Kommentar
Kvinder betaler prisen for deltid
Arbejde på deltid bidrager til at fastholde en skæv fordeling af ansvar mellem kønnene – både på arbejdsmarkedet og derhjemme, skriver Christina Windau Hay Lund i denne faglige blog i anledning af Kvindernes Internationale Kampdag.
|
Hvert år på kvindernes kampdag 8. marts taler vi om ligeløn og kvinder i ledelse. Det er vigtige dagsordener, men vi undgår en af de mest grundlæggende forklaringer på ulighed mellem mænd og kvinder: arbejdstid. For i Danmark er det fortsat primært kvinder, der arbejder på deltid. Det er ikke tilfældigt, og det er ikke bare et privat anliggende.
Sygeplejefaget er omkring 96 procent kvindedomineret. Når næsten halvdelen af sygeplejerskerne arbejder på deltid, kan det ikke forklares som individuelle præferencer (valg). Det er et strukturelt problem, der hænger sammen med normeringer, arbejdstilrettelæggelse og et arbejdspres, som mange ikke kan holde til på fuld tid.
Arbejdstid er en af de mest grundlæggende forklaringer på ulighed mellem mænd og kvinder. For i Danmark er det fortsat primært kvinder, der arbejder på deltid.
Jeg er selv sygeplejerske og har tidligere arbejdet mange år på en intensivafdeling. I en periode gik jeg ned på 32 timer – ikke fordi jeg var træt af mit arbejde eller manglede ambitioner, men fordi skiftende arbejdstider, mange nattevagter og et konstant højt tempo gjorde fuldtid uholdbart. Jeg betalte med andre ord selv for at kunne hvile ud og restituere mellem vagterne. Ellers kunne jeg ikke holde til at blive i mit job.
Alligevel bliver deltid ofte fremstillet som et frit valg. Men hvor frit er et valg, når alternativet er udmattelse, stress og i sidste ende, at man måske forlader faget? Deltid har en pris i form af lavere løn, lavere pension og færre karrieremuligheder. Uligheden opbygges over et helt arbejdsliv og følger kvinderne helt ind i alderdommen.
Samtidig får deltid konsekvenser i hjemmet. Mange kvinder overtager mere af det ulønnede arbejde, fordi de “har tiden”. På den måde bidrager deltid til at fastholde en skæv fordeling af ansvar mellem kønnene – både på arbejdsmarkedet og derhjemme.
Der mangler ligesom i resten af landet sygeplejersker i Nordjylland. Politikere taler om behovet for at få flere op i tid. Men man skaber ikke ligestilling eller et mere robust sundhedsvæsen ved at moralisere over kvinders arbejdstid, hvis man samtidig accepterer normeringer og vagtplaner, der slider mennesker ned.
Hvis flere skal kunne arbejde på fuldtid, kræver det politiske prioriteringer: Bedre normeringer, mere indflydelse på arbejdstider, fleksibilitet og et arbejdsmiljø man kan holde til i et langt arbejdsliv. Uden det vil deltid fortsat være den enkelte kvindes løsning på et strukturelt problem – og regningen vil fortsat lande hos kvinderne.
Deltid i sygeplejen er ikke et privat valg. Det er et ligestillingsproblem. Og det er et politisk ansvar.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
08. marts 2026 | 06:44
