Støtteerklæring
Er EU på vej mod mere union?
Et flertal i EU-parlamentet mener, at der skal være flertalsafgørelser på næsten alle områder. De ønsker også en forsvarsunion med en permanent udrykningsstyrke og fælles våbenindkøb, skriver Svend Erik Christensen i denne blog.
|
I EU arbejdes der med endnu en udvidelse. Der snakkes om dele af Balkan, Ukraine, Georgien og Moldova. Det vil angiveligt stille store krav til Unionen. Det siges, at der skal tænkes nyt i forhold til budget, struktur og beslutningsprocessen i Ministerrådet, Kommissionen og EU-parlamentet.
Vi så et bud på nogle af disse ændringer, da et snævert flertal i EU-parlamentet i november 2023 stemte for, at der skal ske traktatændringer, og det hurtigst muligt.
Parlamentet peger blandt andet på, at der skal være flertalsafgørelser på næsten alle områder. De ønsker også en forsvarsunion med en permanent udrykningsstyrke og fælles våbenindkøb.
Parlamentet ønsker, at deres forslag hurtigst muligt bliver fremlagt for EU-landene, og at der derefter sættes en proces i gang med at forberede traktatændringer hurtigst muligt.
“For os er det ikke, om det sker, men hvornår”, lød det fra den tyske grønne politiker Daniel Freund, da hun fortolkede Parlamentets vedtagelse. Både SF og Radikale stemte for som de eneste danskere i Parlamentet.
En ny dansk europapolitisk aftale
Det er ikke kun i EU-parlamentet, der er ønsker om ændringer i EU. Et folketingsflertal vedtog i midten af december 2023 en ny europapolitisk aftale. Aftalen indeholder blandt andet ønske om flertalsbeslutninger på det sikkerheds- og udenrigspolitiske område, men også når det gælder EU’s energi- og miljøafgifter samt budgettet.
Partierne bag aftalen mener, at flertalsafgørelserne kan ske inden for den nuværende traktats rammer. De skriver, “vi ser ikke aktuelt behov for traktatændringer, som indebærer en risikabel og vanskelig proces”.
Så selv om de ønsker at flytte mere magt til EU, vil de for alt i verden undgå en “risikabel” folkeafstemning.
Danmark overtager formandskabet i EU i anden halvdel af 2025. Her vil regeringen bruge formandskabet til at sætte flertalsafgørelser på dagsordenen.
Aftalen har en meget bred formulering af, hvad sikkerhedspolitik er. Der står, at “sektorpolitik er blevet sikkerhedspolitik og omvendt. Det gælder blandt andet klima- og energipolitik, grøn omstilling, cyber og den digitale omstilling, infrastruktur, kritiske afhængigheder, fri demokratisk debat, forskning og udvikling, erhvervspolitik, såvel som sunde offentlige finanser og ansvarlig økonomisk politik i de enkelte EU-lande”.
Det er lidt uvist, om det er på alle disse “sektorpolitiske” områder, der også kan være tale om flertalsbeslutninger.
Aftalen siger selv, at den afspejler, at den geopolitiske ramme er ændret. Rusland opfattes som en voksende trussel, det samme gør Kina, der dog omtales indirekte. Ligesom det også kan læses af aftalen, at EU skal spille en større geopolitisk rolle, hvis Trump bliver præsident i USA fra 2025.
EU som ny supermagt
Folketingsflertallet siger, at “den nye geopolitiske virkelighed kalder på et helhjertet dansk engagement i EU.” Særlig Socialdemokratiet har rykket sig.
I Mandag Morgens analyse af den europolitiske aftale står der, at “statsminister Mette Frederiksen, der tidligere har været meget EU-skeptisk, har siden februar 2022 talt konsekvent for, at Danmark skal være i hjertet af EU”.
I disse såkaldte nye geopolitiske rammer ønsker folketingsflertallet, at EU skal “forsvare og fremme europæiske interesser globalt”. Altså et ønske om at arbejde hen mod en supermagt som modstykke til USA og Kina.
En supermagt der også skal kunne agere militært uden for Unionen med Danmarks deltagelse, efter at forsvarsforbeholdet blev afskaffet. Og her kommer flertalsbeslutninger til at spille en større rolle.
Det er rigtigt, som folketingsflertallet siger, at der kan flyttes områder fra enstemmighedsprincippet til flertalsprincippet inden for den nuværende Lissabontraktat. Men det kræver, at alle lande er enige.
Hvad der kommer til at ske med ændringer i EU, det kommer vi først til at se efter EU-parlamentsvalget til juni. Bliver der et flertal i Parlamentet, der ønsker traktatændringer? Eller får vi et parlament, som ønsker flere afgørelser lagt hen til de enkelte medlemslande? Det får vi at se, når de sidste krydser er sat.
Så trods det danske folketings ønsker, skal vi forberede os på, at der kan kommer forslag til en ny traktat til afløsning af Lissabontraktaten.
Den nye europapolitik skal også ses i sammenhæng med, at Danmark overtager formandskabet i EU i anden halvdel af 2025. Her vil regeringen bruge formandskabet til at sætte flertalsafgørelser på dagsordenen.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
13. februar 2024 | 07:21
