Sektioner
  • Arbejderen mener
  • Fagligt
  • Indland
  • Udland
  • Kultur
  • Kalender
  • Blogs
  • Debat
  • Læser til Læser
  • Navne
  • Historie
  • Teori

Soundcloud Abonner Log ind

Om Arbejderen
Sektioner
Soundcloud
Populære
Abonner
Log ind
  • Temaer:
    • Magasinet Arbejderen
    • Palæstina
    • EU
    • Ghettolov
    • Klima
    • Kina
    • Cuba
    • Ukraine
    • Om Arbejderen
    • Bliv aktiv
  • Log ind eller køb abonnement
  • Temaer
    • Magasinet Arbejderen
    • Palæstina
    • EU
    • Ghettolov
    • Klima
    • Kina
    • Cuba
    • Ukraine
    • Om Arbejderen
    • Bliv aktiv
  • Sektioner
    • Arbejderen mener
    • Fagligt
    • Indland
    • Udland
    • Kultur
    • Kalender
    • Blogs
    • Debat
    • Læser til Læser
    • Navne
    • Historie
    • Teori
  • Kontakt
    • redaktion@arbejderen.dk
    • fagligt@arbejderen.dk
    • indland@arbejderen.dk
    • udland@arbejderen.dk
    • kultur@arbejderen.dk
    • debat@arbejderen.dk
    • kalender@arbejderen.dk
    • annoncer@arbejderen.dk
  • Redaktion

    Frederiksborgvej 11, 1. sal
    2400 København NV
    Hverdage 11:00 – 15:00

    Tlf: 30 20 55 20
    redaktion@arbejderen.dk

    ABONNEMENT:

    Tlf: 30 20 01 20

    abo@arbejderen.dk

    Mobilepay: 34045
    Reg.nr.: 8411
    Kontonr.:4074402

  • Arbejderens støttefond

    Reg.nr.: 5361
    Kontonr.: 249087
    Mobilepay: 87278

    Ved udenlandske overførsler oplys også disse koder / For transfers abroad also use the Swift/Iban numbers:

    SWIFT-BIC: ALBADKKK
    IBAN: DK0753610000249087

  • Om Arbejderen
Sektioner
  • Temaer:
    • Magasinet Arbejderen
    • Palæstina
    • EU
    • Ghettolov
    • Klima
    • Kina
    • Cuba
    • Ukraine
    • Om Arbejderen
    • Bliv aktiv
Abonner | Log ind

REKLAME

Arne Lund, medlem af Demos

Israels palæstinensiske stikkere

Israel har som besættelsesmagt altid været afhængig af meddelere og stikkere i de besatte områder. For vel kan mange oplysninger skaffes fra satellitter og droneovervågning, men der er stadig brug for personnære observationer om, hvad modstanderne i Gaza og på Vestbredden foretager sig.
0 kommentarer
0
| Populær
|Print artikel|

I 1997 udarbejdede et israelsk parlamentsudvalg en “doktrin for snigmord/likvideringer”. Det var oprindeligt tiltænkt “terrororganisationer”, men med tiden er doktrinen blevet udvidet, så den i dag også omfatter enhver, der opfattes som en alvorlig trussel mod Israel, dets borgere og institutioner.

Israel har som besættelsesmagt altid været afhængig af meddelere og stikkere – eller med et pænere ord: informanter – i de besatte områder. For vel kan mange oplysninger skaffes fra satellitter og droneovervågning, men der er stadig brug for personnære observationer om, hvad modstanderne i Gaza og på Vestbredden foretager sig. Hvem der samarbejder med hvem, samt hvor der er våbendepoter, tunneller, affyringsramper med videre. Endelig er der brug for palæstinensere til at opsætte overvågningsudstyr i de besatte områder.

Jeg skammede mig over at arbejde for israelerne, så jeg gik til Hamas og tilstod. Jeg blev fængslet i to uger, mens jeg blev afhørt, og blev til sidst løsladt på prøve.

Tidligere palæstinensisk stikker

Hertil kommer, at stikkere i de besatte områder skaber usikkerhed om, hvem det er til at stole på. “Hvem tør jeg betro mig til?”

Når de israelske efterretningstjenester – Shin Bet, der dækker Israel og de besatte områder, mens Mossad tager sig af udlandet, om end der er overlap – skal hverve stikkere, sker det systematisk. 

