58 procent af hele verdens aktiemarked. Dollaren og de andre store valutaer i Vesten dækker cirka 95 procent af verdens landes valutareserver.
Så dollarens og dermed også USA’s økonomiske magt ligger i, at dollaren er dominerende i det almindelige økonomiske liv på det internationale plan.
USA’s magt har helt klare politiske og økonomiske konsekvenser for andre lande.
I starten af coronakrisen, hvor mange landes økonomier lukkede ned med finansielle problemer for det økonomiske liv til følge, gav USA’s centralbank de fem andre store vestlige centralbanker ubegrænset adgang til at hente dollar. Andre allierede fik tildelt begrænsede rettigheder. For eksempel fik Danmark ret til at trække 30 milliarder dollar, som det kunne bruge til at dække landets dollar behov.
Derimod fik en række udviklingslande, der var medlemmer af IMF, afslag på at få stillet dollar til rådighed, der modsvarede det indskud, de havde i banken, uden at der blev stillet politiske krav. USA nedlagde simpelthen veto i IMF, hvilket betød, at for eksempel Venezuela ikke fik en dollarkapacitet stillet til sin rådighed.
USA bruger militær magt
Samtidig har USA også vist, at det er parat til at bruge sin militære magt for at fastholde dollarens og sit egen magtmonopol.
Både invasionen i Irak, bombningen af Gadaffis Libyen samt sanktionerne mod Venezuela har alle som fælles tema, at de forsøgte at etablere et alternativ til at handle deres olie i dollar.
Så når Borell mener, at han repræsenterer en verden, der bliver styret af regler, så undlader han at oplyse om, at den overordnede regel er, at Vesten bestemmer.
”Så forstå det dog, Perle”.
09. april 2022 | 06:38
