I strid med grundloven?
Hvem skal passe Arne, hvis han bliver syg?
Lige nu er der 4700 ubesatte stillinger rundt om i landet, og manglen på sygeplejersker stiger i løbet af de næste år til 8000. Politikerne må tage deres ansvar for et velfungerende sundhedsvæsen på sig – jo før jo bedre.
|
For to uger siden skrev jeg et brev til Mette Frederiksen efter at have læst hendes hilsen til danskerne på sin Facebook-profil. Jeg skrev, fordi jeg er bekymret for vores sundhedsvæsen, og fordi jeg mangler, at nogen snart tager ansvar for det.
Mette Frederiksen nævnte i sit opslag, at der stadig er en konflikt i gang på dele af det offentlige arbejdsmarked, som regeringen selvfølgelig ikke ville udtale sig om.
Ansvaret for sundhedsvæsen er hverken vores eller andre ansattes – det er et politisk ansvar – og det er på tide, det bliver grebet.
Ja, der er gang i en sygeplejerskestrejke, det har der været i over to måneder nu. Og det mener jeg, at hun bliver nødt til at forholde sig til som regeringsleder. For det er netop regeringens alt for stramme bevillinger til regioner og kommuner, der betyder, at der ifølge vores arbejdsgivere ikke er plads til nødvendige lønstigninger til sygeplejerskerne.
Det svar, jeg har fået indtil videre, er, at min henvendelse hører under Skatteministeriets ansvarsområde – og derfor sendt videre dertil…
Overbelægning og udskudte behandlinger
Strejken har konsekvenser, og situationen er mange steder kritisk.
Overbelægningen på Aalborg Universitetshospital er så massiv, at der ligger seks patienter på 4-sengs stuer og tre patienter på 2-sengs stuer. Men der er kun ilt og sug til fire eller to af dem – og i øvrigt ikke plads til at være omkring sengen, hvis patienten bliver dårlig.
Der er heller ikke klokkesnor, så alle patienter kan ringe efter nødvendig hjælp. Når der ikke kan skubbes flere senge ind på stuerne, kommer patienterne til at ligge på gangene.
Patienter begynder at udvikle tryksår, fordi der ikke er tid til at vende dem eller få dem ud af sengene.
Mange patienter får ikke deres medicin til tiden. Sårpleje og personlig hygiejne er der ikke tid til. Der er udsat hjerteoperationer, fordi der ikke er plads på intensiv efterfølgende. Hvad gør vi med de mest syge, når der ikke er flere pladser på intensiv?
Kühnau har et ansvar
Regionernes chefforhandler Anders Kühnau har sagt, at situationen efterhånden er uholdbar, og ønsker konflikten stoppet hurtigst muligt. Han har ret i, at situationen er uholdbar. Men det var den, allerede længe før strejken begyndte.
Situationen under strejken kan blive normalsituationen om få år. For vi mangler mange sygeplejersker i Danmark. Lige nu er der 4700 ubesatte stillinger rundt om i landet. I løbet af de næste få år vil tallet stige, så der mangler flere end 8000 sygeplejersker.
Merarbejde slider
I mange år har sygeplejersker forsøgt at kompensere for manglen ved at arbejde ekstra. Mange tiltrængte fridage er blevet inddraget, mange vagter er blevet forlænget med fire eller otte timer. Vil du helst have givet din medicin af en sygeplejerske, der har arbejdet otte eller 16 timer?
Vi kan ikke blive ved med at kompensere for manglen på flere tusinde kollegaer. Vi kan ikke blive ved med at finde på løsninger og kompromiser, der får os igennem dagen, men slider os som faggruppe og ikke altid er patientsikker.
Men ansvaret for sundhedsvæsenet er hverken vores eller andre ansattes – det er et politisk ansvar – og det er på tide, det bliver grebet.
23. august 2021 | 06:00
