Kommentar
Gassen hersker stadig i EU
EU-kommissionens forslag om prisloft på el og beskatning af abnorme profitter er en god hovsa-løsning, men den langsigtede EU-strategi på energiområdet inviterer til nye nedture - til skade for klimaet og de fattigste.
|
Energi- og inflationskrisen har allerede kostet dyrt. Herhjemme er butiksdøden begyndt at melde sig. Energiregninger er ved at slå bunden ud af mindrebemidlede husstande. Herhjemme som andre steder er det store spørgsmål kun, hvordan der skal gribes ind, ikke om der skal gribes ind.
I Storbritannien står en ud af 10 familier over for at gå helt bankerot, og i Spanien, Portugal og mange andre steder, er ’energifattigdom’ – energiregninger folk simpelthen ikke kan betale – et udbredt problem.
Med energiprisernes udvikling står vinteren til at blive særligt hård i Sydeuropa, men det rammer alle. Kun nogle få store virksomheder, især energiselskaberne, men også f.eks. transportsektoren, har en fest med meget store overskud.
Det er nu, vi skal have fjernet de forhindringer for et demokratisk, socialt retfærdigt og bæredygtigt energisystem, som ligger i EU-konstruktionen
I den sammenhæng har EU-kommissionen fremlagt et overraskende forslag om at lægge et loft over elprisen, introducere en særskat på abnorme profitter for elselskaber, og åbne op for at medlemslandene kan omdirigere pengene til trængte borgere og virksomheder.
Overraskende fordi det bestemt ikke er hverdag at se Kommissionen foreslå priskontrol og profitbeskatning. Liberaliserede energimarkeder har været strategien i EU i årtier, ikke prisregulering og omfordeling.
Tiderne er ikke normale
Det sker kun, fordi Kommissionen ikke har andre muligheder. Kommissionen har længe været belejret af nervøse regeringer og erhvervslobbyister, som står med en krise, der kan få store konsekvenser for mindrebemidlede borgere og for de fleste virksomheder.
En midlertidig maksimumpris på el på cirka 1.300 kroner og beskatning af profitten giver stadig plads til et anseligt overskud i energi- og transportsektorerne, men det kan afbøde det værste. Den slags er normalt ikke industrigiganternes kop te, men det er heller ikke normale tider. Et liberaliseret energimarked kan ikke klare den udfordring, vi står over for.
Herhjemme har et stort flertal da også valgt at støtte initiativet. Oven i købet vil regeringen fremme et forslag om at også andre virksomheder, der tjener stort på krisen, skal beskattes ekstraordinært. For få dage siden var det kun Enhedslisten, der talte højt om den slags.
REPower EU er fuld af gas
Men så er der den langsigtede konklusion – hvordan den langsigtede løsning ser ud. På dét punkt er der intet nyt fra Bruxelles. Ikke fordi der ikke tales om bæredygtige løsninger, det gør næsten alle. Selv storindustriens ypperste repræsentanter vil have omstilling nu, og det kan kun gå for langsomt.
Tag nu for eksempel den mest berømte af storindustriens lobbyorganisationer, European Roundtable of Industry (ERT). De sad på den anden side af bordet under de fleste af de møder, EU-kommissionens formand Ursula von der Leyen har haft siden Ukraine-krigens udbrud, og de har haft meget på hjerte på energiområdet. REPower EU, som er en plan for, hvordan EU kan gøre sig uafhængig af russisk gas, må ses som det ypperste resultat af denne lobbyindsats.
Problemet med REPower EU er, at den trods en del grøn retorik, er fuld af gas. EU skal søge nye leverandører, gas skal fortsat bruges i stor stil. Parallelt med inflations- og energikrisen er gasinfrastrukturen ved at blive opgraderet, og de forskellige EU-politikker, der skal bakke op om den strategi, er kommet på plads stykke for stykke i de senere år. Planen er altså, at der skal gribes midlertidigt ind i markedet, og når Ruslandsproblemet så er løst på den ene eller anden måde, så sløjfes priskontrollen og støtteordningerne.
Det er måske gangbart set fra storindustriens synspunkt. Men det vil igen efterlade os med alle de problemer, afhængigheden af gas kan give. Mange andre leverandører af gas end lige Rusland er problematiske, og EU fremstår allerede som ivrig støtte af autoritære regimer andre steder i verden, fordi de sidder på gasforsyninger. Og på klimapolitikken er gassen en af EU’s akilleshæle: Hvis planerne om mere gasinfrastruktur føres ud i livet, bliver afhængigheden forlænget. Det gør reduktionsmålene urealistiske.
Et liberaliseret marked
Og så er der energifattigdommen. Den var godt i gang med at eskalere i Sydeuropa længe før Ukraine-krigen, for den har mange andre rødder end knappe forsyninger. Et energisystem, der bygger på et liberaliseret marked, domineret af store fossil-selskaber, producerer til dagligt den ulighed, der sættes på spidsen lige nu.
Så midt i kampen for, at alle skal kunne betale varmeregningen, og ingen bør gå fra hus og hjem, er der en større kamp at kæmpe. Fremtiden udformes tit i kriserne, og kampen om fremtidens energiforsyning er på dagsordenen netop nu.
Det er derfor også nu, vi skal have fjernet de forhindringer for et demokratisk, socialt retfærdigt og bæredygtigt energisystem, som ligger i EU-konstruktionen – både budgetregler, regler for det indre marked, udbudsregler, og alt det, som gennem tiden har vist sig at være forhindringer.
23. september 2022 | 15:44
