Læserbrev
Økonomisk afmatning efter Ukraine-krisen
Væksten i såvel den globale som dansk økonomi må forventes at blive svækket efter Ukraine-krisen. Først og fremmest skyldes afmatningen, at Ukraine-krisen påvirker globalt udbud og forsyning særligt kraftigt på nogle nøgleområder, navnlig energi og fødevarer.
|
Invasionen i Ukraine rammer ikke kun den ukrainske befolkning, men også den internationale økonomi. Den globale økonomiske vækst ventes ifølge OECD i 2022 at aftage med én procentpoint i forhold til 2021, men dog stadig at ligge på omkring tre procent. Især må Europa forventes at blive ramt af afmatningen. ECB forventer, at væksten i euroområdet i 2022 vil falde med 1½ til 2 procentpoint til mellem 2½ og 3½ procent i forhold til 2021.
Forstyrrelsen af Ruslands og Ukraines økonomier som følge af krisen er selvsagt en af årsagerne til den internationale økonomiske afmatning. Men den globale effekt heraf er dog begrænset, idet Rusland og Ukraine tilsammen kun står for omkring 3½ procent af den globale økonomi. Først og fremmest skyldes afmatningen af den internationale økonomi, at Ukraine-krisen påvirker globalt udbud og forsyning særligt kraftigt på nogle nøgleområder, navnlig energi og fødevarer (korn).
Ukraine er verdens fjerde største eksportør af hvede og står sammen med Rusland for omkring en tredjedel af verdens hvedeeksport.
Rusland er – navnlig for Europa – som bekendt p.t. en central leverandør af energi, ikke mindst gas, og invasion og sanktioner har medført betydelig usikkerhed om og forstyrrelse af energiforsyningen, som har givet sig udtryk i betydelige prisstigninger. Olie, kul og gaspriser er i 1. halvår 2022 nærmest fordoblet i forhold til 1. halvår 2021.
Disse store prisstigninger og usikkerheden om det videre forløb vil reducere både investeringer og forbrug på globalt plan og dæmpe den økonomiske vækst.
Stigende fødevarepriser
En anden medvirkende faktor til aftagende vækst er stigende fødevarepriser. Ukraine er verdens fjerde største eksportør af hvede og står sammen med Rusland for omkring en tredjedel af verdens hvedeeksport. Krisen har medført, at prisen for hvede siden januar og frem til marts 2022 er næsten fordoblet.
Dette vil navnlig ramme en række udviklingslande hårdt, især i Afrika, som er afhængige af import af hvede fra netop disse to lande. Ikke mindre end 25 afrikanske lande importerer en tredjedel af deres hvede og 15 af disse lande mere end halvdelen herfra.
På globalt plan ventes de kraftige prisstigninger på ikke mindst disse to områder at medføre en generel stigning i inflationen på mellem 2 og 2½ procentpoint til mellem fire og otte procent, hvilket igen vil udhule reallønninger og realindkomster.
Heller ikke Danmark vil gå ram forbi, hvad angår den internationale økonomiske afmatning, ikke mindst fordi der vil være aftagende vækst på danske eksportmarkeder.
Stigende arbejdsløshed
Ifølge Finansministeriet og Nationalbanken forventes den økonomiske vækst at aftage mellem ½ og 1½ procentpoint fra godt fire procent i 2021 til lidt over to procent i 2022. Samtidig forventes inflationen at stige med 1½ til 3½ procent og dermed nærme sig 4 – 5½ procent i 2022, hvilket også vil dæmpe den indenlandske efterspørgsel.
Der synes for Danmarks vedkommende dog primært at være tale om en vækstpause. Ledigheden forventes uændret lav.
Der er dog en ikke-væsentlig usikkerhed for disse prognoser såvel internationalt som for Danmarks vedkommende, som handler om risikoen/muligheden for et stop for russisk gas og olie. Uanset politiske argumenter for eller imod, vil den økonomiske effekt uden diskussion være yderligere prisstigninger på energi og fødevarer og dermed en endnu større inflation, som igen vil reducere forbrugs- og investeringslyst.
De økonomiske konsekvenser vil være navnlig mærkbare i Europa, hvor en række lande i betydeligt omfang hidtil har fået leveret gas og olie fra Rusland. I så tilfælde kan stigende arbejdsløshed ikke udelukkes i EU generelt såvel som i Danmark.
16. april 2022 | 07:07
