Nordjyder gik glip af 130 millioner velfærdskroner i 2020
Det er et paradoks, at kommunerne hvert år siger, at der ikke er råd til mere velfærd, når det samtidig kan konstateres, at der er uforbrugte midler i kommunerne, fordi man ikke bruger de afsatte penge i budgettet fuldt ud.
|
Her i det nordjyske område gik borgerne i 2020 alt i alt glip af 130 millioner kroner, som kommunerne oprindeligt havde budgetlagt til velfærd. Det svarer til i gennemsnit ½ procent af de pågældende kommuners serviceramme. Tallene er beregnet ud fra Danmarks Statistiks seneste kommunale regnskabsopgørelse for 2020, der også viser, at mange andre af landets kommuner brugte færre penge til velfærd, end det har været aftalt med regeringen.
Vi skal naturligvis arbejde politisk på at få løsnet op for den stramme økonomiske styring af kommunerne og blandt andet tillade større fleksibilitet og flerårsstyring.
Det er et problem, at ikke alle de afsatte velfærdspenge bliver brugt. Kvaliteten af den kommunale service bliver ganske enkelt dårligere, end den kunne have været. Men det er også et demokratisk problem, at borgerne ikke har fået den velfærd, de er blevet stillet i udsigt og lovet.
Samtidig er det sikkert svært for mange nordjyder at forstå, når politikerne år efter år siger, at der ikke er råd til mere velfærd, og at vi skal spænde livremmen ind. Det er jo i den grad et paradoks, når det samtidig kan konstateres, at der er uforbrugte midler i kommunerne, fordi man ikke bruger de afsatte penge i budgettet fuldt ud.
Stram budgetstyring
En af forklaringerne på de kommunale underforbrug af velfærdskronerne er, at skiftende regeringer har kørt en meget stram styring af kommunerne i mange år. Det betyder blandt andet, at kommunernes budgetter og regnskaber skal stemme på ’5-øren’ hvert år. Ellers falder der økonomiske sanktioner. Frygten for dummebøder har betydet, at mange kommuner er blevet overforsigtige. Det gælder også her i det nordjyske, hvor kommunerne har et stærkt fokus på ikke at overskride budgettet og at arbejde med en reserve.
Vi skal naturligvis arbejde politisk på at få løsnet op for den stramme økonomiske styring af kommunerne og blandt andet tillade større fleksibilitet og flerårsstyring.
Kommunale forskelle
Men underforbrugene kan ikke kun begrundes med den stramme centralistiske styring. Der er forskelle mellem de enkelte kommuner. For eksempel brugte 21 kommuner i 2020 over deres budget. Det viser, at der er et vist spillerum på det lokale niveau på trods af den stramme overordnede styring.
Jeg taler ikke for, at kommunerne generelt skal bruge flere penge end afsat i budgetterne, men den enkelte kommune har også et ansvar for at sikre en så god og retvisende økonomistyring, så de afsatte velfærdskroner bliver brugt.
Når vi den 16. november går til kommunalvalg for at vælge kandidater til byrådene i Nordjylland, får de nyvalgte byrødder et stort ansvar for at sikre en god økonomistyring, så de afsatte velfærdskroner kan komme ud og arbejde aktivt til gavn for borgerne i det nordjyske.
09. oktober 2021 | 06:19
