Katastrofale konsekvenser
Krigen i Ukraine kan genskabe det bæredygtige landbrug
Det er tankevækkende, at en forfærdelig krig måske er det, der får igangsat en bæredygtig udvikling i nutidens forfejlede landbrug som få eller ingen regeringer har været i stand til at implementere.
|
Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget, siger man.
For eksempel den ulyksalige krig i Ukraine, der er ved at sende industrilandbruget til tælling. Alle erhvervets miljøskadelige stoffer stiger i pris nærmest dag for dag.
Smertegrænsen nærmer sig hastigt for, hvornår den kunstgødnings- og pesticidbaserede landbrugsindustri med et rekordhøjt brændstofforbrug ikke længere kan tjene nok penge til at dække udgifterne.
Ukrainekrigen kan ende med at gøre, hvad en hær af politikere, miljøorganisationer, økologer, biologer, forureningsramte naboer og svinedyre vandmiljøplaner i en standende kamp i et halvt århundrede ikke var i stand til.
Selvom kritikerne havde alle argumenterne på hånden. Bortset fra de økonomiske – som Ukrainekrigen nu er ved at rive tæppet væk under.
Måske, forhåbentlig, tvinges industrilandbruget til at omlægge til biologisk bæredygtig drift.
Skyhøje råvarepriser
USA og EU’s beslutning om omfattende handelssanktioner mod Rusland har siden den 24. februar fået priserne på en lang række varer til at stige drastisk, ikke mindst olie og gas.
Rusland er verdens største gas- kunstgødningseksportør og verdens næststørste eksportør af olie, alle disse råvarer er essentielle for moderne landbrug.
Mens dette skrives (den 23. marts), er prisen på en tønde olie 121 dollar, næsten en fordobling siden nytår og en femdobling fra for to år siden.
Det er tankevækkende, at en forfærdelig krig måske er det, der får igangsat en bæredygtig udvikling i nutidens forfejlede landbrug, som få eller ingen regeringer har været i stand til at implementere.
Australske ABC News offentliggjorde tidligere på ugen en artikel om australske landmænds voksende problemer med at betale for de historisk høje råvarepriser.
Handelsrestriktioner mod Rusland har drastisk fordyret blandt andet kunstgødning. Og eksport af vigtige kunstgødningsstoffer som kalium og urinstoffer fra Ukraine har på grund af krigen været begrænset.
Grøntsager som broccoli, kartofler og kål er aktuelt steget med 75 procent. Også prisen på hvede er steget.
Ifølge markedsanalytiker Andrew Whitelaw har de australske landmænd dog ikke tjent på prisstigningen på hvede.
“Omkostningerne ved at dyrke hvede overstiger prisstigningerne”, siger han.
Miljøskadelige Første Verdenskrig
Introduktionen af den problematiske kunstgødning skyldes pudsigt nok en anden krig, nemlig Første Verdenskrig, hvor Europas landbrug efter krigen manglede flere millioner stærke mænd (alene 5,7 millioner soldater vendte aldrig hjem efter krigen) til at sprede den tungere husdyrgødning med hestetrukne vogne på markerne.
Nu kan en ny krig, et århundrede og enorme miljøødelæggelser senere i bedste fald sende kunstgødning tilbage i glemslen.
Et farvel til kunstgødning og en biologisk genopretning af verdens udpinte og mishandlede landbrugsjorder burde alene af klimamæssige grunde have været iværksat forlængst.
Moderne landbrug har i årtier været ligeglad med agerjordenes vigtige biologiske liv og vedligeholdelse af et sundt organisk muldlag med et rigt mikrobielt liv, regnorme med mere, beskyttet mod sammenfald, iltmangel, udtørring og erosion samt med en meget stor CO2-bindende kapacitet.
Det er tankevækkende, at en forfærdelig krig måske er det, der får igangsat en bæredygtig udvikling i nutidens forfejlede landbrug, som få eller ingen regeringer har været i stand til at implementere – til trods for fuld viden om de katastrofale konsekvenser ved at lade stå til.
Takket været blandt andet pesticider, kunstgødning og monokulturer er op mod 80 procent af Europas samlede insektmasse forsvundet og dermed millioner af især trækfugle, som levede af disse insekter.
De negative konsekvenser ved denne masseudryddelse er skabt så langsomt – over flere årtier – at mange mennesker aldrig opdagede det gigantiske tab af miljøbevarende, biologisk liv.
Jens Holmegårds fine bog fra 1987 (forlaget Skarv) ”Grøngødning og efterafgrøder” burde trykkes i nyt stort oplag. Ud over at de gamle biologisk bæredygtige dyrkningsmetoder beskrevet i bogen drastisk reducerer klimakrisen, gør landbruget og Danmark selvbærende og selvforsynende, genskaber de desuden det udryddede dyreliv i det åbne land.
25. marts 2022 | 06:05
