Kan ikke stemme
Har regeringen opgivet de socialt udsatte – herunder mennesker med psykiske lidelser?
Vil den den socialdemokratiske regering og dens tre støttepartier indfri løfterne fra det fælles forståelsespapir, som de aftalte i 2019. Tiden er inde til, at de bekender kulør.
|
Da Mette Frederiksens regering trådte til i juni 2019, skete det blandt andet på baggrund af det såkaldte forståelsespapir “Retfærdig retning for Danmark”.
Forståelsespapiret lovede blandt andet en genrejsning af vores velfærd. Danmark skulle blive verdens bedste land at være barn i, der skal mere tid til omsorg i sundhedsvæsenet, og alle skal kunne se frem til en tryg og værdig alderdom.
Der blev lovet investeringer i sundhed, løft af psykiatrien (herunder en tiårsplan for psykiatrien med forpligtende mål om blandt andet mindskelse af antallet af genindlæggelser, nedbringelse af ventetider og øget gennemsnitslevealder for borgere med psykisk sygdom), forbedrede muligheder for mennesker med handicap og hjælp til de mest udsatte og mennesker på kanten af samfundet.
Som bekendt blev vi ramt af corona/covid-19-pandemien, og en stor del af regeringens og centraladministrationens tid og ressourcer blev naturligt nok allokeret til at håndtere pandemien.
Interesseorganisationerne – herunder SIND – har udvist stor tålmodighed. Også vi havde interesse i, at ressourcerne blev brugt på at bekæmpe pandemien.
Dette kan forstås som et signal om, at regeringen vil sikre flere penge, når der kommer flere børn og ældre, resten må kommunerne selv finde ved at styre og prioritere bedre.
Vi er ikke ude af den sundhedsmæssige krise endnu, men vi er heldigvis godt på vej.
Så nu kigger vi os naturligt nok omkring. Er regeringen på vej til at levere på de løfter, der blev givet?
Svaret er både-og.
Regeringen har igangsat en række vigtige initiativer. Tiårsplanen for psykiatrien er på vej i støbeskeen, arbejdet med evaluering af det specialiserede socialområde skrider fremad, og regeringen er indstillet på at forbedre retssikkerheden på det sociale område.
Men når det kommer til stykket, så er der desværre tegn i sol og måne, som tyder på, at regeringen har slækket på ambitionerne.
Mest tydeligt blev det, da økonomiaftalen mellem regeringen og KL blev indgået i juni.
KL mødte op til forhandlingerne med et ønske om at løfte bevillingerne på socialområdet med 5,5 milliarder kroner. De måtte forlade forhandlingerne med et stort rundt 0.
Et signal fra regeringen?
Et er, at KL’s forhandlere måtte gå tomhændet hjem fra forhandlingerne i Finansministeriet. Noget helt andet er, at forløbet måske varsler, at regeringen har besluttet sig for at løbe fra en del af aftalerne i forståelsespapiret – i hvert tilfælde, når det kommer til finansieringen.
I økonomiaftalen mellem regeringen og KL slås det fast, at det sikres, at pengene følger med, når der kommer flere børn og ældre.
Dermed siges det også indirekte, at pengene ikke følger med, når der kommer flere socialt udsatte – herunder mennesker med psykiske lidelser.
Det siges direkte, at kommunerne skal blive bedre til at styre og prioritere indsatsen.
Dette kan forstås som et signal om, at regeringen vil sikre flere penge, når der kommer flere børn og ældre, resten må kommunerne selv finde ved at styre og prioritere bedre.
Hvis dette er korrekt, er det en bombe under de lovede forbedringer på velfærdsområdet.
Hvor har vi støttepartierne?
Regeringen er naturligvis i sin gode ret til at ændre prioriteringerne, men hvor har vi støttepartierne?
De lovede forbedringer blev aftalt mellem regeringen (Socialdemokratiet) og støttepartierne (Radikale Venstre, SF og Enhedslisten).
Er støttepartierne indforstået med den ændrede prioritering?
Hvis ikke, hvad har de så tænkt sig at gøre for at holde regeringen fast på løfterne i forståelsespapiret?
SIND og de øvrige foreninger på området vil naturligvis gøre, hvad vi kan for at fastholde såvel regeringen som støttepartierne på de løfter, de i fællesskab afgav i juni 2019.
I efteråret er der varslet politiske forhandlinger på velfærdsområdet.
Tiårsplanen for psykiatri kommer til behandling. Der skal prioriteres arbejde med at styrke retssikkerheden gennem partnerskab om tillid og retssikkerhed på handicapområdet. Helhedsorienteret indsats for borgere med komplekse problemer (den såkaldte nye hovedlov) er også på tapetet. Endelig skulle der komme gang i opfølgningen på evalueringen af det specialiserede socialområde.
Ingen ved sine fulde fem forestiller sig, at alt dette kan finansieres alene ved, at kommunerne bliver bedre til at styre og prioritere.
Tiden er inde til at bede regeringen bekende kulør.
Vil I alt det, I fortsat lover os, eller vil I det ikke?
Hvis I vil, vil I så også finansiere de hårdt tiltrængte forbedringer?
Tiden er også inde til at bede støttepartierne bekende kulør.
Vil I fortsat blindt støtte regeringen, hvis den løber fra alle de lovede forbedringer på velfærdsområdet?
04. august 2021 | 06:00
