Landet Rundt
Mere profit eller mere velfærd
De store overskud i den offentlige sektor afspejler, at politikerne prioriterer privat profit frem for kollektiv velfærd.
|
Overskuddet i den samlede offentlige økonomi er ifølge Danmarks Statistik på godt 60 milliarder kroner alene i det første halvår af 2024.
Dermed fortsætter stimen af store overskud omkring 90 milliarder kroner om året i den offentlige økonomi, der startede helt tilbage fra tiden før coronapandemien.
Formandskabet i De Økonomiske Råd, de såkaldte vismænd, vurderer i deres rapport Dansk Økonomi Efterår 2024, at der også er overskud i den offentlige økonomi i årene fremover, selv om der ikke længere er højkonjunktur.
Det er på trods af de mange milliarder, der er afsat til mere avancerede krudt og kugler i Forsvaret og til Ukraine.
Vismændene har tilmed aflyst de offentlige underskud, i forbindelse med at de store årgange går på pension og afløses af mindre årgange efter 2030.
De vurderer også, at der i fremskrivningen af den offentlige økonomi er stor afstand til de økonomiske begrænsninger, som er fastlagt i budgetloven.
Dansk økonomi bugner af overskud
Dansk økonomis udveksling med omverden i form af betalingsbalancen bugner også af store overskud på op til 10 procent af Danmarks samlede produktion, BNP, og Danmark har haft overskud i årtier. Således er en stor dansk gæld til udlandet i 1990’erne vendt til en stor formue i dag på 50 procent af BNP.
Alt i alt bugner dansk økonomi af overskud.
Alligevel opfordrer vismændene til, at regeringen strammer op på næste års finanspolitik med den begrundelse, at der er pres på det danske arbejdsmarked.
Beskæftigelsen i Danmark er da også rekordstor med omkring 3,1 millioner mennesker, der er i beskæftigelse, hvor vismændene skønner, at det normale niveau – det såkaldte strukturelle niveau – ligger på godt tre millioner i beskæftigelse.
Der er dog ikke tegn på et stort lønpres og mere inflation, og vismændene erkender da også, at det ikke er et samfundsøkonomisk problem, hvis højere danske lønninger fører til mindre eksport og dermed mindre overskud på betalingsbalancen.
Den offentlige sektor mangler hænder
På trods af de mange personer der er i beskæftigelse, mangler den offentlige sektor folk inden for hele velfærdssektoren, hvor de store områder er sundhedssektoren, ældreplejen, daginstitutioner og undervisningen.
Ofte hænger flugten af arbejdskraft fra de offentlige institutioner sammen med et enormt arbejdspres og lavere lønninger end i den private sektor.
Lønefterslæbet i den offentlige sektor illustreres blandt andet i, at vismændene vurderer, at ansatte i den private sektor allerede har indhentet reallønstabet efter årene med høj inflation, mens de offentlig ansatte og folk på overførselsindkomster stadig halter bagefter.
Kernen i den offentlige sektors problemer er set fra et økonomisk synspunkt, at den ikke bliver vurderet til at være lige så vigtig som den private sektor.
Indholdet i vismændenes udmelding er, at den offentlige sektor ikke må konkurrere med den private sektor om arbejdskraften.
Den tankegang hænger sammen med den økonomiske teori fra 30’erne, hvor krise i den private økonomi skulle modsvares af offentlige investeringer, der holdt folk i arbejde og stabiliserede økonomien.
Den offentlige sektor bliver undervurderet
I dag er den offentlige sektors rolle imidlertid langt mere end at holde hånden under den private sektor. I lande med store kollektive velfærdssystemer som i Danmark spiller den offentlige sektor en afgørende rolle i at sikre velfærden for almindelige borgere i samfundet.
Hr. Nielsen eller Fru Hansen kan ikke vente på den offentlige service, til der er krise i den private økonomi. Det er en service, der er behov for uanset situation i den private sektor.
Den ydelse, som den offentlige sektor leverer, bliver i dag hårdt presset af, at entreprenante danskere ikke må få konkurrence om arbejdskraften gennem gode arbejdsvilkår og lønninger i den offentlige sektor.
Ideen om, at den offentlige sektor ikke skaber værdi, bunder i bund og grund i uvidenhed og specielt mangel på viden om, hvad den reelle værdiskabelse er i den offentlige sektor.
Når man i USA med deres markedsbaserede sundhedssystem bruger 17-18 procent af landets BNP på sundhedssektoren, mens vi kun bruger omkring 11-12 procent i Danmark, har man en fornemmelse af, hvor meget vi undervurderer værdien af servicen fra den offentlige sektor og efterfølgende også underprioriterer udviklingen af sektoren.
Der er brug for mere offentlig velfærd og mindre privat profit, også i perioder med højkonjunktur med meget aktivitet i den private økonomi.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
19. oktober 2024 | 08:17
