Se billederne
Offentlig støtte til CO2-opsamling skal reserveres til de CO2-udledninger, der er sværest at undgå
Støttemidler bør i første omgang reserveres til de CO2-udledninger, som vi har sværest ved at udfase med kendte teknologiske virkemidler.
|
Når det statsejede energiselskab Ørsted i disse dage forbereder sig på at søge om milliarder af offentlige støttekroner som tilskud til at etablere CO2-opsamling på virksomhedens kraftvarmeanlæg, så er det et gevaldigt fejlskud.
Støttemidlerne bør i første omgang reserveres til de CO2-udledninger, som vi har sværest ved at udfase med kendte teknologiske virkemidler.
Sagen er, at selvom en række af Ørsteds kraftvarmeanlæg drives af træbiomasse, en energiform som i princippet er CO2-neutral set over træernes samlede levetid, så er tidsforskydningen mellem CO2-udslippet ved forbrænding versus CO2-optaget ved træets vækst så markant, at afbrænding af biomasse er en netto-bidragsyder til CO2-udledning.
Skovene støvsuges for død biomasse
Den eksakte størrelse på denne nettoudledning afhænger af den konkrete skovningspraksis, men udledningen med den nuværende skovnings- og afbrændingspraksis i Danmark vurderes ifølge en forskningsrapport fra Københavns Universitet at være ganske betydelig.
Desuden medfører de store mængder afbrænding af biomasse, at skovene nærmest støvsuges for død biomasse med store negative følgevirkninger for det lokale dyre- og planteliv.
Af disse årsager anser et stigende antal aktører, herunder klimaministeren, biomasseafbrænding for at være en overgangsteknologi, som kun bør anvendes, indtil vores el- og varmeforsyning kan dækkes 100 procent af vedvarende energi med nul emissioner, herunder eksempelvis ved anvendelse af vedvarende energi i kombination med geotermi, varmepumper og forskellige el- og varme-lagringsteknologier.
Derfor er det problematisk, hvis vi i vores iver efter at reducere CO2-udledningerne ukritisk kaster støttekroner efter de mindst oplagte CO2-kilder.
Undgå støtte til anlæg, der udfases
At etablere CO2-opsamling og CCS er meget dyrt, og faktisk kender vi ikke omkostningerne endnu. Men til gengæld burde vi vide, at den CO2-opsamling (og eventuel lagring), som vi bør prioritere, bør være fra CO2-udledninger, hvor vi i dag har ingen eller kun meget ringe kendskab til løsninger, der kan eliminere udledningen, som eksempelvis ved CO2-udslip fra biogasanlæg, CO2-udslip ved cementproduktion samt CO2-udledning ved den restaffaldsforbrænding som må formodes at vedblive i en årrække, selv efter at vi udsorterer mest muligt affald med henblik på genanvendelse og genbrug.
Fælles for disse CO2-kilder gælder desuden, at produktionen og dermed CO2-udledningen er nogenlunde stabil over hele året, hvilket forbedrer rentabiliteten for etablering af CO2-opsamling i forhold til biomasseafbrænding, som primært finder sted i vinterhalvåret, hvor varmebehovet er højest.
Når Energistyrelsen således skal udpege de projekter, der skal modtage offentlig støtte til CCS/CCUS-udvikling, så bør man klart undgå at give støtte til CO2-opsamling til anlæg, herunder Ørsteds biomasseafbrændingsanlæg, som egentlig står foran en gradvis udfasning.
03. juni 2022 | 06:53
