“Baud vurderer, at Putin ikke vil erobre Ukraine, blot afnazificere det.”
Præcist.
Når ytringsfriheden bliver farlig for EU
EU-toppen tror, den viser styrke, når den sætter 12 personer og to organisationer på sanktionslisten, anklaget for at sprede prorussisk misinformation. Reelt svækker EU sig selv ved at knægte ytringsfriheden og indføre sindelagskontrol, skriver Arne Lund.
|
EU’s sanktioner mod Rusland, dets aktiviteter og personer, der anklages for at være talerør for russiske interesser, kommer i én lind strøm. I december blev yderligere 12 personer og to organisationer sat på EU’s sanktionsliste.
Blandt de sanktionerede er den tidligere schweiziske efterretningsoberst Jacques Baud, der i dag er militæranalytiker. Han har tidligere arbejdet i NATO’s hovedkvarter, været forbindelsesofficer i Østeuropa, og FN har brugt ham flere gange i forbindelse med minerydninger, flygtninges sikkerhed og fredsbevarende styrker i Afrika.
Jacques Baud er en temmelig kontroversiel skikkelse. Han har blandt andet afvist, at Assad-styret var ansvarlig for borgerkrigen og ej heller brugte kemiske våben mod civilbefolkningen. Baud afviser, at Osama bin Laden skulle have været indblandet i angrebet den 11. september 2001 på World Trade Center, hvilket selv USA stadig er tvivlende overfor.
Baud vurderer, at Putin ikke vil erobre Ukraine, blot afnazificere det. Han anklages af kolleger for at svælge i konspirationsteorier, og hans medvirken i russiske tv- og radioudsendelser, blandt andet Russia Today, bruges til at underbygge anklagerne. Artikler, notater med videre udgives af en fransk pro-russisk tænketank.
Så falder hammeren
Baud er ikke den eneste vesteuropæer, der har medvirket i russiske tv- og radioudsendelser. For nogle år siden gjaldt det eksempelvis britiske Nigel Farage fra Reform UK, franske Marine Le Pen fra Rassemblement National samt den danske teolog Iben Tranholm.
Pladsen her tillader ikke en gennemgang af Bauds udsagn. Personlig finder jeg nogle af dem lidt tyndbenede, men ham om det. Det afgørende er, at uanset seriøsiteten af hans udsagn, så er det ikke noget, nogen myndighed skal blande sig i. Den slags må stå sin prøve i en åben debat – og det var også det, EU engang forstod ved ytringsfrihed.
EU vil bruge dette mod enhver i medierne, der ikke deler Kommissionens opfattelse af tingene.
Pascal Lottaz, forsker i neutralitet, Kyoto Universitet
Nu bruger Baud imidlertid sin ytringsfrihed på en anden måde, end Ursula von der Leyen, Kaja Kallas og resten af EU-toppen bryder sig om – og så falder hammeren.
Sanktionerne indebærer, at han ikke kan få adgang til de penge, han har stående i bankerne (bortset fra til eksistensminimum). Han kan ikke rejse i Schengen-området, og da han bor i Bruxelles, kan han ikke rejse hjem til Schweiz. Da der næsten ingen grænsekontrol er inden for Schengen-området, er det forbud dog ikke meget værd.
Jacques Baud har sagt, at han vil appellere sanktionerne til EU-kommissionen og til EU-domstolen for at få dem omstødt, en proces der kan vare i årevis. Indtil da er han ramt af sanktioner.
Engang var det sådan, at folk blev straffet for deres gerninger, men at de ellers kunne sige og mene, hvad de havde lyst til, så længe de ikke kom i konflikt med injurielovgivningen.
Sådan er det ikke mere. I stigende grad kriminaliseres folks ytringer, i skrift som i tale. I for eksempel England anholdes i snit cirka 30 personer hver dag, fordi de er for propalæstinensiske. Her i landet har statsministeren presset anklagemyndigheden til at rejse tiltale for lignende “forseelser” – også selv om politiet i første omgang ikke fandt grundlag for at rejse sigtelse overhovedet. En kvinde på Fyn har fået frataget sit statsborgerskab for at støtte Gaza-boerne.
