Kandidat med konkrete forslag
En befriende distance til EU.
Log ind for at svareEU-formandskabet – succes eller?
Regeringen har haft succes med militarisering af Unionen. Det har overskygget alt anden under EU-formandskabet. Til gengæld har det været en fiasko for græsrodsbevægelserne, skriver Svend Erik Christensen i denne blog.
|
Danmark har nu haft EU-formandskabet i snart fire måneder, og der er kun et par måneder tilbage. De seneste måneder har der ikke været den helt store offentlighed om formandskabet. Og regeringen har ikke været særlig offensiv i sine udmeldinger.
Regeringens altovervejende prioriteter er den militære opbygning af Unionen og konkurrencekampen med USA og Kina. Denne prioritering blev tidlig begrundet af europaminister Marie Bjerre, som i maj sagde: “Det danske formandskab falder på et historisk afgørende tidspunkt… Vi er på vej ind i en ny verdensorden, hvor der ikke længere er én supermagt, men flere stormagter. Her skal Europa også være en supermagt.” Det er i denne kontekst, at formandskabets prioriteringer skal ses.
Få dage før regeringen overtog formandskabet, fremlagde europaministeren programmet for formandskabet. Det er et katalog på små 50 sider. Og det omfatter alt mellem himmel og jord. Men oprustning og konkurrencekamp er de to overordnede temaer. Herudover har regeringen selv peget på andre vigtige temaer. Der er de nye klimamål, som Kommissionen fremlagde et udkast til i begyndelsen af juli. Mål, som iagttagere allerede har vurderet, bliver svære at få igennem. Så her kan det forudses, at regeringen får et nederlag. Et andet område, som statsministeren gang på gang har fremhævet, er immigration.
Den danske regering ønsker også at fremme udvidelsen af Unionen med Ukraine.
En anden varm kartoffel, som formandskabet skal tage hul på, er Unionens budget. Der skal bruges flere penge til blandt andet finansiering af våbenindustrien. Her er der stor modstand blandt befolkningerne og regeringerne i EU. Men Mette Frederiksen har nu meldt klart ud. Hun og regeringen er klar til at sende flere af vores skattekroner til Bruxelles.
Voldsom militarisering
Formandskabet blev sparket i gang med en såkaldt folkefest i Aarhus den 3. juli. En folkefest hvor der var forbudt at ytre sig mod EU. En folkefest som skulle hylde EU-kommissionen med formand Ursula von der Leyen i spidsen. For at gøre det mere festligt, så var Kongehuset og den ukrainske komiker og præsident Zelenskyj indskrevet som kransekagefigurer. Og i pressen var det da også dem, der fik de store overskrifter. Regeringen og Kommissionens planer for det næste halve år var pressen ikke så interesseret i.
Herefter er det gået slag i slag med møder om forskellige emner. En uges tid efter den festlige åbning i Aarhus var der et møde for miljøministrene i Aalborg. Hovedpunktet var ikke at få aftale om nye initiativer på miljø- eller klimaområdet. Nej, højdepunktet var et besøg i Store Vildmose, hvor de øvrige europæiske miljøministre blev vist rundt af vores egen miljøminister.
Efter EU’s sommerferie i hele august blev der taget fat på regeringens hovedprioritet: militarisering af Unionen. På statsledermødet i København i slutningen af september var der enighed om en kæmpe plan for oprustning i Unionen. Hele forspillet til det historiske møde var historier om drone- og cyberangreb på Danmark. Bedre kulisse kunne regeringen ikke bruge. Krigshysteriet blev endnu mere skingert. Og for at bevare krigsstemningen var der forbud mod droneflyvning i hele landet under topmødet.
EU-modstanden har ikke kunnet mobiliseres under formandskabet. Det er ikke sat mange spørgsmålstegn ved EU de sidste fire måneder. Det må give anledning til eftertanke.
Når vi ser konkurrencekampen, som er regeringens anden hovedprioritering, så har toldkrigen med Trump helt skygget for denne del af regeringens planer. Regeringen og Kommissionen har været meget tilbageholdende, og Trump har stort set fået det igennem, som han ønskede.
Et anden punkt i indsatsen for at forbedre konkurrencekampen er lempelser til virksomhederne. Her lægges der op til en regelsanering, der ruller kravene til arbejderbeskyttelse og miljøkrav tilbage.
Inden formandskabet startede i juli, var der i miljø- og klimabevægelsen og de mere eller mindre grønne partier i Folketinget et ønske om en opprioritering af indsatsen for et bedre klima med krav om nedskæring i udledningen af CO2.
Under formandskabet har det endnu ikke været muligt at nå til enighed i EU om mål for CO2-udledningen. Mål som for længst skulle være meldt ind til FN. De store industrilande med Tyskland og Frankrig i spidsen har blokeret.
Det kommende budget har der endnu ikke været talt meget om. Det bliver nok en opgave for Cypern, som har formandskabet i første halvår af 2026. Så her undgår regeringen de helt store problemer.
En anden varm kartoffel bliver Domstolens afgørelse om mindstelønsdirektivet. Den kommer i første halvdel af november. Hvis Domstolen følger den foreløbige indstilling, så bliver det et nej til direktivet og en sejr for dansk fagbevægelse. Så må vi se, hvordan det danske formandskab vil håndtere det.
Tavse græsrødder
Det, der er bemærkelsesværdigt, er den store tavshed fra græsrodsbevægelserne. Der har ikke fra deres side været de helt store aktiviteter. De toneangivende miljø- og klimabevægelser havde håbet, at de på de bonede gulve kunne overbevise regeringen om at prioritere klima og miljø. Men det er der ikke kommet noget ud af.
Vi så, at der i Aarhus var et alternativt folkemøde. Ellers har der stort set ikke været manifestationer. Der var lidt fra Palæstinabevægelsen i København i forbindelse med topmødet i september. Det er tydeligt at se, at EU-modstanden i øjeblikket er vingeskudt med Folkebevægelsen mod EU’s konkurs. Så herfra har der heller ikke været den helt store aktivitet.
Når vi snakker om succes eller fiasko, kan vi allerede nu se, at regeringen har haft succes med militarisering af Unionen. Det har overskygget alt anden under formandskabet. Til gengæld har det været en fiasko for græsrodsbevægelserne. Klimabevægelsen har ikke fået noget som helst igennem, og de såkaldte grønne partier har været helt usynlige. EU-modstanden har heller ikke kunnet mobiliseres under formandskabet. Der er ikke sat mange spørgsmålstegn ved EU de sidste fire måneder. Det må give anledning til eftertanke.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
28. oktober 2025 | 08:25
