Længe ventet pensionsudspil
EU’s plan øger kapitalens magt
EU's budget understøtter planen om at fremme store EU-virksomheder, men det undergraver demokratiet og menneskerettigheder for de fattigste.
|
Da EU-Kommissionen tidligere i juli fremlagde det nye budget for de kommende syv år, påstod Kommissionen, at ”vores nye budget vil bidrage til at beskytte de europæiske borgere, styrke Europas sociale model og få vores europæiske industri til at trives”.
Kernen i budgettet er, at det skal styrke den forandring, som både Draghis og Enrico Lettes rapporter sidste år udstak. Under påberåbelse af en krise i EU skal EU i højere grad understøtte opblomstringen af nye store virksomheder.
Jo mere den offentlige sektor skal understøtte private virksomheder, jo mere bliver den offentlige sektor underlagt de store private firmaers jagt på profit.
Målet er at få store koncerner hjemhørende i EU, der kan tage kampen op med andre store monopoler fra især USA og Kina om magten og den dominerende rolle på verdensmarkedet, og dermed også muligheden for at hente ekstraordinære store profitter.
Den overordnede vej, som det danske formandskab for EU også støtter, går via at harmonisere de væsentligste politikker, som skal samles og fastlægges på EU-plan. Så kommer EU mere til at ligne en samlet føderal stat på de prioriterede områder – set ud fra de store virksomheders synsvinkel.
De prioriterede områder er den militære oprustning, innovation som at realisere nye ideer som grundlag for at skabe nye store virksomheder, samt i forhold til ”det globale kapløb om ren og intelligent teknologi”, som Kommissionen selv beskriver det.
Private virksomheder skal styrkes
Det er ikke et spørgsmål om at skabe grundlag for mere velfærd for den brede befolkning eller om at redde klimaet, men det er et spørgsmål om at skabe vækst i store virksomheder – styrke deres konkurrenceevne.
Hvad Kommissionen helt præcist mener, når den taler om EU’s sociale model, forklarer den ikke, men kernen i Kommissionens plan er, at produktion af de vigtigste industrielle områder skal være styret af store private virksomheder.
I juni måned udgav den danske Tænketanken PÓMOS en rapport, der viser, hvordan Danmark bør ændre universiteters miljø, så den offentlige forskning og miljøet på universiteterne i højere grad understøtter, at forskerne med deres opdagelser kaster sig ud i at skabe nye virksomheder på baggrund af de resultater, de har skabt i offentligt regi.
Enrico Letta fremhæver PÓMOS-rapporten som den rigtige vej at gå for at fremme EU’s målsætninger om at få flere store private virksomheder.
Profitmaksimering kontra demokrati
Nu har store private virksomheder én overordnet drivkraft. Nemlig at maksimere profit til gavn for deres aktionærer.
De har ingen demokratisk legitimitet eller et socialt ansvar, men de er tværtimod styret ud fra det overordnede mål at sikre et maksimalt afkast til aktionærerne i dag, i morgen og på længere sigt.
De har heller ikke en intern demokratisk struktur. Magten er fordelt ud fra ejerandele – efter hvor meget kapital den enkelte ejer af virksomhedens samlede kapital.
Jo mere den offentlige sektor skal understøtte private virksomheder, jo mere bliver den offentlige sektor underlagt de store private firmaers jagt på profit.
I takt med at det sker, undergraves demokratiet og den folkelige indflydelse på landets store beslutninger.
Som Marx konkluderede, da industrisamfundet erstattede det feudale system, er hovedmodsætningen i kapitalismen, at produktionen bliver mere og mere samfundsmæssig – i dag endda global – mens overskuddet stadig tilegnes privat.
Denne modsætning bliver skærpet yderligere med EU’s planer for at få store virksomheder.
De dårligst stillede betaler prisen
Den belgiske økonomiprofessor, De Schutter, fremhævede sidste år i sin rapport til FN’s konference om menneskerettigheder, at når produktionens mål er at maksimere profit, så bliver produktionen også rettet ind imod de rige, dem der har pengene, og deres forbrug.
Konklusionen bliver, som De Schutter understreger, at det vil ”forværre den sociale udstødelse i navnet for at skabe mere velstand, og den vil ikke opfylde menneskerettighederne for dem, der lever i fattigdom”.
I USA er det sådan i dag, at de ti procent rigeste står for cirka halvdelen af det samlede forbrug i landet, mens de tyve procent fattigste stort ikke har nogen forbrugsevne. Når man måler forbruget i dollar, så forbruger USA’s befolkning 31 procent af verdens samlede forbrug, selv om USA’s befolkning udgør mindre end fem procent af verdens befolkning.
De Schutter fremhævede i sin rapport, at det er nødvendigt at ændre den økonomiske stimulans, både af hensyn til de fattige, men også af hensyn til klimaet.
”At gå fra en økonomi, der er drevet af jagten på profitmaksimering, til en menneskerettighedsøkonomi er muligt og nødvendigt for at holde os inden for planetens grænser”, konstaterede De Schutter.
I modsætning hertil styrker EU’s plan den private tilegnelse og de riges forbrug. Den vil derfor være med til at skærpe modsætningerne i både EU-landene og i forhold til udviklingslandene.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
25. juli 2025 | 09:35
