Symboliserer magtmisforhold
Milliardærernes magt
Vi lever i milliardærernes tidsalder, og bliver snart nødt til at vælge mellem oligarki og demokrati.
|
Oxfam har netop offentliggjort en undersøgelse der viser, at dollar-milliardærernes formue er større end nogensinde – og stiger hurtigere end nogensinde.
I 2025 er stigningen sket med et tempo tre gange hurtigere end gennemsnittet i de sidste 5 år. Siden 2020 er dollarmilliardærernes formue på vej til at være fordoblet.
De 12 rigeste dollarmilliardærer har en formue, der er større end hvad den halvdel af verdens befolkning, der har mindst, ejer tilsammen. Det tal viser ikke blot noget om den globale ulighed, det viser også en skævhed i magtfordelingen i verden.
Der er ifølge det amerikanske tidsskrift Forbes 3028 dollar-milliardærer i verden, rekord mange dollar-milliardærer men samtidig rystende få når man tænker på at 3028 personer ejer lige så meget som fire milliarder personer.
Amerikanere dominerer liste
Listen er domineret af amerikanere – otte ud af de ti øverste på listen har hjemme i USA.
Top tre er: Elon Musk (Tesla, X (Twitter) og SpaceX (med kommunikationssatellitterne Starlink), Mark Zuckerberg (Facebook, Instagram, WhatsApp og Messenger) og Jeff Bezos (Amazon).
De er alle stærke støtter af USA’s præsident, Donald Trump.
På Forbes liste over dollar-milliardærer er der også otte danskere: Anders Holck Povlsen, Bestseller (nr. 219 med 85 milliader kroner), Sofie Kirk Kristiansen, Lego (492), Thomas Kirk Kristiansen, Lego (492), Agnete Kirk Thinggaard, Lego (492), Kjeld Kirk Kristiansen, Lego (577), Niels Peter Louis-Hansen, Coloplast (865), Bent Jensen og familie, Linak (1245) og Martin Møller Nielsen, Nordic Aviation Capital (2746).
Generalsekretæren i Oxfam Danmark, Lars Koch siger at vi lever i milliardærernes tidsalder og at vi snart bliver nødt til at vælge mellem oligarki og demokrati.
Milliardærerne bruger deres økonomiske magt til at have politisk indflydelse. Det er ikke mindst skræmmende i lyset af den aktuelle konflikt om Grønland og den handelskonflikt der på den baggrund er på vej mellem USA og EU.
For milliardærerne bruger selvfølgelig deres økonomiske magt til at have politisk indflydelse. Det er ikke mindst skræmmende i lyset af den aktuelle konflikt om Grønland og den handelskonflikt der på den baggrund er på vej mellem USA og EU.
De milliardærer, der mest aktivt støtter Trump er techgiganterne, der dominerer de sociale platforme og it-infrastrukturen. Ud over de nævnte finder vi lidt nede af listen ejerne af Google, Microsoft og Oracle (database-systemer).
Og i den aktuelle sag om Grønland støtter techgiganterne med Elon Musk i spidsen mere eller mindre åbent de højrekræfter, der er tættest på om ikke at støtte Trumps linje så at være imod solidariteten med Grønland hvis konflikten kommer til eller er i risiko for at den ville koste Europa penge.
I det hele taget er det afgørende hvor stor indflydelse det yderste højre i Europa kan få i den politiske udvikling, der kommer i lyset af den aktuelle konflikt.
Slagsmål mellem demokrati og magt
Sagerne mellem techgiganterne og EU er et godt eksempel på slagsmålet mellem demokrati og magt.
Giganterne er idømt store bøder for at undlade at betale skat eller for ikke at overholde de forsøg på at regulere techselskaberne f.eks. for at mindske spredningen af misinformation på de sociale medier ved at have faktatjek.
Her har dollarmilliardærerne aktiveret præsident Trump, der truer EU-landene med sanktioner hvis ikke de bøjer sig for techgiganterne.
Og helt direkte i forhold til Grønland har en række af Trumps rige venner investeret i minedrift og efterforskning efter olie i Grønland.
Sammen med talen om national sikkerhed og adgang til vigtige råstoffer vil Trumps ønske om ejerskab af Grønland også fremme hans venners ønsker om at tjene penge.
Men uanset Trumps forskellige argumenter er det vigtigste nok fortsat hans ønske om at være en præsident, der udvidede USA’s territorium. Uanset alle Trumps rige venner står Trump efter min mening til at tabe denne vanvittige konflikt.
Med EU og så mange NATO-medlemmer for Grønland, kan han ikke kan nå sit mål om at eje Grønland.
Men uanset hvordan den nuværende konflikt måtte ende illustrerer den til fulde hvorfor Europa og nød til at gøre sig fri af techgiganternes dominans.
Og milliardærernes vækst viser i det hele taget, at det er nødvendigt at gøre noget, globalt og nationalt.
I Danmark kunne vi gå foran med et godt eksempel ved at genindføre den formueskat, der blev afskaffet for ti år siden.
Et svar fra skatteministeren til Pelle Dragsted viser, at en dansk formueskat på én procent på formuer over 35 millioner kroner vil give 13 milliarder kroner årligt til at øge ligheden i samfundet og samtidig bremse milliardærernes voldsomt stigende formue.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
22. januar 2026 | 06:03
