Hvorfor skal pengene bruges på militær?
En mulig militær trussel fra Rusland bliver brugt som argument for en massiv oprustning i EU, der allerede bruger tre gange så meget på militær som Rusland.
To politiske begivenheder i starten af denne uge viser det groteske i den måde, regeringen og et flertal i Folketinget styrer landets økonomi.
Trivselskommissionen fremlagde først på ugen en række forslag til forbedring af de unges trivsel. Men da kommissionen samtidig er blevet pålagt, at forslagene skal være økonomisk neutrale, foreslår den som led i finansieringen blandt andet at løfte antallet af børn i de yngste klasser fra 26 til 28.
Det forslag vil angiveligt skaffe 144 millioner kroner ud af den halve milliard kroner, som forslagene til bedre trivsel vil koste årligt, når de er fuldt indfasede. Undervisningsministeren har afvist at hæve klassekvotienten, men han kan ifølge DR ikke oplyse, hvor de 144 millioner så skal komme fra.
Masser af penge til militæret
De økonomiske problemer sloges de ikke med, da regeringen og partierne bag forsvarsforliget også i starten af ugen afsatte yderligere 120 milliarder kroner til det danske militær over de næste ni år.
Altså næsten 1000 gange det beløb som det vil koste at fastholde klassestørrelsen på maksimalt 26 elever.
Pengene til den militære oprustning bliver givet som ekstra 25 milliarder kroner de første to år og så yderligere 10 milliarder om året over de næste syv år.
Pengene til militæret kommer fra det såkaldte økonomiske råderum, som Folketinget kan bruge, uden at den offentlige saldo overskrider kravene i budgetloven.
120 milliarder kroner til mere militært isenkram lyder af mange penge, specielt når regeringen ikke kan finde 144 millioner til forbedring af unges trivsel.
Store overskud i den offentlige sektor
Men de 120 milliarder kroner svarer stort set til det overskud, som det forventes, at der er på den offentlige saldo i Danmark i 2024!
Det sætter selvfølgelig problemerne med at finansiere forslagene fra Trivselskommissionen yderligere i relief.
For kernen er nemlig, at regeringen og Folketinget holder den offentlige sektors udgifter i en meget stram økonomisk snor, i hvert fald når det gælder velfærden. Og det sker, på trods af at der er et stort økonomisk råderum og et stort behov for mere velfærd.
Det er altså et politisk valg, som Folketinget foretager, men ikke en økonomisk nødvendighed dikteret af økonomiske krav fra EU eller den danske budgetlov.
I perioden 2000-2023 har den offentlige sektor i gennemsnit haft et overskud på 1,3 procent af Danmarks samlede produktion, BNP, hvilket i dagens pengeværdi svarer til 42 milliarder kroner om året.
Regeringen og forligspartierne bag forsvarsforliget henviser til den mulige militære trussel fra Rusland som argument for at øge oprustningen i Danmark og i hele EU-området. Truslen afspejler sig imidlertid ikke i de militære budgetter.
EU-landene har verdens næststørste militære budget
Ifølge Stockholm International Peace Research Institute, SIPRI, brugte de 27 EU-lande i 2023 tilsammen 15,2 procent af verdens samlede militære udgifter målt i US-dollars i en periode, hvor landene ikke er i aktiv krig.
EU-landenes samlede militære forbrug bliver kun overgået af USA, som i 2023 brugte knap 38 procent af det samlede forbrug i verden.
Til sammenligning brugte Rusland 5,4 procent i en periode, hvor Rusland er i aktiv krig i Ukraine. Altså brugte EU-landene i fredstid næsten tre gange så mange penge på militæret som Rusland.
I 2020 inden invasionen i Ukraine brugte Rusland kun 3,7 procent af verdens militære udgifter, mens de 27 EU-landes samlede militære udgifter udgjorde 14,4 procent.
Det giver et klart billede af, at enten bruger EU-landene deres militære økonomi ekstremt dårligt, eller også er den militære trussel fra Rusland voldsomt overdrevet.
Begge dele kan sagtens være rigtige samtidig.
I Danmark har vi tidligere haft en tradition for at fremstille landet som en fredsskabende kraft, der ikke bruger ret meget på militæret.
Det billede er krakeleret allerede inden de nye bevillinger til militæret.
I 2023 har SIPRI opgjort de danske udgifter til militært isenkram til 1,95 procent af det danske BNP, hvilket ifølge SIPRI betyder, at Danmark brugte 1378 dollars per indbygger.
Dermed var Danmark det land i verden, der brugte 8. mest til militæret per indbygger. Israel og USA var de to lande, der brugte mest per indbygger, hvor Israel som aktiv krigsførende nation brugte 2997 dollars per indbygger.
Hvis den danske forsvarsministers drømme, om at Danmark hæver sit militære budget til fire procent af BNP, bliver til virkelighed, kommer Danmark til at bruge mere på militær per indbygger end verdens største militærmagt, USA.
Denne blog er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
23% af 750.000 DKK
170.281 DKK nået totalt
STØT
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund
med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp
Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød
journalistik:
MobilePay: 87278
Abonnér
