Økonomistyring i kommunerne
derfor er man forpligtet til at stemme BLANCO i EU -valget,der alle de opstillede liste er pro EU.
Være ikke naiv og stemmer på EL
Mere marked og større virksomheder i EU – giver mere ulighed og mindre demokrati
EU vil udvide og styrke det indre marked, så der kan skabes flere store europæiske virksomheder, der kan tage kampen op på det globale marked med store virksomheder fra USA og Kina.
|
EU halter bagefter regioner som USA, Kina og andre nye økonomier specielt i Asien.
Derfor har EU brug for at udvide og styrke det indre marked, så det kan fostre flere store europæiske virksomheder, der kan tage kampen op på det globale marked med store virksomheder fra USA og Kina.
Det er hovedkonklusionen i den nye rapport, som stats- og regeringscheferne i EU diskuterede på deres seneste topmøde.
Rapporten, der er udarbejdet af den tidligere italienske premierminister Enrico Letta, har fået titlen “Meget mere end et marked”.
EU halter bagud
Som Enrico Letta konstaterer, så var EU’s økonomi for 30 år siden på nogenlunde samme størrelse som USA’s. Men siden er USA’s økonomi vokset med 60 procent pr. indbygger, mens stigningen i EU er mindre end 30 procent.
Dertil kommer, at EU også mister indflydelse og magt på den globale scene, i takt med at udviklingslandene er blevet industrialiseret og er begyndt at handle mere indbyrdes.
Som altid mener EU-systemet, at løsningen på enhver krise er mere liberalisering og mere EU.
Denne gang melder EU dog klart ud med, at de store private europæiske monopoler skal styrkes, og det er en kerneopgave for Unionen.
Som Letta konkluderer, så “er det afgørende at støtte store EU-virksomheder i at blive større og konkurrere på den globale scene”.
“At tillade EU-virksomheder i at opskalere inden for det indre marked er ikke kun en økonomisk nødvendighed, men også en strategisk”, hævder han.
Konklusionerne i rapporten lægger derfor op til at udvide det indre marked og styrke EU-harmoniseringen inden for vitale områder som finans, de nye IT-teknologier, energiforsyningen og inden for sundhedssektoren, der i dag alle også er præget af nationale politikker.
Erfaringerne fra USA skræmmer
De nye skridt i EU er alt sammen begrundet af hensyn til, at den europæiske forbruger kan få de optimale serviceydelser fra europæiske leverandører. Men det strategiske mål er, at det skal være med til at styrke EU’s magt og rolle som en dominerende spiller, der kan sætte dagsorden på den globale politiske scene.
Rapporten taler direkte om, at det er vigtigt, at profitten er tilstrækkelig stor, så den private kapital ønsker at investere i de nye teknologiske sektorer, selv om det er forbundet med en risiko.
Dermed har EU endnu engang sat USA’s økonomiske udvikling op som en målsætning for egen udvikling på trods af erfaringerne.
FN peger på, at den økonomiske ulighed i verden øges, blandt andet på grund af at de store virksomheder øger deres andel af verdens BNP.
Hovedudviklingstrækkene i USA har gennem de sidste 30 år været øget økonomisk og politisk ulighed med en ekstrem stor koncentration af landets rigdom på meget få personer.
Samtidig er USA’s politiske system domineret af personer med penge i ryggen. Det er mest kendetegnet ved præsidentvalget, men andre valgte på føderalt plan er også i stigende grad mere under politisk indflydelse af deres sponsorer end af de mennesker, der vælger dem. Samtidig med at medierne er tæt forbundet med både kapital og politikere.
Politik har mindre og mindre med demokrati – forstået som folkestyre – at gøre, og det bliver mere og mere et spørgsmål om personer og lanceres på linje med anden underholdning. Det er et spørgsmål om, hvad der er godt TV!
De samme tendenser ser vi også i EU-lande som Danmark. Så når EU vælger yderligere at indrette samfundet mere efter monopolernes behov, så ligger det naturligt i forlængelse af det system, som allerede er bygget op omkring EU-kommissionen i dag.
Kommissionen har eneretten til at stille forslag i EU’s politiske system, og Kommissionen udarbejder disse forslag i tæt samarbejde med de erhvervsinteresseorganisationer, som forslagene vedrører. Hvilket Kenneth Haar beskriver i sin bog om lobbyismen i Bruxelles.
Store virksomheder øger uligheden
Lettas EU-rapport taler meget om at bevare den regelbaserede verdensorden, som Vesten har skabt ud fra egne interesser. Men rapporten undlader helt at tage udgangspunkt i den økonomiske udvikling og de økonomiske problemer, det har skabt, og som FN’s organisationer peger på som de økonomiske hovedproblemer på verdensplan.
FN peger nemlig på det faktum, at den økonomiske ulighed i verden øges, blandt andet på grund af at de store virksomheder øger deres andel af verdens bruttonationalprodukt (BNP). Det sker som konsekvens af deres dominans i alle de økonomiske kredsløb, der gør dem bedre i stand til at maksimere profit.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
03. maj 2024 | 10:02
