Grøn omstilling kræver opgør med ubæredygtigt økonomisk system
Mange års advarsler om truende klimakaos fra tusindvis af videnskabsfolk er ved at blive virkelighed. Og flere og flere ledere er begyndt at forstå, at de lette løsningers tid definitivt er ovre.”Hvis vi er heldige, går der endnu 20 år, før vi møder muren”.
Sådan lød det fra den anerkendte videnskabsmand og fadder til Gaia-teorien, James Lovelock. I 2008… Med andre ord: Vi har syv år tilbage, hvis vi vel at mærke er heldige. Og hvis navnkundige James Lovelock ellers har ret.
Læs artiklen ”Milliarder vil dø” her.
En voksende strøm af naturkatastrofer på den nordlige halvkugle her i sommeren tyder på, at planetens eftergivenhed overfor den overforbrugende moderne industrikultur synger på sidste vers.
Mange års advarsler om truende klimakaos fra tusindvis af videnskabsfolk er ved at blive virkelighed. Og flere og flere ledere er begyndt at forstå, at de lette løsningers tid definitivt er ovre.
De højtråbende tvivlere af de menneskeskabte klimaforandringer har i 11. time stukket piben ind. Eller forkæles ikke længere af medierne.
Siden Canada den 29. juni slog landets varmerekord med utrolige 49,6 grader Celsius, hvilket er 4,6 grader over den tidligere rekord, har det ene vejrrelaterede katastrofedrama fulgt det næste med så korte mellemrum, at pressen har haft svært ved at følge med.
Her er nogle hovedbegivenheder:
Tre års vedvarende tørke i store del af det vestlige Nordamerika og rekordlav vandstand blandt andet i USA’s største vandreservoir, 640 kvadratkilometer store Lake Mead – der forsyner 20 millioner mennesker og store landbrugsområder med vand – har skabt stadig flere og stadigt større skovbrande.
I år har brandene i juni og juli bredt sig ind i store, udtørrede skovområder i British Columbia. Alt peger på, at den aktuelle sæson for skovbrande bliver den værste sæson nogensinde.
Ligesom i Sibirien, hvor nogle af klodens største gennemsnitlige temperaturstigninger finder sted, der denne sommer oplever foruroligende mange brande.
Profit er roden til al ondt.
Et studie offentliggjort tidligere på året afslørede, at dele af Amazonasregnskovens CO2-regnskab nu er i minus, takket være især Brasiliens omfattende rydninger af regnskov til fordel for fremtidsløse landbrugsarealer.
August er højsæson for brande i Amazonas og Afrika.
Natten til 15. juli åbnede himlens sluser sig over vestlige Tyskland og Belgien. På meget kort tid oversvømmede store, rivende vandmængder mange byområder ved en række floder. Over 200 mennesker omkom. Tusinder mistede alt, de ejede, og var heldige lige akkurat at redde livet.
Regningen for ødelæggelserne og genopbygningen er der endnu ikke sat tal på. Men den bliver enorm.
Vejrfænomenets voldsomhed gjorde med ét det kommende tyske forbundsdagsvalg den 26. september til et klimavalg.
Stadig kraftigere regnvejr skabt af stigende luft- og havtemperaturer er i kraftig stigning i Europa og andre steder i verden. Siden syndfloden i Tyskland for to uger siden har der været adskillige oversvømmelser som følge af voldsom regn i for eksempel Polen, Østrig, Tyrkiet, Italien. Og det er kun begyndelsen. Pressen får med garanti nok at skrive om resten af året.
Også herhjemme mærker vi de voldsommere regnmønstre, der er blevet normen mange steder.
”Van(d)vittigt mange skybrud over Danmark”, skrev DMI.dk den 28. juli.
Den nordatlantiske orkansæson begynder her i sidste sommermåned.
Hvad kan vi gøre ved Moder Jords raseri?
Profit er roden til al ondt, lyder det ofte i denne avis’ spalter. Og det er jo rigtigt. Den givtige renteforretning af gæld er delvis en side af samme sag og et grundproblem for bæredygtig samfundsudvikling.
Som Peter Schultz Jørgensen skrev i disse spalter i maj 2007:
”Når verdens samlede gæld er på intet mindre end 225 procent af verdens bruttonationalprodukt, er spørgsmålet ikke, om en destruktion vil finde sted, men hvordan.”
Desværre kun i ringe grad erkendt af folk i den grønne bølge, der opleves for tiden, som derfor er i stor fare for at ende som nyttige idioter for det stik modsatte end deres indlysende fornuftige programerklæringer. Som mange andre velmenende før dem.
Gæld og merrente gør flertallet af Jordens mennesker til gældsslaver, der primært arbejder for at holde den evigt truende konkurs fra døren. Og som dulmer den medfølgende stress og usikkerhed med et privatforbrug af alverdens livserstatninger, som de dybest set ikke har brug for. Det meste af alt dette til stor skade for planetens biologiske liv.
Når banker krakker, taber de opsparende deres indeståender. Men al bankens udlån og bankkundernes gæld vogtes med nidkærhed og videresælges. En tidligere butiksejer i Haslev fortæller, at hun 15 år efter sin konkurs fortsat plages af nye ejere af hendes gæld. Til trods for at Max Bank, der oprindeligt lånte hende penge, er ophørt med at eksistere for adskillige år siden.
Lovgivningen bevogter med næb og kløer denne værdiforvirring. Og før lovgiverne i Folketinget, EU med mere får vredet armen meget hårdt om på ryggen og tvinges til at ændre denne ulige kamp mellem levende liv og magt, forbliver også det meste bæredygtige, økologi, vedvarende energi, grøn livstil, elbiler med mere et skridt frem og to tilbage.