Lettest er de, der enten er på kant med Hamas eller selvstyret, i opposition til militante grupper, eller kriminelle, der frygter at blive afsløret. Især postbude, renovationsarbejdere og gadefejere er eftertragtede som stikkere, skrev Jerusalem Post 12. august.

De fleste rekrutteres for penge eller med lovning om, at de kan få tilladelse til at arbejde i Israel, få lettere adgang til hospitalsbehandling i Israel, lempeligere rejsevilkår til besøg i enten Gaza eller på Vestbredden. Arbejdsløsheden blandt palæstinenserne er tårnhøj, så det er let at friste folk.

Enkeltpersoner kan have et ønske om at ville indynde sig hos besættelsesmagten eller har personlige hævnmotiver, der eksempelvis kan skyldes en strid med Hamas, selvstyret eller lignende.

Uden medvirken af stikkere ville hæren og Shin Bet ikke have været i stand til at ramme højtplacerede Hamas-ledere. 

Hustruen til en tidligere stikker i Gaza fortalte til Al-Jazeera, at Shin Bet havde fundet ud af, at familiens økonomi var anspændt, og fristede hendes mand med penge og en arbejdstilladelse. Kort efter blev hun også hvervet og fik lovning på, at familiens syge barn kunne komme til Israel for at få en bedre lægebehandling, end det på det tidspunkt var muligt i Gaza.

Det sker, at stikkere får dårlig samvittighed, tøver med at levere de ønskede oplysninger, det går for langsomt, eller vil afbryde samarbejdet. Så trues de til at fortsætte, ellers bliver de afsløret. Bordet fanger. 

Også indsatte i israelske fængsler får tilbud om, at straffen kan afkortes, hvis de vil arbejde som stikker. Andre, der for eksempel har angrebet hæren, kan få tiltalefrafald ved at arbejde for israelerne.

Kort proces med stikkere

Hamas slår hårdt ned på stikkere. Alene i 2022 blev der ifølge menneskerettighedsorganisationer henrettet mere end 50. Hyppigt sker henrettelserne offentlig ved nakkeskud, hvilket bidrager til at forøge skammen for den henrettede og dennes familie.

Eksempelvis tog familien til en af de henrettede stikkere afstand til den pågældende. Det var vanærende for familien, og den støttede, at Hamas “huggede den syge finger af […] vi har intet haft med hans aktiviteter at gøre, og vi tillader ikke, at nogen belaster os med hans skyld.”

I Den Palæstinensiske Befrielsesorganisations (PLO’s) straffelove hedder det, at en person, der samarbejder med Israel, kan dømmes til døden for “at have handlet mod sikkerhedsinteresserne og de revolutionære styrker”.

Palæstinensiske menneskerettighedsorganisationer har imidlertid kritiseret, at de dødsdømte næsten aldrig stilles for en dommer, og at de dømte ikke får en fair retssag i henhold til Genèvekonventionerne.

Ud fra en erkendelse af, at enkelte palæstinensere presses, ja, vel nærmest tvinges til at arbejde for israelerne, så giver både Hamas og selvstyret frit lejde til at melde sig selv til dem. Så slipper de som regel med forhør og kortvarig fængsling, alt efter hvor længe de har arbejdet for besættelsesmagten, og hvad de har meddelt.

Nogle når altså at tilstå, inden de bliver afsløret, og de slipper billigere, men vanæren – den forsvinder ikke.

– Jeg skammede mig over at arbejde for israelerne, så jeg gik til Hamas og tilstod. Jeg blev fængslet i to uger, mens jeg blev afhørt, og blev til sidst løsladt på prøve, fortæller en tidligere stikker.

Også på Vestbredden bruger israelerne stikkere, og også her henrettes de, hvis de afsløres. Under såvel den første intifada i 1987 som den anden i 2002 gjorde israelerne flittigt brug af stikkere, og antallet af henrettede var tilsvarende højt.

Det er uvist, hvorvidt selvstyret godkender, at stikkere henrettes, eller om man lukker øjnene og lader militserne klare det selv.

