I årene lige efter Anden Verdenskrigs afslutning var Tysklands nabolande i vest så opsatte på at forebygge nye grusomme og ødelæggende konfrontationer, at den såkaldte edderkoppespindsteori vandt frem.
Især i Holland og Belgien mente og håbede man på, at hvis der blev indgået aftaler om nær samhandel og styrkelse af gensidige økonomiske relationer med det store naboland lige på den anden side af grænsen, så ville risikoen for nye tyske hævnaktioner og aggression i det hele taget ikke bare mindskes, men helt kunne forsvinde.
Denne opfattelse betød stor folkelig opbakning til de års etablering af i alt tre europæiske fællesskaber: Det Europæiske Økonomiske Fællesskab (EØF), Kul- og Stålunionen og EURATOM, hvor Holland, Belgien, Luxembourg, Frankrig og Italien enedes med Vesttyskland om en helt ny slags samarbejde.
I alle seks lande var målet så tætte relationer, at det for samtlige deltagere stod klart, at straffesanktioner af handelsmæssig eller økonomisk karakter mod en eller flere af partnerne faktisk ville ramme også én selv med en sådan styrke, at det simpelthen ville være for dumt at sætte i værk.
Nu handler det om krig og våben og atter krig, så selv overlevelseskampen for et bedre klima på kloden må vige.
Så allerede af den grund lod man være og fandt i stedet fælles forhandlingsløsninger på de pågældende problemer.
I Vesttyskland og også senere efter genforeningen i hele Tyskland holdt det revanchisterne fra fadet, for alle kunne jo med egne øjne se, i hvilken grad tysk økonomi og velstand trivedes med de nære samarbejdsrelationer.
Helt op til og med kansler Angela Merkels regeringstid var Wandell durch Handel den urokkelige og helt dominerede tyske doktrin.
Den blev også anvendt i forhold til lande uden for EU som Rusland og Kina i en sådan grad, at den også prægede hele EU’s relationer til omverdenen – i fuld samklang i øvrigt med EU’s generelle holdning i de år til frihandel og økonomisk samkvem globalt set.
Det var da også derfor, at især Tyskland længe strittede imod, da hardlinere begyndte at kræve handelsmæssige strafsanktioner iværksat mod Rusland indebærende også afbrydelse af importen derfra af naturgas og anden energi.
Det var åbenbart for alle, at det ville ramme især Tyskland meget hårdt, i første omgang økonomisk, men efterhånden også langt bredere på andre dele af det tyske samfundsliv.
Og da det er jo en ubestridt kendsgerning, at Tyskland gennem årene har været den store og helt afgørende økonomiske dynamo for eurolandene og for det samlede EU’s dynamik, kunne skadevirkningerne ikke undgå at ramme også alle de andre lande.
Samtidig er samarbejdet ved at ændre retning og indhold.
Blandt andet er tidligere tiders modstand mod statslig gældsætning ved at blive opgivet.
Nu tales der åbent om ikke bare nødvendigheden af, men det gavnlige i, at EU som sådant selv optager lån, så der kommer “nye penge” til at finansiere våbenproduktion og -opkøb, der kan foræres til Ukraine, og også til landets genopbygning.
En særligt ivrig Venstre-kandidat til det forestående EU-parlamentsvalg mener ligefrem, at investering i våbenproduktion er bæredygtig (sustainable), og giver med det ordvalg indtryk af, at noget sådant endog også ville være gavnligt i miljømæssig henseende!
Det må erkendes, at der er meget lidt tilbage i det nuværende EU og i de relaterede visioner for dets videreudvikling af de drømme og forhåbninger om fred, som jeg omtalte i indledningen.
Nu handler det om krig og våben og atter krig, så selv overlevelseskampen for et bedre klima på kloden må vige.
For at opnå hvad?
Udbredelse, som det hedder, af europæiske værdier. Til nød vestlige værdier.
Men i denne aggressive retorik finder vi ikke begrebet universelle værdier, som det jo ellers drejer sig om i FN og hele dets grundlag.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
01. juni 2024 | 22:45
Rigtigt godt indlæg og tusind tak for Hr. Elmquist s princip faste holdninger og mod til at udtrykke det her – desværre et af de meget få steder man kan udtrykke en holdning som ikke støtter op om regeringens linje . En politiker af den gamle skole, dem savner jeg meget .
Log ind for at svareDu skal være logget ind for at skrive en kommentar.
