Reportage
Når sygdomssæsonen rammer, er rammerne for snævre
Retten til fuld frihed under barns sygdom er et vigtigt skridt, hvis man vil sikre børns tarv, skriver Anne Dahl Thing i denne blog.
|
I sidste uge behandlede Folketinget et vigtigt borgerforslag om børns ret til at være hjemme sammen med en primær omsorgsperson under hele sygdomsperioden ved akut opstået sygdom. Det er et forslag, vi som forældreorganisationer (både FOLA og Københavns Forældreorganisation) helhjertet bakker op om.
Vi får jævnligt fortællinger fra forældre om, at de bliver nægtet barns første sygedag og på få timer må finde anden pasning. Når bedsteforældre, onkler og tanter, naboer og babysittere også er på arbejdsmarkedet eller passer deres gymnasie, så bliver den anden pasning i flere tilfælde end det er rart at tænke på, at barnet bliver afleveret i daginstitution eller skole på febernedsættende og smertestillende medicin. Det er en situation med mange tabere og ingen vindere.
For det første, og helt åbenlyst, så står det syge barn dér og skal fungere i rammer med andre børn, aktiviteter og krav. For det andet udsættes både børn og voksne i vuggestuerne, børnehaverne og skolerne nu for unødvendig smitterisiko, der blot giver en ny familie det samme problem et par dage senere og i øvrigt presser sygefraværet og arbejdsmiljøet blandt institutionspersonalet. For det tredje går forældre på arbejde med dårlig samvittighed og med risikoen for at blive ringet hjem igen, så snart uniformen er kommet på, og der er taget hul på den første opgave på arbejdet.
Retten til fuld frihed under barns sygdom er et vigtigt skridt, hvis man vil sikre børns tarv. Barnets rettigheder er i det her tilfælde fuldstændig afhængige af, hvilke rettigheder forældre har på deres arbejdspladser.
Den danske model
Argumenterne for, at et flertal desværre stemte imod borgerforslaget ved førstebehandlingen, er, at medarbejderes ret til frihed ved børns sygdom er et overenskomstanliggende, som skal håndteres af arbejdsmarkedets parter under den danske model.
I høringen om forslaget blev det fremhævet, at der i mange overenskomster er fritvalgsordninger, sjette ferieuge og omsorgsdage, som forældre jo passende kan bruge ved behov for fri. Princippet er jo rigtigt!
Det er på tide, at vi anerkender, at den danske model ikke kan alt og ikke skal kunne alt. At der er behov for en lovfæstet ret til børn og forældre, og at arbejdsmarkedets parter kan bygge ovenpå.
Fritvalgsordningen er en rigtig god ordning under overenskomsten, som sikrer, at der ikke er tale om særhensyn til de af os, der befinder os på børnefamiliestadiet i livet, men at alle arbejdstagere under overenskomsten får mulighed for fleksibilitet. Det kunne vi aldrig finde på at anfægte.
Problemet melder sig, når argumentet leveres med en skråsikkerhed om, at alle medarbejdere på alle typer arbejdspladser har mulighed for at tage fri uden varsel. Uanset om friheden betales med fritvalg/omsorgsdag eller en feriefridag, så er der i rigtig mange tilfælde krav om, at arbejdspladsen godkender fri på forhånd. Og så har vi jo slet ikke engang berørt vilkårene for de børn, hvis forældre ikke er dækket af en overenskomst.
Familielivet i 2025
Selv hvis man som forælder er heldig at have en god overenskomst og en fleksibel arbejdsplads, så er det ikke svært at nå grænsen for berettigede fridage. Med lukkedage i institutionerne for eksempel på indeklemte hverdage omkring helligdage kan man godt have brugt de første syv dages fri. Når man prioriterer at holde fri på de tidspunkter, hvor institutionerne har nødpasning (hvor børnene ikke er sikret kendte voksne eller børn omkring sig), kan op til 21 dage gå med det.
Dermed kan 28 af de cirka 32 årlige fridage (ferie, feriefridage og omsorgsdage) være opbrugt, allerede før man tager hul på almindelige sygdomsperioder i et børneliv. Har man et arbejde, hvor man har helligdagsvagter, vokser tallet selvsagt endnu mere. Nu skal der kun én sejlivet influenza til at æde det sidste, og når norovirussen så senere melder sig, så er barn og forældre prisgivet.
Arbejdsmarkedets parter har talt i cirkler om emnet siden firserne uden at opnå en bæredygtig aftale, der sikrer børnenes mulighed for at blive rigtigt raske derhjemme, før de vender tilbage til vennerne og hverdagen. Det er på tide, at vi anerkender, at den danske model ikke kan alt og ikke skal kunne alt. At der er behov for en lovfæstet ret til børn og forældre, og at arbejdsmarkedets parter kan bygge ovenpå. Præcis som det har været tilfældet, hvad angår barselsorlov og den nyligt vedtagne ret til sorgorlov.
Hvad siger erfaringerne så?
Nogle private arbejdspladser er allerede gået forrest for at sikre et bæredygtigt og familievenligt arbejdsmarked, blandt andet med indførelsen af ubegrænset ret til fri med løn ved børns sygdom. Det er virksomheder som Norlys, Aalborg Kongres & Kultur Center, Rejsekort & Rejseplan A/S og GF Forsikring. Her begynder de også så småt at kunne analysere på konsekvensen af ændringen og melder om en meget lille stigning i fravær, men som opvejes af gevinster som ro, planlægning, ansvarlig adfærd og større tillid.
Erfaringerne viser altså, at fraværet ikke bliver markant større, sandsynligvis fordi forældre uden andre muligheder melder sig selv syge. Til gengæld øges medarbejdertilfredsheden og tilliden mellem arbejdsplads og medarbejder.
Jeg vil slutte af med at påpege den åbenlyse gevinst for hele samfundet, nemlig at vi ved at få muligheden for at blive hjemme ved sygdom mindsker smitten og reducerer sygdom i det hele taget. Det mindsker smitten blandt børn, det mindsker smitten blandt medarbejderne i særligt daginstitutioner og skoler, og det mindsker smitten for måske sårbare bedsteforældre. Det er i mine øjne en åbenlys fornuftig samfundsinvestering!
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
04. december 2025 | 07:51
