Organisationer vil holde øje med løfter
Har vi en tech-boble?
Den sidste store boble var i forbindelse med udbredelsen af internettet – den såkaldte dot.com-boble – i slutningen af 1990'erne. Hvad lærte den os, hvad er definitionen på en boble?
|
En økonomisk boble er defineret ved, at aktørerne på markedet prissætter noget til langt over den reale værdi.
Man kan derfor ikke tale om, at der en boble i forbindelse med for eksempel køb og salg af bitcoin eller prisen på sjældne frimærker, for ingen af dem har en naturlig værdi. De er begge prissat ud fra spekulative bevæggrunde.
Men hvad er den reale værdi af en investering i for eksempel de store tech-virksomheder?
Den reale værdi af en investering i virksomheder bliver målt på, hvor stort afkast den giver plus et tillæg for, hvor store risici man løber.
Den sidste store boble, der var i økonomien på verdensplan, var i forbindelse med udbredelsen af internettet – den såkaldte dot.com-boble – i slutningen af 1990’erne. Hvor de fleste af de virksomheder, som satsede på det nye massemedie internettet, blev overvurderet – i hvert fald for en periode.
Nogle af disse selskaber, der blev investeret i dengang, overlevede og er blevet store i dag.
Så store som Rundetårn
Der var blandt andet et selskab fra USA, der solgte varer via internettet.
Det havde i slutningen af halvfemserne stadig ikke givet et overskud, men det blev alligevel værdisat til at være mere værd end det danske rederi A. P. Møller Mærsk, som på det tidspunkt var Danmarks mest værdifulde selskab.
Selskabet var Amazon, der sidste år havde et overskud på 488 milliarder kroner eller knap fem gange mere end det største danske virksomhedsoverskud, som Novo Nordisk havde med 102 milliarder kroner.
Så det var ikke al kapital, der blev brændt af eller var håbløse investeringer under dot.com-boblen. Spørgsmålet er også, om vi i dag reelt står over for en boble i forbindelse med de store tech-virksomheders investeringer i kunstig intelligens, AI.
Det er jo som bekendt svært at spå – specielt om fremtiden.
Det kan også være, at vi blot ser starten på en ny koncentration af kapital og kommende store overskud i endnu færre virksomheder.
De syv store selskaber
De såkaldte syv store tech-virksomheder har allerede over en periode stået for de ekstra profitter, som der bliver høstet i det store USA-aktieindeks SP 500.
Så de store værdiansættelser af disse virksomheder i dag hænger sammen med forventninger om, at denne udvikling fortsætter. I regnskabsåret 2025 havde disse syv selskaber tilsammen en omsætning på over 14.000 milliarder kroner.
Det danske BNP er på godt 3000 milliarder kroner, og til sammenligning havde Novo en omsætning på 309 milliarder kroner.
Deres samlede nettooverskud i 2025 blev på 3700 millarder kroner eller cirka 27 kroner for hver gang, de solgte for 100 kroner.
Novo Nordisk havde som bekendt 102 milliarder kroner i nettooverskud, hvilket er et overskud på 33 kroner for hver gang, de solgte for 100 kroner. Google har annonceret, at de vil investere 1130 milliarder kroner over en årrække i en yderligere udvikling af deres udgave af kunstig intelligens. Set i forhold til deres overskud i 2025 på 830 milliarder kroner er det ikke et voldsomt stort beløb.
De har over i købet optaget et lån via udstedelsen af virksomhedsobligationer, så aktionærerne fortsat får udbetalt dividende. Hvad bliver konsekvensen af udbredelsen af kunstig intelligens?
Hvor ender det?
I bund og grund er det en teknologi, som er med til at gøre tingene mere effektive, som det også har været tilfældet tidligere i historien. Men den har også en særlig vinkel, som er afledt af, at det er en form for kunstig intellektuel. Men den vinkel tager vi en anden gang, når vi har læst Sven Tarps nyeste bog. I starten af 1900-tallet var de store monopoler karakteriseret ved store investeringer i fast kapital i form af bygninger og maskiner.
Det betød også, at de var træge til at foretage nye store investeringer og derfor havde ry for at hæmme den teknologiske udvikling. Samtidig blev store dele af håndværket mekaniseret via industrialiseringen, og udviklingen i produktionen betød først en opblomstring af brugen af ufaglært arbejdskraft, som i den næste bølge blev afløst af ny teknologi.
Udbredelsen af computeren betød, at også et løft i automatiseringen og effektiviseringen af kontorarbejdet blev ”industrialiseret” med afskedigelse af specielt de ældre medarbejdere, som har haft svært ved at følge med udviklingen.
I løbet af de sidste 20 år er der til gengæld vokset en ny faggruppe frem, som betegnes som videnservice, og som blandt andre udgøres af advokater, økonomer og ingeniører med flere, der servicerer virksomheder med deres viden. Det er denne gruppe, der nu står over for at blive mekaniseret.
Nye grupper bliver ramt, men …
I USA bruges allerede kunstig intelligens i stedet for mennesker til at lave investeringsmodeller med det resultat, at investeringsrådgivere er fyret, og selskaber er blevet opkøbt.
Der er ingen tvivl om, at kapitalisterne ser kunstig intelligens som et middel til at øge overskuddet i deres egen virksomhed, og i den udstrækning det bliver til virkelighed, vil der være endnu større profitter til dem, der leverer og udvikler den nye teknologi. Hvem det så vil være, er en anden sag.
Der er ingen garanti for, at de nuværende mastodonter også vil være førende om 20 år.
For at bevare positionen som det førende selskab gælder det om at produktudvikle den nye teknologi, så resten af samfundet kan bruge det. IBM var tilbage i halvfjerdserne det store EDB-firma, der lavede store centrale anlæg.
Microsoft udviklede den personlige computer, men da Apple sammenbyggede den mobile telefon med en håndbåren computer, kom Microsoft ikke med på vognen, selv om de forsøgte med opkøbet af Nokias mobiltelefonafdeling.
Og der er ingen tvivl om, at den udvikling vil fortsætte. Spørgsmålet er blot, hvem der får gavn af udviklingen. Som Marx allerede formulerede det i 1800-tallet, så er hovedmodsætningen under kapitalismen, at produktionen bliver mere og mere samfundsmæssig, men tilegnelsen forbliver privat.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
04. juni 2026 | 12:32
