Et demokratisk problem
Husk børnene i regeringsgrundlaget – også deres fritid
De normeringer, vores børn er udsat for i fritidsinstitutionerne, besværliggør det gode pædagogiske arbejde, og rammerne tilgodeser ikke pædagog-barn-relationer særligt længe ad gangen. Vi har brug for at styrke arbejdet med børn og unge. Bedre normeringer, mere forebyggelse, mere pædagogfaglighed og en styrket uddannelse.
|
Vi har som samfund mange vigtige dagsordener foran os de næste mange år, og kriserne hober sig desværre op. Klimakrisen, rekrutteringskrisen, mistrivselskrisen og inflationskrisen er allerede kendte, og samtidig ser vi, hvordan demografien udfordrer vores samfundsmodel med et både stigende antal børn og ældre.
Vi har ekstremt meget brug for, at den kommende generation er klar til at bidrage med nye kreative løsninger på de komplekse problemer, vores verden er truet af. Og med 50.000 unge mennesker på kanten af samfundet – et tal, jeg frygter, kun bliver højere, hvis vi ikke gør noget – har vi i stigende grad brug for, at vores børn og unge mennesker vokser op med masser af gåpå- og livsmod.
Måske er der en sammenhæng mellem de massive besparelser på fritidsområdet og det stigende antal børn og unge, der har det svært.
Det kræver, at de rammer, vi sætter op omkring dem, fungerer. Og med den galoperende mistrivsel og voldsomme stigning i diagnoser på trods af at vi har talt om det i en årrække, er vi kort sagt ikke lykkedes med at opbygge de rette rammer for vores børn og unge. For et par år siden besluttede vi, at vores mindste børn skulle have nogle bedre rammer i form af minimumsnormeringer. En god beslutning om at stoppe årtiers massive besparelser, sætte en prop i kommende besparelser og samtidig lægge flere penge i systemet. De ekstra penge er ikke nok til at få en god normering, men det er et rigtig godt fundament at bygge videre på. Og det skal vi, hvis vi ønsker kvalitet i dagtilbud.
Dér hvor vi som samfund endnu ikke har taget nogle væsentlige skridt i en bedre retning, er på vores fritidsområde. Faktisk er det her gået den modsatte vej. Siden 2013 er kommunernes budget til fritidsinstitutioner reduceret med omkring 2 milliarder kroner, og samtidig svarer hver femte pædagog i BUPL’s vilkårsundersøgelse fra 2022, at de har været alene med mindst 28 børn dagen inden deres besvarelse. En hverdag jeg også husker fra mine mange år som skolepædagog, hvor det ikke var unormalt at være alene på legepladsen med langt over 50 børn. Faktisk oplevede jeg en dag at stå alene med op til 100 børn.
Men prøv et kort øjeblik at forestille dig at skulle hjælpe 28 børn samtidig – med deres legerelationer, med at trøste dem, se dem i øjnene, lytte til alle deres spændende fortællinger og gå i dialog med dem for at støtte og udvikle dem på deres vej gennem livet. De normeringer, vores børn er udsat for i fritidsinstitutionerne, besværliggør det gode pædagogiske arbejde, og rammerne tilgodeser ikke pædagog-barn-relationer særligt længe ad gangen. De fleste børn, og i særlig grad nogle børn, er alvorligt udfordrede i de eksisterende rammer, og vi er nødt til konstant at have fokus på muligheden for at understøtte trygge børnefællesskaber. Alle børn brug for at blive set, hørt og oplevet.
Måske er der en sammenhæng mellem de massive besparelser på fritidsområdet og det stigende antal børn og unge, der har det svært. Måske er en af årsagerne til, at vi ser en voldsom stigning af børn og unge med diagnoser, at der ikke er nok pædagoger og andre relevante fagprofessionelle omkring dem i de timer, de er i ”det offentliges varetægt”. Jeg kan i hvert fald ikke udelukke, at der er en sammenhæng – også selvom der er andre faktorer, der også spiller ind.
Jeg tror på, at hvis vi skal lykkes med at komme med gode fremtidige løsninger på samfundets mange komplekse problemer, har vi brug for at styrke arbejdet med børn og unge. Bedre normeringer, mere forebyggelse, mere pædagogfaglighed og en styrket uddannelse. Det kræver i min optik også, at vi som samfund bruger flere ressourcer på vores børn og unges fritid, SFO’erne, klubberne og alt det andet gode fritidsliv, som vi tidligere har kunnet tilbyde. Vi skal have stærke fritidsinstitutioner, som vores børn og unge har lyst til at være i. Vi skal have genfundet det gode fritidsliv, hvor der er fokus på tryghed, kreativitet, bevægelse, fordybelse og alt det, som vi ved giver børn og unge en grobund for en god udvikling, De har brug for det – og vores samfund har brug for det.
Så kære politikere, husk børnenes fritid for vores allesammens skyld!
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
12. december 2022 | 06:04
