Kan ikke stemme
Hvordan sikrer vi, at penge, der afsættes til ældre, også går til de ældre?
Kommunerne får i økonomiaftalerne ekstra penge til at dække de øgede udgifter som følge af et stigende antal ældre. Men ofte skærer de samtidig ned på deres driftsbudgetter på ældreområdet, så der reelt ikke bliver flere penge til de ældre.
|
Vi er nu ved at komme os oven på coronakrisen. Der er en erkendelse af, at de svage grupper, herunder især de ældre, har haft en svær periode. Derfor er der tilfredshed med, at der afsættes statslige midler til at rette noget op på den svære situation, de gamle har været udsat for.
Senest har ældreminister Astrid Krag udtalt følgende: “Derfor afsætter vi nu midler til for eksempel supplerende, personlig eller praktisk hjælp, indkøb eller måske en snak om stort eller småt. Vi har bedt de svageste om at være de stærkeste under coronakrisen, og derfor er jeg glad for, at vi nu som samfund kan betale lidt tilbage.”
Problemet er, at alle de forskellige puljemidler og øvrige penge til ældreområdet desværre ikke er øremærkede og derfor ikke gavner de ældre.
Også mange foreninger for ældre, herunder Ældre Sagen, Faglige Seniorer og Danske Seniorer har fået penge til at aktiverer de ældre med kulturelle aktiviteter. Og de aktivitetsmidler går direkte til de ældre. Men de øvrige puljemidler ender alt for ofte i et sort hul.
Der er igennem årene lovet et større fokus på ældreområdet, og gennem de seneste aftaler om finanslove og kommuneøkonomi er der afsat midler til ældreområdet under den ene eller anden form.
Problemet er bare, at alle de forskellige puljemidler og øvrige penge til ældreområdet desværre ikke er øremærkede og derfor ikke gavner de ældre.
Mange kommuner skærer ned på ældreområdet
Som det fremgår af den seneste kommuneaftale mellem regeringen og Kommunernes Landsforening, er der afsat ekstra penge til at følge den demografiske udvikling. Altså er der ikke længere grundlag for, at kommunerne gennemfører besparelser med begrundelsen om, at der bliver flere ældre.
Men alligevel indgår de ekstra penge i den samlede kommunale prioritering. Så selv om serviceloftet løftes, så giver det ikke automatisk flere midler til ældreområdet.
Kommunerne bruger i stor udstrækning de målrettede midler til at dække huller i de kommunale budgetter. Forstået på den måde at får kommunen ekstra midler til ældre, så oplever vi, at kommunerne reducerer tilsvarende på deres egne budgetterede driftsudgifter på ældreområdet, og derved vil de ekstra midler ikke gavne de ældre.
Behov for nytænkning
Derfor er der brug for, at regeringen ændrer på den måde, hvor der bevilges midler til blandt andet ældreområdet. Vi så noget af det med blandt andet værdighedspuljen.
Her skulle kommunerne redegøre for, hvordan de anvendte midler eksempelvis blev brugt til flere varme hænder. Samtidig var midlerne bundet op på, at kommunerne skulle udforme en værdighedspolitik.
Hvis man ser ordentlig efter i dag, så er der nok kun værdighedspolitikken tilbage, mens processen med flere varme hænder og andre tiltag for de ældre er løbet ud i sandet.
Jeg ved godt, at det er svært at udfordre kommunernes selvstyre på dette område, men jeg mener, at alle andre metoder er afprøvet. Derfor er der brug for nytænkning. Det bør også blive et tema, som bringes frem på det kommende ældretopmøde, som skal finde sted her i efteråret.
Det må også gerne blive et tema for de kommende budgetforhandlinger i kommunerne og et tema, som vil udfordre de kommunalpolitikere, der stiller op til det kommende kommunevalg.
Spørgsmålet er nemt og enkelt. Hvordan sikrer vi, at de penge, der målrettes de ældre, også går til de ældre.
15. juli 2021 | 09:19