Aktiviteter i udlandet

Det er ikke kun i de besatte områder, hvor Israel har agenter til at arbejde for sig. Også i nabolandene findes der et net af spioner og meddelere, der hjælper Mossad. Likvideringer er sket i Libanon, Syrien og Iran, men ikke i Jordan, Egypten og Tyrkiet, der alle – indtil videre – er fredet for israelske snigmord. Sandsynligvis fordi disse lande har godkendt Israels eksistens.

I april ramte et israelsk missil Irans konsulat I Damaskus og dræbte iranske diplomater og militærpersoner fra Revolutionsgarden. Målet var let at finde, det afgørende var oplysninger om, hvornår de efterstræbte personer var i bygningen.

Øget brug af kunstig intelligens, droner, satellitovervågning med videre vil til en vis grad gøre de traditionelle stikkere og agenter overflødige.

Sidst i juli blev en højtstående Hezbollah-leder likvideret midt i en shiamuslimsk bydel i Beirut. Også her var Israel afhængig af spioner på stedet.

Få dage senere blev Hamas’ chefforhandler, Ismail Haniyh, ved de igangværende fredsforhandlinger i Qatar mellem Hamas og Israel dræbt af en bombe i Teheran. Den var forlods anbragt i ét af Revolutionsgardens gæstehuse og ventede blot på en dag, hvor der kom en gæst, Israel ville have ryddet af vejen. Også her melder spørgsmålet sig om, hvordan Israel vidste, hvornår Hanieyh var i bygningen. Det kan næsten kun skyldes informationer fra en højtstående kilde, enten i Hamas eller i Teheran.

De mange likvideringer på iransk jord indikerer, at Mossad kan operere relativt ugeneret, og at det iranske sikkerhedsapparat ikke er særlig effektivt. 

Israel er desperate efter definitivt at stoppe Irans bestræbelser på at udvikle kernevåben. Indtil nu har Mossad likvideret en halv snes fremtrædende iranske atomfysikere og -ingeniører, ofte på gaden i Teheran. Som en magtdemonstration af at ingen er sikre for israelerne.

I samme periode har der været forøvet sabotage mod våbenfabrikker og de industriforetagender, der arbejder i relation til atomprogrammet. Det er dog uvist, hvilke skader der er sket. 

Israelske agenter i Iran slipper ikke fra det med livet; de henrettes alle. Selvom der er regelmæssige henrettelser af påståede israelske agenter, så er Israel fortsat i stand til at hverve nye agenter. Mossad har endog været i stand til på iransk jord at kidnappe og forhøre en iransk embedsmand, der havde adgang til statens hemmeligheder, militære styrkeforhold, operative planer med videre.

Gør kunstig intelligens stikkere og agenter arbejdsløse?

Øget brug af kunstig intelligens (AI), droner, satellitovervågning med videre vil til en vis grad gøre de traditionelle stikkere og agenter overflødige. Teknikken har den fordel, at de indsamlede data ofte er af bedre kvalitet, er mere aktuelle og kan kontrolleres visuelt af modtageren. En stikker kan måske ikke altid med sikkerhed vurdere, om en installation eksempelvis er en affyringsrampe eller noget andet.

Netmediet +972 skrev i april, hvor langt fremme den israelske hær er med at udvikle sofistikeret kunstig intelligens. 

AI-redskaberne optræder under navne som Gospel og Lavendel. Førstnævnte scanner bygninger, infrastrukturer, mobildata, landkort, bygninger, arkitektur, data for de Gaza-boere, der arbejder i Israel samt fotos fra de sociale medier – alt kan bruges til at lokalisere Hamas-krigere. Gospel behandler indsamlede data med ekstrem høj hastighed og er i stand til på basis af de indsamlede oplysninger at lokalisere cirka 100 Hamas-mål pr. dag. 

Lavendel er en database over cirka 40.000 potentielle mål – militssoldater, fortrinsvis af lavere rang, og mål, der skal fjernes, når lejlighed gives.

De upræcise præcisionsvåben

Selvom AI påstås at være et præcisionsredskab, så er tabstallene og de “utilsigtede hændelser” forfærdende store.

AI udregner for eksempel en persons karakteristika med “den brede pensel”. Det betyder, at to personer, der ligner hinanden, for eksempel brødre, kan forveksles, og den “forkerte” kan blive ramt i stedet for ham, der er målet. AI pejler sig også ind på folks mobiltelefoner, men det sker jo, at folk låner deres mobil til en bekendt.

