Vil ikke i krig
Kvinders rettigheder er under angreb globalt, og presset kan mærkes herhjemme
I år er det særlig tydeligt, hvorfor vi fejrer Kvindernes Internationale Kampdag i dag. Globalt er der pres på kvinders rettigheder – og det mærker vi også herhjemme, skriver Trine Pertou Mach i denne blog i anledning af Kvindernes Internationale Kampdag.
|
8. marts er ikke en almindelig mærkedag. Det er en Kampdag med stort K.
Og i år er det særlig tydeligt hvorfor. Globalt er der pres på de kvinderettigheder, som vi fejrer i dag. Og det mærkes desværre også herhjemme.
Løfter man først blikket på denne Internationale Kampdag, ser man mange bekymrende tendenser.
I USA, Polen, Malta …
I USA har Donald Trump og hans MAGA-bevægelse systematisk tilbagerullet rettigheder. Trump har massakreret USAID, med drastiske konsekvenser for arbejdet for seksuelle og reproduktive rettigheder.
Den amerikanske Højesterets opgør med den føderale abortbeskyttelse har gjort det, der før var en rettighed, til et uhyggeligt postnummerlotteri. USA står ikke alene med politik, der hører middelalderen til.
I Polen tør læger ikke foretage aborter på døende kvinder, selvom det kunne have reddet deres liv.
Lad 8. marts være en påmindelse: Rettigheder gives ikke – de vindes og forsvares.
I Malta bliver kvinder hevet i retten for at få foretaget aborter.
Samtidig er FN under massivt pres, og internationale aftaler som Istanbulkonventionen angribes.
European Parliamentary Forum for Sexual and Reproductive Rights har vist, at religiøse og konservative grupper fra blandt andet Rusland og USA har kanaliseret milliarder af kroner ind i EU til sponsorering af arbejde imod kvinders og seksuelle minoriteters rettigheder, herunder abort. Det er alt sammen alarmerende.
Og i Danmark…
Desværre kan man ikke engang trøste sig med, at det kun er ude i den store verden, vi ser disse tendenser.
Når den danske højrefløj vil skære udviklingsbistanden fra 0,7 til 0,5 procent af BNI, er det ikke en teknisk budgetøvelse. Det er et politisk valg med konsekvenser: Færre midler til prævention, mødresundhed og støtte til lokale kvindeorganisationer. Danmark har historisk været en stærk stemme for seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder.
Den stemme vil Troels, Inger, Alex og Morten svække i valgflæskets navn. Denne højrefløj – LA, DF, Danmarksdemokraterne, de Konservative – har stået på den forkerte side af historien på abortspørgsmålet.
Da vi lykkedes med at udvide abortgrænsen og dermed kvinders ret til egen krop, var det på trods af arg modstand i og uden for Folketinget fra disse partier.
Rettigheder gives ikke – de vindes og forsvares
Når man modarbejder udvidelsen af kvinders selvbestemmelse, er det del af den samme værdipolitiske kamp, som vi ser internationalt.
Derfor hænger det globale og det nationale uløseligt sammen.
Man kan ikke hylde ligestilling i festtaler og samtidig stemme for nedskæringer, der svækker kvinders rettigheder globalt.
Man kan ikke påberåbe sig frihed og samtidig acceptere, at internationale konventioner udhules.
Lad 8. marts være en påmindelse: Rettigheder gives ikke – de vindes og forsvares.
Og de kan desværre tilbagerulles.
Når autoritære kræfter rykker frem, rykker kvinders rettigheder tilbage. De skal have al den modstand, vi kan mønstre – ude såvel som hjemme.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
08. marts 2026 | 07:02