Hvis den begrundelse, EU anvender mod Baud – at han er talerør for prorussiske interesser, vil fremme en multipolær verden og mener, at USA’s magt skal stækkes eller reduceres – skal være gældende fremover, da er vi rigtig mange, der kan komme i myndighedernes søgelys.
EU’s sanktionsregime
EU’s Udenrigsråd vedtog den 15. december at sætte Jacques Baud på sanktionslisten. Forslaget kommer fra EU’s diplomatiske tjeneste (EEAS), som indsamler oplysninger, vurderer dem og fremlægger forslag til medlemsstaterne om placering på sanktionslisten. Dette indgår i EU’s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, hvor også EU-lande kan fremsætte forslag om personer eller enheder, der ønskes sanktioneret.
Afsættet er en erklæring, som EU’s udenrigskommissær Kallas fremlagde 18. juli 2025 på vegne af Unionen. I erklæringen fordømmer hun stærkt de vedvarende, angiveligt skadelige russiske aktiviteter, ”der indgår i en bredere koordineret og langvarig hybrid kampagne, der har til hensigt at true og underminere Unionens sikkerhed, modstandskraft og demokratiske grundlag, dets medlemsstater og dets partnere.”
Kallas understreger, at “Ruslands skadelige aktiviteter er eskaleret siden starten på aggressionskrigen mod Ukraine og vil højst sandsynlig fortsætte inden for en overskuelig fremtid.”
Danmark har haft det roterende formandskab for EU i andet halvår af 2025, og formelt er det så udenrigsminister Lars Løkke, der sidder med ansvaret for, at sanktionerne mod Baud med flere nu er blevet vedtaget. Formandskabet indebar at planlægge, afvikle og lede møder i Rådet, være neutral mægler mellem medlemsstaternes positioner og søge enighed om de forslag, der kommer fra den diplomatiske tjeneste. Lars Løkke har generelt udtrykt støtte til fælles EU-sanktioner som en måde at reagere på i internationale kriser.
Den egentlige drivkraft i Rådet er udenrigskommissær, vicepræsident i Kommissionen Kaja Kallas, som er tidligere premierminister i Estland og én af EU’s værste russofober. Hun har været med til at sætte retning for EU’s sanktionspolitik og fremme forslag til sanktioner. Målet er at opretholde presset på Rusland gennem banksystemer, skyggeflåden med videre.
Hvem er sat på listen?
Rådet har, ud over Baud, sat yderligere 11 personer og to organisationer på listen. Anklagerne er ret enslydende: Spredning af misinformation på falske hjemmesider og sociale medier, alle pro-kremlske – diskreditering af vestlige politikere, partier og deres politikker samt samarbejde med den russiske militære efterretningstjeneste (GRU), Moskva-baserede tænketanke som Center for Geopolitisk Ekspertise, Valdai med flere.
Alle fremmer de russiskinspirerede fortællinger om, at Vesten fremprovokerede Ukraine-krigen gennem NATO’s østudvidelser, at NATO truer Ruslands sikkerhed, og at Rusland blot vil sikre sine grænser, genoprette den strategiske balance i det internationale system med videre.
De anklages desuden for at skrive eller udtale sig om, at den unipolære verden, anført af USA, er ved at kollapse, og at Rusland, sammen med Kina og det globale syd, vil skabe en mere retfærdig multipolær verden. Samt at Vestens sanktioner er illegitime, selvdestruktive og bruges som tvang mod suveræne stater.
Alt sammen udsagn, der jo også indgår i dele af den hjemlige debat, selv i borgerlige medier.
Sanktionerne rammer russiske journalister, forskere og embedsfolk, en afhoppet sherif fra Florida, nu bosat i Rusland, en ukrainsk-russisk journalist, bosat i den russisk-kontrollerede del af Donetsk, samt Jacques Baud og Xavier Moreau, begge tidligere officerer – Moreau er fransk forretningsmand og stifter af Stratpol-sitet.
