EU’s knæfald for højrepopulismen og Trump
EU-kommissionen planlægger drastiske begrænsninger på de regler, der beskytter arbejds- og sociale rettigheder, menneskerettigheder, digitale rettigheder og miljøet, skriver Global Aktion.I en tid, hvor klima og miljø aldrig har haft mere brug for beskyttelse og handling, vælger EU at svække klima- og miljøpolitikker. Og det sker i al ubemærkethed.
Det er nok ikke en hemmelighed for læserne af denne blog, at EU vælger erhvervslivets interesser højere end miljøet og klimaet, arbejderklassen og forbrugernes. Vi ved godt, at formålet med EU er at fremme kapitalens fri bevægelighed.
Samtidig med at vi oplever de ultrakonservative, med Trump i spidsen, undergrave alle former for klima- og miljøtiltag – og alt andet de mener er woke – både lokalt og globalt, kan man med undren se, at EU-kommissionen planlægger drastiske begrænsninger på de regler, der beskytter arbejds- og sociale rettigheder, menneskerettigheder, digitale rettigheder og miljøet.
Det konservative flertal i EU-parlamentet kan næsten ikke få armene ned i begejstring. Anders Vistisen, Henrik Dahl og Danmarksdemokraternes mand i parlamentet, Kristoffer Storm, har alle taget Trumps “kamp mod woke-ideologien” til sig som deres egen. Sammen med den store konservative gruppe udgør de nu en del af det nye ultrakonservative flertal i Europa – et flertal, der også tæller det fascistiske højre og eksterne højrefløjspartier som AfD i Tyskland.
Deregulering
De mange tiltag begrundes med, at man ønsker at fjerne overflødigt bureaukrati og skabe forenkling for de private virksomheder. Men i virkeligheden er det neoliberal og konservativ deregulering, der fjerner beskyttelsen af miljøet, arbejdstagerrettigheder, klima, kemi med videre.
Med denne kurs bevæger EU sig i hurtigt tempo mod den amerikanske model.
Bag det teknokratiske sprog gemmer sig en politik, der giver virksomheder friere rammer, mens civilsamfundets adgang til EU-parlamentet og -kommissionen svækkes. Der, hvor der træffes beslutninger, skal alle, der kritiserer frimarkedsideologien, yderligere svækkes.
Hvad sker der, når virksomheder får mere magt og indflydelse på lovgivningen, og civilsamfundet får mindre? Ikke overraskende ender det med en demokratisk skævvridning i et i forvejen udemokratisk system, hvor profit vejer tungere end rettigheder og menneskeliv.
Konsekvenserne af denne “forenklings”-dagsorden er blandt andet svækkede klimamål, at forurenere fritages for ansvar, ringere databeskyttelse og dårligere arbejdsvilkår – for ikke at nævne mere fattigdom. Et forslag fra Kommissionen går på at omdirigere penge fra fattigdomsbekæmpelse til støtte for tech- og våbenindustrien.
Pipelinen
Her er lidt af det, der er i pipelinen:
Virksomhedsansvar svækkes: Kommissionen og Rådet har drastisk svækket klimaindsatsen, miljøbeskyttelse og menneskerettigheder i forsyningskæder ved at udvande direktivet om virksomhedsansvar. Gennemsigtigheden om virksomheders bæredygtighed bliver undergravet ved at begrænse, hvilke virksomheder der skal rapportere om deres bæredygtighed.
Levesteder og biodiversitet mister beskyttelse, kemikalier truer folkesundheden: Kommissionen foreslår at fjerne miljøkrav fra landbrugspolitikken – herunder beskyttelse af vådområder og tørvemoser. Samtidig angribes regler om farlige kemikalier og kosmetik, og et forslag om et forbud mod evighedskemikalier (PFAS) risikerer at blive udvandet.
Forurenere fritages for ansvar: Forsinkelser i krav om grøn omstilling på industrielle anlæg underminerer offentlig gennemsigtighed og ansvarlighed.
Svækkede klimamål til fordel for virksomheder: Kommissionen har foreslået et klimamål for 2040, der reelt svækker EU’s klimaplaner og ambitioner, især gennem fleksibilitet, mekanismer og brug af internationale CO2-kreditter.
Et årti med digitale fremskridt kan rulles tilbage: Genåbningen af GDPR kan føre til, at personfølsomme data behandles uden beskyttelse. Angreb på retsbaserede regler som AI-forordningen og det digitale lovkompleks underminerer retten til digital beskyttelse.
Kapløb mod bunden for arbejdstagere: Et forslag giver virksomheder mulighed for at vælge lempeligere regler og omgå nationale arbejdsmarkedsregler og fagforeningsrettigheder.
Mere fattigdom: Kommissionen foreslår at omdirigere midler fra fattigdomsbekæmpelse til støtte for tech- og forsvarsindustrien.
Vejen til retfærdighed smuldrer: Tilbagetrækningen af direktivet mod diskrimination viser, at menneskerettigheder ikke er en prioritet. I stedet ses en stigning i lovgivning og politikker, der fokuserer på overvågning, kriminalisering og militarisering af marginaliserede grupper.
Finansielle reformer tilbagerullet – ny krise i sigte: Bankreguleringer, der skulle forhindre nye økonomiske kriser, undermineres af udsættelser og undtagelser. Samtidig risikerer regler for bæredygtig finans at blive fjernet.
USA’s model
Med denne kurs bevæger EU sig i hurtigt tempo mod den amerikanske model, hvor markedets stærkeste får frit spil, de svageste betaler prisen, og demokratiet udhules til fordel for erhvervslobbyister.
Det er forbløffende at se, hvordan det liberale EU på ingen tid har taget den højrepopulistiske dagsorden til sig. Fra værdiforkæmper for menneskerettigheder, LGBT+-rettigheder og en klimakommission – kapitalisme med et menneskeligt ansigt – til kriger mod, hvad højrefløjen kalder “woke-ideologien” – hvad det så end er.
Måske forvandlingen nu er fuldkommen, og de er sande rovdyr…
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.