Farvel, jobcenter. Hvad nu?
Regeringen vil give a-kasserne en større rolle og hive de mest udsatte ud af beskæftigelsesindsatsen. Men hvis de samtidig sparer tre milliarder kroner, gambler de med deres egen ambition om nytænkning, understreger Signe Færch i denne blog.Nu skal der tænkes nyt. Jobcentrene nedlægges, de mest udsatte skal ud af beskæftigelsesindsatsen, og de jobparate skal i højere grad have hjælp i a-kasserne.
Sådan lyder planen ifølge det nye regeringsgrundlag. Selvom der fortsat er mange ubesvarede spørgsmål, er der noget at arbejde med – hvis det altså ikke lige var for den enorme nedskæring på tre milliarder kroner, regeringen også lægger op til!
Socialrådgiverne ønsker forbedringer
Vi har længe ønsket forbedringer af beskæftigelsesindsatsen. I årevis har vi forsøgt at få politikerne til at indrette jobcentrene efter det enkelte menneskes og ikke systemets behov. Senest har vi lavet et udspil til en ny og forbedret beskæftigelsesindsats, der bygger på tillid og faglighed frem for mistillid, kontrol og sanktioner.
Regeringens tanker om at dele beskæftigelsesindsatsen op, så folk får en mere målrettet og skræddersyet hjælp og støtte, lægger sig tæt op ad vores udspil.
Hvis omstillingen skal blive en succes, kræver det, at politikerne dropper tankerne om samtidig at spare på området.
Det er jeg selvfølgelig glad for. Men det vil kræve en stor omlægning ude i kommunerne og omfattende nytænkning, samarbejde og koordinering i ministerier og styrelser. Og skal det blive en succes, er regeringen og kommunerne nødt til at sikre medarbejderne ordentlige arbejdsvilkår, også i overgangsperioden.
Alt det er bare utroligt svært, når det sker i skyggen af en besparelse på tre milliarder. Penge, der sammen med besparelsen på en milliard kroner til at finansiere Arne-pensionen udgør en tredjedel af jobcentrenes udgifter.
Succes kræver, at sparekrav droppes
Nytænkning kræver overskud. Jeg får nye idéer, når jeg går ture eller læser en bog. Ikke når jeg er allermest presset af travlhed på arbejdspladsen eller syge børn derhjemme.
Sådan tror jeg, de fleste har det, og derfor skal vi, der skal være med til at drive omstillingen til en ny og forbedret beskæftigelsesindsats, også have tid og overskud til at tænke nyt.
Hvis omstillingen skal blive en succes, kræver det, at politikerne dropper tankerne om samtidig at spare på området.
Til gengæld er jeg overbevist om, at en beskæftigelsesindsats, der bygger på tillid, faglighed og det enkelte menneskes egne ønsker og behov, vil gavne både mennesker ramt af arbejdsløshed, medarbejderne og samfundsøkonomien.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
Læs også
En praktik blandt fattige i New York fik Signe Færch til at blive fagligt aktiv
Tak til alle, der bidrog til at indsamlingen til Arbejderen kom i mål i 2024
751.152 DKK nået totalt
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød journalistik:
MobilePay: 87278