Der sker også, at et eftersøgt mål bevæger sig i et område, hvor det er svært at få ramme den pågældende, eksempelvis under jorden. Derfor venter IDF, indtil han er hjemme hos familien, og da der bor flere generationer i samme bolig, så dræbes 10, 20, 30 mennesker, selvom det kun var en enkelt person, der var målet. Bagefter udsender hæren en pressemeddelelse om, “at en Hamas-terrorist gemte sig blandt civile eller brugte dem som bombeskjold”.

Resultater er drab på et forfærdende højt antal børn og kvinder og personer, der intet har med krigen at gøre. De dræbes på grund af teknikkens manglende præcision og den udstrakte brug af bomber, der vejer op mod 1 tons, og som dræber alt inden for en radius af 300 meter.

De reguleringer, hæren har fastsat for brugen af AI, administreres lemfældigt. Blandt andet defineres det ikke tydeligt nok, hvilke mål der er “legitime”. Resultatet er, at piloter og artilleriskytter opererer ud fra eget skøn. Det er militært personel nederst i hierarkiet, der træffer beslutningerne, og de fungerer i realiteten som gummistempler.

Det er derfor ret vilkårligt, hvem der rammes, civile og militssoldater i ét. Israel vil til hver en tid hævde, at de ramte “Hamas-terrorister”, og dét legitimerer jo ethvert angreb – og fejlskud.

Stockholm International Peace Research Institute bemærker, at ved at bruge AI sætter mennesket sig selv ud af spil, og overlader beslutningerne til AI – også når der er tale om beslutninger, kun mennesker kan træffe.

Også amerikanske embedsmænd har udtrykt bekymring over IDF’s udstrakte brug af AI, hvilket dog ikke afholder USA fra selv at anvende teknikken og at eksportere AI-udstyr til militært brug.

Israelske menneskerettighedsorganisationer har forlangt større åbenhed om, hvordan hæren bruger teknikken, mod hvem samt hvilke regler der er på området. Hæren afviser og hævder, at man overholder de internationale regler, og gør, hvad der er muligt, for at skåne civile.

De indtil nu mindst 40.000 dræbte dementerer påstanden.

Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.

Hjælp med til at finansiere Arbejderen

23% af 750.000 DKK
170.281 DKK nået totalt
STØT

Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød journalistik:

MobilePay: 87278

Abonnér

Arne Lund

20. august 2024 | 14:35

Medlem af Demos


Om Forfatteren ↓

Demos er et socialistisk forlag oprettet i 1969 på initiativ af De Danske Vietnamkomiteer mod højredrejning, racisme, NATO og oprustning. Har før været trafiksekretær for Enhedslistens folketingsgruppe gennem ni år, og tidligere aktiv i NOAH-trafik.

Om Forfatteren

Demos er et socialistisk forlag oprettet i 1969 på initiativ af De Danske Vietnamkomiteer mod højredrejning, racisme, NATO og oprustning. Har før været trafiksekretær for Enhedslistens folketingsgruppe gennem ni år, og tidligere aktiv i NOAH-trafik.


Tidligere indlæg ↓

  • Demografi og sikkerhed er det vigtigste i Israel
  • Krigen i Gaza definerer Vestens humanisme
  • Israels palæstinensiske stikkere
Vis alle

Tidligere indlæg

  • Demografi og sikkerhed er det vigtigste i Israel
  • Krigen i Gaza definerer Vestens humanisme
  • Israels palæstinensiske stikkere
Vis alle

REKLAME

Relateret

Indland
Istedgade overgiver sig aldrig

80-året for befrielsen fra den nazistiske besættelse blev markeret med kamp mod krig, oprustning og folkemord

1 kommentar
Indland
Ti dages aktioner starter i dag

Klima- og Palæstina-aktivister sammen om europæisk kampagne mod Mærsk

2 kommentarer
Kultur
MAD & KULTUR

Fatayer Zaatar i en ny verdensorden

0 kommentarer

Skriv et svar Annuller svar

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.

Du skal være betalende abonnent for at kommentere.

