Læserbrev
Manglende adgang til retshjælp i udsatte områder af Danmark
Der er betydelige udfordringer med at sikre alle borgere i Danmark adgang til en rimelig rettergang og forsvar i retssystemet. Det halter for nogle af samfundets mest sårbare og udsatte borgere.
|
Af June Crondahl, Landsforeningen KRIM
I Danmark er retten til juridisk bistand en grundlæggende rettighed, der sikrer, at alle borgere har adgang til en rimelig rettergang og forsvar i retssystemet.
Desværre står vi over for betydelige udfordringer med at sikre denne adgang i nogle af de mest sårbare og udsatte områder – og for nogle af samfundets mest sårbare og udsatte borgere.
Udsatte mangler juridisk bistand
Udkantsdanmark lider allerede under manglende adgang til juridisk bistand.
Også særlige boligområder i storbyerne, i fængslerne og i psykiatrien kan her betegnes som udkantsdanmark – i den forståelse at her er den samfundsmæssige kant af Danmark at finde.
Desværre er retshjælpsorganisationer ofte underrepræsenterede eller fraværende i fængslerne, psykiatrien og i udkantsdanmark, hvilket gør det vanskeligt at få den nødvendige hjælp.
Her kæmpes med flere på offentlig forsørgelse, med lav indkomst og sociale problemer, hvilket gør behovet for retshjælp presserende.
Desværre er retshjælpsorganisationer ofte underrepræsenterede eller fraværende, hvilket gør det vanskeligt at få den nødvendige hjælp.
Demografi forstærker udviklingen
Denne udfordring forstærkes af, at flere veluddannede borgere flytter mod de større byer, mens flere på overførselsindkomst finder hjem i udkantsdanmark.
Denne demografiske forskydning udhuler ikke blot grundlaget for frivillig båret retshjælp, men bidrager også til, at kommunerne i udkantsdanmark står over for øgede udfordringer med at imødekomme behovene hos en stadig stigende andel af borgere, der er afhængige af kommunale ydelser og hjælp.
Dette flyttemønster har direkte konsekvenser for adgangen til retshjælp i udsatte områder. Mange af de ressourcestærke borgere, der flytter væk, ville normalt bidrage til frivillige indsatser i deres lokalsamfund.
Med deres flytning svækkes det lokale civilsamfund, hvilket forværrer situationen for dem, der har brug for hjælp i disse områder.
Samtidig står de kommuner, hvor der flytter flere borgere på overførselsindkomst til, over for øgede økonomiske og administrative byrder.
Dette kan resultere i manglende ressourcer til at etablere eller opretholde tilstrækkelige adgange til for eksempel borgerrådgivere, hvilket yderligere svækker retssikkerheden her.
Kan afhjælpes med øget finansiering
For at håndtere disse udfordringer er det afgørende, at der iværksættes målrettede initiativer på både nationalt og lokalt niveau.
Dette kan omfatte øget finansiering af retshjælp og rådgivningstjenester i udsatte områder herunder i udsatte boligområder, i fængsler og i psykiatrien, incitamenter til advokater og jurister til at arbejde i disse områder samt programmer og tiltag, der sikrer, at offentligt ansatte fagpersoner udfører frivilligt arbejde på linje med medarbejdere i private virksomheder.
Desuden er det nødvendigt med en bredere politisk debat om de underliggende årsager og de strukturelle uligheder, der bidrager til denne demografiske skævvridning.
Ved at adressere disse grundlæggende udfordringer kan vi arbejde hen imod et samfund, hvor retfærdighed og retssikkerhed er tilgængelige for alle borgere, uanset deres baggrund eller bopæl.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
24. marts 2024 | 06:00
