Læserbrev
Nogle betragtninger om det foreløbige OK23-forløb – set fra et forbund for de offentligt ansatte
Det aftalte forlig på industriens område skaber usikkerhed om de overenskomstforhandler, som de offentlige fagforeninger skal i gang med i 2024. I Industriforliget er reallønssikringen som fugle på taget, og kompensationen for en mistet fridag er slet ikke med i forliget.
|
Overenskomstforhandlingerne på det private område bliver altid fulgt tæt af de offentlige ansattes fagforeninger og forbund. Her lægges i overvejende grad den økonomiske ramme for vores forhandlinger, som dels kommer til udtryk i reguleringsordningen, dels den forhandlingsramme som forhandlingerne skal foregå under, samt evt. andre større forbedringer som vil kunne påvirke resultatet på det offentlige område.
Det er fortsat for tidligt at fastsætte rammen ud fra det gennembrudsforlig, som nu ligger, men nogle tegninger og tendenser er værd at bemærke.
Danske Bank vurderer, at lønnen skal stige med 4,5 procent om året de næste tre år for at holde lønmodtagerne skadesløse.
Der vil være mange andre temaer til fornyelsen af overenskomsterne på det offentlige område, men særlig to temaer går igen fra det netop indgåede gennembrudsforlig: reallønsikringen og en evt. kompensation for den mistede fridag. Hvad siger gennembrudsforliget om disse temaer?
“Reallønnen er sikret over de næste 2-3 år,” fastslog Claus Jensen fra Metal, da forliget blev annonceret. En i øvrigt 2-årig overenskomst så hans tidshorisont er lidt uforståelig! Men hvad skal der til for at sikre reallønnen? Og hvad med en genopretning af reallønnen? Og skal det være fra den eksisterende overenskomstperiodes start? Eller fra starten af 2021, hvor inflationen for alvor tog fart?
Det blafrer lidt i vinden! Mange økonomer og også banker har været ude med bud. Og det bliver ved budene, for ingen ligger inde med krystalkuglen, som kan se, hvordan inflationen og den lønudvikling, som ikke er centralt aftalt, vil udvikle sig i 2023 og 2024. Men vi kan jo tage Danske Bank, som vel ingen kan beskylde for at være kravlet op på lønmodtagerens skød: 4,5 procent om året de næste tre år vil holde lønmodtagerne skadesløse, er bankens bud.
Så det såkaldte gennembrudsforlig på i alt 4 procent aftalt centralt vil derfor kræve betydelige lokalt aftalte lønstigninger over de næste to år for at leve op til forventningerne. Det er helt korrekt, at de lokale aftalte lønstigninger, udgør den største del af lønstigninger på industriens område, men taget i betragtning af, at selv samme Claus Jensen inden forhandlingerne, højlydt beklagede sig over alt for små lokale lønstigninger, er det højt spil om fuglene på taget at sælge resultatet som en sikring af reallønnen!
Hvad så med den tabte fridag? Det er godt nok ikke blevet vedtaget dags dato, men intet – som i intet – vil forhindre at det sker. Er der kommet en kompensation af nogen art ud af forliget?
Nogen ville måske indvende, at fjernelsen af store bededag intet har med overenskomstforhandlingerne at gøre, hvilket vi da også blev belært af Claus Jensen ved pressemødet. Jeg vil dog gøre opmærksom på, at selv samme Claus Jensen havde et ganske andet standpunkt lige inden nytår: Citat fra Børsen: “Jeg kan ikke forsvare overfor mig selv eller mine medlemmer at få et overenskomstresultat igennem, medmindre vi bliver kompenseret for en tabt
store bededag. Jeg kommer ikke til at lave en overenskomst, hvor vi ikke i tilstrækkelig grad bliver kompenseret.”
Det lød da ellers godt i mine øre og kunne være en stor hjælp for os på det offentlige område, når vi skal kæmpe for en kompensation for den tabte fridag samt diverse tillæg for at arbejde på en helligdag, hvis der på det private område blev skaffet en kompensation.
Men nu er meldingen fra samme Claus en ganske anden. Er vi sure, fordi fridagen ryger – ja, så er det politikerne, vi skal rette vreden mod, lyder det nu.
Nej, kompensationen var også en fugl på taget, og troværdigheden om denne faglige topforhandler er ganske begrænset i min optik.
Vi ser i spænding frem til næste kapitel.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
Tak til alle, der bidrog til at indsamlingen til Arbejderen kom i mål i 2024
100% af 750.000 DKK
751.152 DKK nået totalt
751.152 DKK nået totalt
STØT
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød journalistik:
MobilePay: 87278
24. februar 2023 | 15:54
