Læserbrev
Gode takter i nyt uddannelsesudspil undermineres af drastisk forkortelse af uddannelse
Vejen til bedre kvalitet er ikke kortere uddannelse, men længere. Større og mere komplekse opgaver og udfordringer kalder på højere faglighed – ikke det modsatte.
|
Tirsdag den 8. oktober præsenterede regeringen sit længe ventede uddannelsesudspil, og selvom det rummer mange gode elementer, så vækker det desværre også bekymring. Bekymring for hvad den voldsomme forkortelse af den samlede længde af udvalgte uddannelser har af konsekvenser for den ballast, de kommende pædagoger eksempelvis kommer ud med.
En bekymring der ikke forsvinder på trods af, at der også er meget i udspillet, der peger i den rigtige retning med flere undervisningstimer, mindre hold og et styrket fokus på specialpædagogik på alle tre pædagogiske områder.
Elementer vi både har ønsket og kæmpet for længe, og som, når de bliver implementeret, passer bedre med den virkelighed, vi oplever på de pædagogiske arbejdspladser ude i kommunerne, hvor flere børn end tidligere har det svært og har brug for fagligt dygtige pædagoger til at guide dem ind i fællesskaberne, ind i relationerne og ud af mistrivsel.
Når beslutningstagerne italesætter, at endnu flere skal rummes i fællesskabet i fremtiden, at der skal være mere inklusion, og at der skal eksperimenteres med mellemformer og andre pædagogiske tilbud. Så er det både kærkomment og vigtigt, at man vil styrke uddannelsen og klæde de kommende pædagoger endnu bedre på til det fremtidige børneområde, de skal ud i.
Mange elementer i udspillet passer også med uddannelsesministerens ambition om, at pædagoguddannelsen skal være en vinderuddannelse. Men i min optik sættes den gode ambition over styr, når man samtidig drastisk forkorter den samlede uddannelseslængde.
Det svarer til intet mindre end en samlet reduktion af pædagoguddannelsens længde på næsten 20 procent. Det ér altså voldsomt.
Selvom jeg lige nu fokuserer på pædagoguddannelsen, så står vi ikke alene om uddannelsesproblematikken. Både socialpædagoger, socialrådgivere, radiografer og andre samfundsvigtige professioner ser ind i lignende, og derfor arrangerer vi sammen med FH Hovedstaden en uddannelsesdebat den 19. november i Ballerup hos BUPL Storkøbenhavn.
Her vil vi sætte fokus på kompleksiteten i vores fag og det forhold, at de mange professioner, der løfter velfærden lige nu, står over for en massiv forkortelse af deres uddannelser, som vil få negative konsekvenser for kvaliteten i velfærden og gå ud over borgerne, patienterne, de unge, de udsatte og børnene.
Uanset hvordan jeg vender og drejer det, så strider det på alle måder mod sund fornuft at forkorte både disse uddannelser og pædagoguddannelsen. Det er direkte kontraproduktivt, når man med den ene hånd vælger at bygge pædagoguddannelsen op med alle de rigtige byggeklodser for med den anden hånd at spare fundamentet væk.
Det er en grundudfordring, at den nye uddannelse EPX, som skal være den nye hovedvej, er to-årig frem for tre-årig, som den eksisterende hovedvej – gymnasiet – er i dag. Og dét samtidig med, at det er på tegnebrættet, at pædagoguddannelsen skal være tre måneder kortere.
Det betyder, at den samlede uddannelse for en pædagog vil blive reduceret med et år og tre måneder. Det svarer til intet mindre end en samlet reduktion af uddannelseslængden på næsten 20 procent. Det er altså voldsomt. Og skal vi fastholde ambitionen fra regeringen om, at flere børn skal rummes og finde glæde og venskaber i fællesskaberne i en verden, hvor det er blevet stadig sværere og sværere, så kræver det jo i stedet – ud over de nødvendige rammer og ressourcer – at pædagogerne bliver endnu bedre klædt på til den stigende kompleksitet, vi ser ind i.
Man opnår ikke det ønskede ved en voldsom forkortelse af den samlede uddannelseslængde. Det er ikke raketvidenskab, men derimod dybt bekymrende, når vi ved, hvilke opgaver vi står i – og overfor. Vejen til bedre kvalitet er ikke kortere uddannelse, men længere. Og større og mere komplekse opgaver og udfordringer kalder på højere faglighed – ikke det modsatte.
Jeg er med på, at svaret bliver svært at gennemføre på “Borgen”, men man kunne i det mindste beholde den nuværende længde og bygge oven på det med flere undervisningstimer, mindre hold og pædagogik som fundament.
Bønnen herfra er simpel: Tag uddannelseslængden op til genovervejelse og investér det, der skal til, i vores uddannelser – for vores alle sammens skyld!
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
11. november 2024 | 07:48
