Folkering om Christiansborg
Det allerstørste problem må være, at verden som helhed har bevæget sig imod højre, og at “venstre” er blevet et grimt ord
Log ind for at svareEn gammel forrykt EU-plan vender tilbage
Virksomheder, som ikke skal følge danske regler, overenskomster eller skatteregler. Det er en del af EU-kommissionens plan for at styrke "innovative" selskaber.
|
Især én af EU-kommissionens planer for de kommende år har fået den europæiske fagbevægelse op i det røde felt, og med god grund. I værktøjskassen over tiltag, der skal styrke den “innovative industri” – hvad dét så er – har Kommissionen bebudet indførelsen af et parallelt EU-regelsæt, virksomheder kan vælge at følge som alternativ til nationale regler. Og ambitionsniveauet er højt; både skatteregler og arbejdsmarkedsforhold er nævnt som komponenter, hvor virksomhederne skal kunne se stort på lokale forhold.
Det er selvfølgelig en invitation til at underminere høje standarder og aftalesystemer, og ikke noget fagbevægelsen kan sidde overhørig. For 20 år siden blev lignende planer drevet tilbage, men der skulle en kæmpe-mobilisering til.
Et ensporet EU
Umiddelbart er vindene ugunstige. De kommende år i EU står i dereguleringens og industristøttens tegn, og de, der gennem årene har arbejdet på at styrke “det sociale Europa”, står umiddelbart tilbage på perronen, nu da brikkerne er faldet på plads for de kommende år. Kommissionen har fremlagt sine centrale strategier, og kompasset har ingen social orientering, det hele handler om at styrke “konkurrenceevnen”, og så ved de fleste godt, hvad klokken har slået.
Styrkeforholdene er horrible i et EU stærkt domineret af højrefløjen, og hvor store industrikoalitioner har sat retningen for den kommende periode, derfor er det måske ikke underligt, at EU-kommissionen går til grænsen og udover.
Bedre forhold, især for ’fornyere’
Det sker i forhippelse på at støtte “innovative virksomheder” på alle tænkelige måder. Alle virksomheder i EU står til at nyde godt af en kraftig reduktion i forpligtelser til indberetninger af forskellig art, og det står i øjeblikket til at gå hårdt ud over ellers spritnye regler om kædeansvar. Alle virksomheder kan også se frem til, at Kommissionen har forpligtet sig selv til at undersøge grundigt, om nye forslag vil føre til en større reguleringsbyrde, og til at trække dem, inden de kommer ud i offentligheden, hvis det er tilfældet.
Og så er der altså de planer, der er særligt rettet mod “innovative virksomheder”, og især én bestemt idé bør fremhæves. Når disse virksomheder – det er endnu ikke nærmere defineret, hvilke virksomheder der hører til i kategorien – synes, at det er irriterende at skulle navigere i nationale love og regler, så skal de kunne vælge de 27 medlemslandes regler fra og i stedet alene rette sig efter et nyt EU-regelsæt, der så vil gælde overalt. Deraf navnet i de officielle EU-papirer: Det 28de regime.
Skat og arbejdsmarked
Og dette særlige sæt regler skal altså også omfatte beskatning og arbejdsmarkedsregler. Det annoncerede EU-kommissionen i sit Konkurrenceevnekompas.
Det kræver ikke stor fantasi at se faldgruberne ved sådan et projekt. Hvis EU tilbyder mere lempelige skatteregler, end man gør nationalt, så er det 28de regime et godt alternativ for enhver virksomhed. Og på samme måde med arbejdsmarkedsregler: Hvis EU tilbyder en mulighed for at omgå overenskomster, sociale bidrag, arbejdstidsregler, fyringsregler, for blot at nævne nogle få, så er det da den vej, enhver virksomhedsledelse vil gå.
På den måde kan det 28de regime blive en løftestang for social dumping og for underminering af nationale og lokale styrkepositioner for fagbevægelsen, og den besked er ikke tabt på ETUC, den store fællesorganisation for den europæiske fagbevægelse. I en udtalelse fra 5. marts skrev ETUC således, at de “tager kraftigt afstand” fra annonceringen af, at arbejdsmarkedsregler vil blive inkluderet i det 28de regime, da det vil underminere “arbejderbeskyttelse, EU’s sociale regler, nationalarbejdsmarkedslovgivning og kollektive overenskomster.” Bum.
En historisk parallel
I samme åndedrag laver ETUC en parallel til en historisk kamp om arbejdsmarkedet i EU, der fandt sted for 20 år siden, og som strakte sig over to år. Servicedirektivet (eller Bolkestein-direktivet efter den ansvarlige EU-kommissær), der blev fremlagt i 2004, lagde op til, at servicevirksomheder skulle kunne operere hvor som helst i EU og alene overholde reglerne i de lande, de havde hjemme i. Dette “oprindelseslandsprincip” mødte massiv modstand. Kæmpe demonstrationer, et væld af europæiske netværk, ikke mindst faglige netværk, konstant pres på europæiske og nationale politikere. Da direktivet blev vedtaget i 2006, var det derfor i en noget reduceret udgave, og ikke mindst var arbejdsmarkedsforhold taget ud.
Om sådan en mobilisering kan gentages i lyset af truslen fra det 28de regime, må tiden vise. Mindre kan forhåbentlig gøre det. Selvom udfordringen er i hvert fald alvorlig nok til, at denne kamp må forberedes i god tid.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
29. marts 2025 | 06:08