Den ene af de to organisationer er en internetgruppe i den russiske storby Kaliningrad, der er eksperter i elektronisk krigsførelse med henblik på at forstyrre vestlig kommunikation, infrastruktur, institutioner, virksomheder, dataindsamling. Den anden er International Russophile Movement, der er knyttet til Ruslands udenrigsminister Sergei Lavrov og Kremls (vistnok forhenværende) ”topideolog” Alexander Dugin.
Kritik af sanktionerne
Der har ikke – inden personerne og organisationerne blev sat på sanktionslisten – været en forudgående retslig proces med tiltale, retssag eller dom. Det hele baserer sig på et administrativt skøn. Udøvelse af tvang uden lov. Nøgen autoritet har fortrængt legitimiteten.
Dette har været praksis siden 2022. Fraværet af en forudgående rettergang begrundes med, at det ville reducere effektiviteten. Domstolene har indtil nu forholdt sig passive.
Tvangsforanstaltninger som disse påtvinges EU’s medlemslande, baseret på uoplyst materiale, immunt mod offentlig udfordring. EU-borgerne bliver bedt om at acceptere, at beviserne er forsvarlige, fordi den udøvende magt siger det.
Gradvis driver EU ind i en permanent nødsituation. Krise er ikke længere noget, der forekommer episodisk, nu er den strukturel og permanent, hvilket jo passer krisemanager Mette Frederiksen særdeles godt.
I årtier har EU præsenteret sig som et liberalt projekt baseret på retsstatsprincipper, menneskerettigheder og en “regelbaseret international orden”. Baud-sanktionerne afslører hykleriet. En politisk orden, der bevarer de institutionelle former for demokrati såsom parlamenter, domstole og traktater og samtidig tillader den udøvende magt at straffe individer uden lov, opfylder end ikke længere minimale liberale standarder.
Rådets beslutning har udløst international kritik, blandt andet fra Pascal Lottaz, forsker i neutralitet ved Kyoto Universitet. Han kalder initiativet for ”vanvittigt”.
“Efter at tyske statsborgere og en tyrkisk statsborger boende i Tyskland, der alle kritiserer Vestens støtte til krigen i Ukraine og Israels folkemord i Gaza samt oprustningen, så er turen kommet til en schweizer, hvis ”forbrydelse” er uafhængige analyser af krigen i Ukraine […] EU vil bruge dette mod enhver i medierne, der ikke deler Kommissionens opfattelse af tingene […] og hermed ødelægger de ytringsfriheden”, lyder det fra Lottaz.
Lottaz støttes af en tidligere tysk dommer ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og en juraprofessor ved et fransk universitet, der påpeger, at sanktionerne overtræder flere af EU’s egne love og forordninger om proportionalitet, retssikkerhed, retten til at blive hørt samt ytringsfrihed. Der er, mener de, tale om et ”civilisatorisk kollaps”, når EU ignorerer egne regler, internationale love og utallige traktater.
To tyske EU-parlamentarikere, Michael von der Schulenburg og Ruth Firmenich (BSW), erklærede, at EU bruger sanktionslisten som et instrument mod kritikere og manøvrerer dermed sig selv længere ind i en labyrint af lovløshed. For sanktionerne mod Baud med flere kommer kort tid efter, at Kommissionen forsøgte at beslaglægge de indefrosne russiske aktiver i et belgisk pengeinstitut, så EU kunne yde Ukraine et reparationslån. Endnu et bedrag, for ingen – bortset fra den selvbedrageriske EU-elite – tror på, at de penge nogensinde vil blive betalt tilbage.
En europæisk fiasko er under udvikling. EU forvitrer, eroderer med forbløffende hast, og især er det gået helt galt, siden von der Leyen tiltrådte som kommissionsforkvinde. Nepotisme, korruption, inkompetence, frygt for at træffe afgørelser til gavn for den brede europæiske befolkning, medløb til den destruktive transatlantiske agenda på bekostning af europæiske interesser – listen over EU-toppens forsømmelser er alenlang.
Mere er i vente.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
07. januar 2026 | 06:44
