Læserbrev
EU øger statsstøtten – men profitten forbliver privat
Med omfattende brug af statsstøtte vil EU-kommissionen sikre, at fremtidens nøgleindustrier og -teknologier udvikles indenfor EU.
|
EU-kommissionen har på det netop overståede topmøde for verdens elite i World Economic Forum (WEF) annonceret, at den vil fremlægge en plan med omfattende brug af statsstøtte for at sikre, at fremtidens nøgleindustrier og -teknologier udvikles indenfor EU. Planen har på forhånd opbakning fra både den tyske regering og den franske præsident.
Kommissionens udspil kan i første omgang ses som et modspil til USA’s store plan om at investere cirka 370 milliarder dollars (cirka 2600 milliarder kroner) i en grøn omstilling af landet, så der satses på investeringer i såkaldte grønne teknologier.
USA har sat som betingelse for at medfinansiere projekter, at produktionen foregår i USA, hvilket er et brud med den hidtidige politiske linje om liberalisering af markederne i verden, så alle og selvfølgelig også USA’s selskaber har adgang overalt.
Hvis projekter i sundhedsvæsenet viser sig at være lovende, hjælper Novo Nordisk med penge til at løfte forskningen over i den private sektor, så der i fremtiden kan tjenes penge til private investorer.
I det store perspektiv er det dog ikke nyt, at USA støtter den nationale udvikling af teknologier. USA’s rumfartprojekt med rejsen til månen gav industrier i USA et enormt teknologisk løft og forspring i forhold til udviklingen af IT-teknologien. Efterfølgende har USA’s militær fået lavet den grundlæggende forskning på mange områder, blandt andet i forhold til udviklingen af smartphones.
Resultatet er blandt andet mundet ud i flere store dominerende tech-selskaber som Apple, der tjener masser af profit og har mange højtlønnede job i USA.
Når USA – og nu også EU – sætter fokus på udviklingen af teknologier, der skal bruges i den grønne omstilling, hænger det sammen med, at det i øjeblikket er Kina, som er dominerende på dette område. Det gælder både i forhold til kontrollen med de nødvendige råstoffer, men også i forhold til den nødvendige teknologi, der for eksempel skal bruges i udviklingen af fremtidens el-biler.
Når de vestlige lande samtidig har udråbt Kina til den store trussel mod deres egen dominans, er det oplagt, at de ikke kan leve med at være afhængige af Kina. Også selvom det kræver et brud med reglerne i den såkaldt regelbaserede verdensorden, som de ellers lægger så meget vægt på.
På WEF-topmødet deltager i sagen natur også repræsentanter fra de store transnationale selskaber. De hilste selvfølgelig EU’s planer velkommen og understregede samtidig, at den grønne omstilling kun kan blive en succes, hvis den gennemføres i partnerskab mellem de store selskaber og regeringerne.
De store selskaber sidder allerede tæt på udviklingen af politikken i EU gennem deres lobbyarbejde, som Kenneth Haar har dokumenteret i sin nye bog “Kapitalens Europa”.
De store politiske planer i EU er som regel baseret på et samarbejde mellem EU-kommissionen og repræsentanter for de store virksomheder på området.
Det er dog ikke kun på EU-plan, at den slags finder sted. I Danmark er der også store spillere, som er dominerende på deres eget område som for eksempel landbrugets indflydelse på landbrugspolitikken i Danmark.
De sidste to statsministre i Danmark har lavet særlige klubber som Løkkefonden eller Socialdemokratiets erhvervsklub, hvor erhvervslivet mod betaling har mulighed for at diskutere politik med landets statsministre.
Begrebet med offentlig-privat partnerskab (OPP) er også udbredt i Danmark, og det er et nøglebegreb i den nuværende regerings plan for at løse udfordringerne i den offentlige sektor med dalende service og mangel på personale.
Med plusord sælges ideen som noget positivt, men det grundlæggende mål er at styrke dansk erhvervslivs muligheder for at tjene penge på den offentlige service.
Helt tilbage i 1993 forsøgte den første Nyrup-regering sig med offentlig-privat partnerskaber med det klare mål at udvikle store danske virksomheder på området for personlig pleje, så de kunne klare sig i konkurrencen på EU’s indre marked.
På sundhedsområdet har Danmark i flere år tilladt private firmaer at sponsorere forskningsprojekter med det resultat, at de indirekte styrer, hvad der forskes i.
Specielt Novo Nordisk har stor indflydelse på forskningen i det danske sundhedsvæsen og har efter eget udsagn også stor gavn af det danske sundhedsvæsen.
Kernemodellen er, at Novo Nordisk støtter forskellige projekter i sundhedsvæsenet, som har udviklingsmuligheder. Når resultaterne viser sig at være lovende, hjælper Novo Nordisk med penge til at løfte forskningen over i den private sektor, så der i fremtiden kan tjenes penge til private investorer.
Det er en af udviklingsstrategierne, der har ført til, at Novo Nordisk ifølge danske erhvervsanalytikere er verdensmester i at maksimere profit med en forrentning af egenkapitalen i virksomheden på over 60 procent flere år i træk.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
28. januar 2023 | 06:00
