Kommentar
Påvirker USA’s told-trusler OK-forhandlingerne?
Langt hovedparten af dansk vareeksport til USA bliver produceret uden for Danmark.
|
Forhandlingerne mellem Dansk Industri (DI) og CO-Industri om fornyelse af overenskomster på store dele af det private arbejdsmarked er startet med udveksling af krav.
Det skete under stor bevågenhed fra pressen, og Danmarks Radio fulgte op på de indledende manøvrer med en advarsel fra direktøren i Nationalbanken, Christian Kettel Thomsen.
Han konkluderede for åben skærm, at vi befinder os i en geopolitisk usikker situation, der kan ramme Danmarks eksport og dermed de danske virksomheder på pengepungen.
Indslaget fra DR kunne DI ikke selv have orkestreret bedre som en skjult dagsorden op til de kommende forhandlinger.
Det blev endnu bedre set fra DI’s stol, da USA’s kommende præsident, Donald Trump, truede med både militær indgriben og særligt høje toldsatser på danske varer, hvis USA ikke fik kontrol med Grønland.
I alt solgte danske virksomheder varer til udlandet fra produktion her i Danmark for 650 milliarder kroner i de første ni måneder af 2024, hvor det altså kun er seks procent af varerne, der blev eksporteret til USA.
DR fulgte igen op på TV-stuntet med at fortælle, at USA er Danmarks største eksportmarked, og ifølge DR er der 100.000 beskæftiget med at lave eksportvarer til USA, der er verdens største marked, når det måles i dollar.
Spørgsmålet er bare, i hvilket land disse arbejdspladser ligger?
Det fortalte DR ikke noget om!
Specielt varer til USA produceres uden for Danmark
I de første ni måneder af 2024 solgte danske virksomheder varer i USA for mere end 166 milliarder kroner, men det var kun varer for 39 milliarder kroner, der blev produceret her i Danmark, og som sådan vil blive berørt af OK-forhandlingerne.
Resten af varerne til 127 milliarder kroner er produceret på store danske virksomheders fabrikker i og uden for USA ifølge tal fra Danmarks Statistik – altså varer der ikke krydser den danske grænse.
Det var i forbindelse med finanskrisen i 2008 og den efterfølgende eurokrise, at de store danske virksomheder for alvor flyttede produktionen ud af landet og specielt varer, der sælges i USA. To tredjedele af alt dansk vareproduktion uden for landets grænser ender i USA.
Der er også sket en markant stigning igen her i 2022 og 2023, hvor det kan aflæses i statistikkerne, at Novo Nordisk har fået godkendt lægemidler som slankemiddel i USA og efterfølgende har fået et boom i salget. Man kan sige, at Novo tjener fedt på, at mange borgere i USA har brug for at tabe sig.
I alt solgte danske virksomheder varer til udlandet fra produktion her i Danmark for 650 milliarder kroner i de første ni måneder af 2024, hvor det altså kun er seks procent af varerne, der blev eksporteret til USA.
Til sammenligning blev der eksporteret varer – produceret i Danmark – for 350 milliarder kroner til de andre EU-lande.
Set i det lys burde truslerne fra USA ikke spille den store rolle ved de igangværende overenskomstforhandlinger.
31 procent af verdens forbrug er i USA
Når truslerne fra Trump fylder så meget i medierne, hænger det sammen med, at USA er verdens suverænt største marked og dermed også stedet, hvor der er muligheder for at hente store profitter.
Ifølge oplysninger i finansmediet Blomberg konsumerer de godt fire procent af verdens befolkning, der bor i USA, 31 procent af verdens forbrug, når det måles i dollar.
Til sammenligning konsumerer Kinas 17 procent af verdens befolkning kun 12 procent af verdens samlede forbrug målt i dollar.
Nu er det jo almindelig kendt, at man kan købe meget mere for pengene i Kina, end man kan i USA.
Det betyder til gengæld, at markedet i USA er præget af varer til en højere pris, hvor det kinesiske marked er præget af varer til lavere priser. Det giver alt andet lige bedre mulighed for at score store profitter i USA.
Til sammenligning er mindstelønningerne i USA ikke særligt store sammenlignet med danske forhold.
I slutningen af 2024 kunne analyseinstituttet EPI (Økonomisk Politisk Institut) i USA oplyse, at nu var 50 procent af arbejderne i USA beskæftiget i USA-stater, der havde en mindsteløn på 15 dollar, hvilket svarer til 105 kroner.
I de andre USA-stater er mindstelønnen lavere eller findes ikke.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
18. januar 2025 | 08:14
