Længe ventet pensionsudspil
Hvad gør vi, når AMOC’en nok snart kollapser?
På et tidspunkt mellem 2026 og 2095 kollapser den atlantiske havstrøm, lyder ny forudsigelse fra hollandske forskere. Kan vi leve med dét? Og hvis vi ikke kan, hvad gør vi så, spørger Jesper Petersen.
|
“Efter palmerne kommer isen”, lød overskriften i en af klimatolog Ingolf Løfflers artikler om klimaforandringer i Kristeligt Dagblad for over 30 år siden.
Forskere fra det hollandske universitet Utrecht University har i en forskningsartikel publiceret i AGU Publications sat en tidshorisont på, hvornår dette dramatiske vendepunkt sker.
Det er sket før. Og der vil uundgåeligt ske igen, har fagkundskaben sagt i mange år. Men formentlig fremskyndet og forstærket af den menneskeskabte globale opvarmning.
Forrige globale nedkøling varede 100.000 år og sluttede for 12.000 år siden.
På et tidspunkt mellem 2026 og 2095 kollapser AMOC’en, lyder de hollandske forskeres forudsigelse.
AMOC’en er den atlantiske havstrøm, som blandt andet Golfstrømmen, der opvarmer Nordeuropa, er en del af.
Det sker relativt snart
De hollandske forskere støttes af de danske klimaforskere Peter og Susanne Ditlevsen, som i 2023 advarede om det samme.
30. august fremhævede Peter Ditlevsen i en artikel på DR, at det er enormt usikkert præcist at forudsige et årstal for AMOC’ens sammenbrud. Det vigtigste er, understregede han, at det kan ske ‘relativt snart’, og at det vil ske først langsomt, dernæst pludseligt og herefter ikke kan gå tilbage, men er permanent i mange, mange år, når først ’the tipping point’ er passeret.
Jeg er klar over, at verdens vanetænkende regeringer, inklusive vor egen, desværre næppe vil udvise rettidig omhu.
For alle under 90 år er det jo ret afgørende, hvilket år det præcist sker. Men for enhver med ansvar for vital samfundsplanlægning er dette ret underordnet. Selv om isen først skulle komme om 70 år, er de ændringer i vores livsvilkår, der er på vej, så voldsomme, at enhver ansvarlig ledelse ikke kan vente ret længe med at trække i arbejdstøjet. Skulle det ende med at blive en iskold, kontant virkelighed om 15 år, er der brug for drastiske samfundsændringer allerede her og nu.
Myndighedernes nyligt indførte anbefalinger i tilfælde af krise om, at man skal kunne klare sig i tre døgn uden el- og drikkevandsforsyning – og åbne supermarkeder – rækker som en skrædder i helvede, når AMOC’en går amok.
Jeg er klar over, at verdens vanetænkende regeringer, inklusive vor egen, desværre næppe vil udvise rettidig omhu, men fortsætte med business as usual. Forrykt oprustning for milliarder mod selvskabte fjendebilleder samt alverdens anden ressourcespild og CO2-forurening styret af en ubæredygtig profitmaksimeringsøkonomi og ubevidst lemmingeadfærd.
Men kan vi leve med dét? Og hvis vi ikke kan, hvad gør vi så?
Jordens hjerte og venepumpe
AMOC står for Atlantic Meridional Overturning Circulation, der pumper vand fra nord til syd og tilbage i en lang forbundet havstrøm i Atlanterhavet. Cirkulationen bringer varme til forskellige dele af kloden, ligesom den transporterer næringsstoffer til opretholdelse af livet i havet.
Varmt vand nær overfladen – som Golfstrømmen i Nordatlanten – bevæger sig mod polerne, hvor det afkøles og fryser til havis, hvorved salten udskilles. På grund af den forøgede mængde salt bliver havvandet ved isdannelsen tungere, synker ned og føres sydpå i kolde vandlag for igen at blive trukket op mod overfladen og varmet op.
Problemet er nu, at klimaforandringernes støt stigende temperaturer smelter stadig mere havis ved polerne, hvorved det afsmeltede saltfrie vand her ikke synker mod bunden som før og holder vandpumpen velkørende, men derimod skaber en overfladestrøm, som blokerer den indkommende varmere havstrøm fra at nå frem til polernes iskant og fryse til is.
Den negative spiral forværres af, at klodens voldsomste temperaturstigninger sker i Arktis.
Hvis Golfstrømmen stopper til næste år, eller hvornår det nu – formentlig – sker engang inden 2096, så vil Danmark få samme klima som Alaska eller Nordsverige, ensbetydende med meget koldere samt mere voldsomt og uoverskueligt vejr.
Der vil til den tid ikke være brug for dyre vandmiljøplaner og andre virkningsløse grønne tiltag over for industrilandbruget (med mere), for der vil slet ikke være noget landbrug. Højst robuste kvægracer, der kan leve af de hårdføre vilde græsser, svinekornmarkerne er erstattet af. Og et strengt forbud mod brug af antibøvsemidlet Bovaer i håbet om, at dejligt naturlige prutter og bøvser fra kvægholdet vil skabe lidt kærkommen global opvarmning.
Jesper Petersen skrev allerede om denne problematik i Arbejderens spalter for syv år siden.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
19. september 2025 | 06:27
