Kronik
EU-kompasset peger mod deregulering
Der kom nye uhyrligheder ind i planerne, da EU-kommissionen præsenterede sin nye strategi i denne uge. I ”Konkurrenceevne-kompasset” har EU's ledelse droppet forbeholdene og går blindt efter deregulering.
|
Nu er planerne for de næste ca. fem år i EU lagt, og selvom der vil ske nye ting undervejs, kan vi i hvert fald være sikre på, at en af de store prioriteter bliver at skære ned på reguleringen af virksomhederne. Konkurrenceevnen er hovedprioriteten, og dereguleringen er det primære værktøj sammen med forskellige former for statsstøtte. De formål er allerede nøje beskrevet i retningslinjerne for den nye EU-kommission og i kommissærernes jobbeskrivelser.
Onsdag præsenterede EU-kommissionen så den længe ventede strategi for konkurrenceevnen, det såkaldte Konkurrenceevne-kompas. For nørdede EU-observatører som undertegnede, var meget af stoffet velkendt, men hist og pist er der nyt, og ikke godt nyt, som også danskerne vil kunne mærke.
Lad mig komme med tre eksempler.
1. Lange udsigter til PFAS-forbud
På kemiområdet taler Kommissionen nu åbent om, at reglerne for kemikalier skal revideres. Det var også planen sidste gang, der blev lavet langsigtede planer. I 2019 var strammere regler for kemi en del af EU’s klimaplan (European Green Deal), men planerne blev siden droppet efter pres fra kemiindustrien. Nu er det igen på tapetet at ændre regelsættet, men denne gang for at gøre livet lettere for industrien, ikke for at stramme kontrollen med farlig kemi.
Der er udviklet 17 metoder, der skal bruges til at sløjfe, udvande, udsætte og forhindre regler, som nogen virksomhed af betydning vil mene forringer deres muligheder på markedet.
Det kan allerede mærkes, at forholdene har ændret sig. For to år siden lagde den danske regering et forslag om et omfattende forbud mod PFAS – evighedskemikalierne, som er både kræftfremkaldende og hormonforstyrrende – på bordet sammen med fire andre lande (Tyskland, Sverige, Finland, Holland), men status er, at det er ved at blive gennemhullet af en raffineret kampagne, og efter alt at dømme ender med et langt mere begrænset forbud, end det oprindelige forslag sigtede efter. PFAS til industriel brug er én af knasterne.
2. Omgåelse på skat og arbejdsmarked
På arbejdsmarkedsområdet er der lidt af en mavepuster, eller det ligner det i hvert fald. I et forsøg på at give en hånd til nyskabende, innovative virksomheder, skal de nyde det privilegium, at de skal kunne vælge, om de vil gå efter de enkelte medlemslandes regler på f.eks. skatteområdet og arbejdsmarkedsområdet, eller om de hellere vil tilmelde sig et parallelt EU-regelsæt. Dét regelsæt kender ingen detaljerne på, men at kunne vælge skat og arbejdsmarkedsmodel fra er lidt af en begyndelse.
Det hører med til billedet, at kompasset eksplicit vælger angreb på lønniveauer fra som redskab til at fremme konkurrenceevnen. Det er banebrydende. Spørgsmålet er, om det også vil forplante sig til de krav, der stilles til lande med for stort underskud på statsfinanserne eller for høj gæld. Det er langt fra sikkert.
3. Erhvervslivet overalt
Det tredje eksempel er, at omfanget af erhvervslivets direkte inddragelse i beslutningerne er udvidet. Allerede inden lanceringen af Kompasset, havde Kommissionen oprettet halvårlige dialoger med erhvervslivet for at hjælpe med at sætte retningen, og hertil lagde de en særlig dialog om specifikke problemer, de måtte have med reguleringen på nationalt plan. Nu er erhvervslivet også inviteret til at udvikle planer for den del af medlemslandenes økonomiske politik, der rækker udover EU’s kompetenceområde.
Det skal da nok blive spændende, hvilke tanker Total gør sig om olieudvinding i Nordsøen, eller hvad den europæiske arbejdsgiverorganisation mener om danske dagpenge.
Uden fløjlshandske
Mere generelt, så er det røgslør, Kommissionen hidtil har lagt ud, ved at falde. Da Kommissionens formand fremlagde sine ”retningslinjer” for de næste fem år, var de fleste udmeldinger om forestående regelnedsabling ledsaget af et løfte om, at ”høje standarder vil blive fastholdt.” Den slags er væk nu. På samme led gjorde Kommissær for forenkling Valdis Dombrovskis sig store anstrengelser for at overbevise Europa-Parlamentet om, at når han talte om ”forenkling” i hver anden sætning, handlede det ikke om deregulering. Men se så, hvordan Kompasset definerer begrebet: Forenkling er baseret på ”et reguleringssystem baseret på tillid og incitamenter, snarere end detaljeret kontrol.”
Så let bliver det ikke
Så nu er det da mejslet i sten, at dem, der sætter dagsordenen i EU- Kommissionen, Rådet, store virksomheder – har sat sig for at åbne en epoke af vidtgående deregulering. Det vil koste for mennesker, miljø, klima. De er ved at indrette et sindrigt system, der skal holde kursen fremover. Der er udviklet 17 metoder, der skal bruges til at sløjfe, udvande, udsætte og forhindre regler, som nogen virksomhed af betydning vil mene forringer deres muligheder på markedet.
Det er skræmmende, men det er ikke virkelighed endnu. Selvom den politiske balance er rykket langt mod højre i de seneste par år, og selvom både det sociale og miljømæssige kompas er droppet, så får de det næppe helt som de vil.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
Tak til alle, der bidrog til at indsamlingen til Arbejderen kom i mål i 2024
100% af 750.000 DKK
751.152 DKK nået totalt
751.152 DKK nået totalt
STØT
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød journalistik:
MobilePay: 87278
01. februar 2025 | 06:04