REKLAME

‌ .
Fagligt
Fagforening kritiserer

Pædagog risikerede fyring på grund af smølfespark: “Jeg synes, det er en noget overdrevet reaktion”

0 kommentarer
Debat
Læserbrev

Danske soldater i Ukraine – et yderst farligt skridt

1 kommentar
Debat
Læserbrev

Ærgerligt med de rejseselskaber

0 kommentarer
Arbejderen mener

Vi står altid på modstandskampens side

1 kommentar
Læser til Læser
Fredsarrangement

80-årsdagen for Danmarks befrielse markeret i Hillerød

0 kommentarer
Arbejderens logo
Abonner
Om Arbejderen

Sektioner
  • Arbejderen mener
  • Fagligt
  • Indland
  • Udland
  • Kultur
  • Kalender
  • Blogs
  • Debat
  • Læser til Læser
  • Navne
  • Historie
  • Teori

Pressenævnets logo
Kontakt
  • redaktion@arbejderen.dk
  • fagligt@arbejderen.dk
  • indland@arbejderen.dk
  • udland@arbejderen.dk
  • kultur@arbejderen.dk
  • debat@arbejderen.dk
  • kalender@arbejderen.dk
  • annoncer@arbejderen.dk
Redaktion

Frederiksborgvej 11, 1. sal
2400 København NV
Hverdage 11:00 – 15:00

Tlf: 30 20 55 20
redaktion@arbejderen.dk

ABONNEMENT:

Tlf: 30 20 01 20

abo@arbejderen.dk

Mobilepay: 34045
Reg.nr.: 8411
Kontonr.:4074402

Arbejderens støttefond

Reg.nr.: 5361
Kontonr.: 249087
Mobilepay: 87278

Ved udenlandske overførsler oplys også disse koder / For transfers abroad also use the Swift/Iban numbers:

SWIFT-BIC: ALBADKKK
IBAN: DK0753610000249087

Ansvarshavende redaktør

Konstitueret: Lucas Carn
lucas@arbejderen.dk

Arbejderen udgives af:
Kommunistisk Parti
Frederiksborgvej 11, 1. sal
2400 København NV

info@kommunister.dk
www.kommunister.dk

Cookies


Copyright © 2020 All Rights Reserved - Dagbladet Arbejderen

Webdesign og daglig drift: tetrabit.coop
Følg arbejderen

MERE
Soundcloud | RSS FEEDS|||
Arbejderens logo
Temaer
  • Magasinet Arbejderen
  • Palæstina
  • EU
  • Ghettolov
  • Klima
  • Kina
  • Cuba
  • Ukraine
  • Om Arbejderen
  • Bliv aktiv
Sektioner
  • Arbejderen mener
  • Fagligt
  • Indland
  • Udland
  • Kultur
  • Kalender
  • Blogs
  • Debat
  • Læser til Læser
  • Navne
  • Historie
  • Teori
Kontakt
  • redaktion@arbejderen.dk
  • fagligt@arbejderen.dk
  • indland@arbejderen.dk
  • udland@arbejderen.dk
  • kultur@arbejderen.dk
  • debat@arbejderen.dk
  • kalender@arbejderen.dk
  • annoncer@arbejderen.dk
Redaktion

Frederiksborgvej 11, 1. sal
2400 København NV
Hverdage 11:00 – 15:00

Tlf: 30 20 55 20
redaktion@arbejderen.dk

ABONNEMENT:

Tlf: 30 20 01 20

abo@arbejderen.dk

Mobilepay: 34045
Reg.nr.: 8411
Kontonr.:4074402

Arbejderens støttefond

Reg.nr.: 5361
Kontonr.: 249087
Mobilepay: 87278

Ved udenlandske overførsler oplys også disse koder / For transfers abroad also use the Swift/Iban numbers:

SWIFT-BIC: ALBADKKK
IBAN: DK0753610000249087

Ansvarshavende redaktør

Konstitueret: Lucas Carn
lucas@arbejderen.dk

Arbejderen udgives af:
Kommunistisk Parti
Frederiksborgvej 11, 1. sal
2400 København NV

info@kommunister.dk
www.kommunister.dk

Cookies


Om Arbejderen
Soundcloud
RSS FEEDS


Følg Arbejderen
| |

Pressenævnets logo

Copyright © 2020 All Rights Reserved - Dagbladet Arbejderen

Webdesign og daglig drift: tetrabit.coop