Nyhedskommentar
Drømmer Trump om at blive den nye Alexander den Store?
Med USA’s igangværende krig mod Iran fristes man til at tro, at Donald Trump drømmer om at blive vor tids Alexander den Store, der besejrede Perserriget i år 331 før vor tidsregning, skriver Osama Al-Habahbeh.
|
For nylig læste jeg bogen “The First Clash“ (Det Første Sammenstød, red.) af forfatteren Jim Lacey fra USA.
Bogen bygger på Samuel P. Huntingtons teorier i The Clashes of Civilisations om, at en kommende verdenskrig ikke vil skyldes geopolitiske forhold, men et sammenstød mellem civilisationer og kulturer.
The First Clash er en militærhistorisk analyse af det berømte slag ved Marathon i 490 før Kristus, hvor bystaten Athen og deres allierede i Hellas (det antikke Grækenland) besejrede en overvældende invasionsstyrke fra Persien (det nuværende Iran).
Præsident Trump er vor tids Alexander den Store. Ligesom Alexander frelste jøderne, er præsident Trump Israels frelser.
Eduard Shyfrin, næstformand, World Jewish Congress
Lacey argumenterer for, at dette ikke blot var et enkeltstående militært sammenstød, men det første slag i Perserkrigene – de krige, der var med til at redde den demokratiske vestlige civilisation fra at blive kvalt i sin vugge af det autoritære persiske Imperium.
Samlede græske styrker besejrede perserne i Slaget ved Salamis i 479, og det, vi kalder den europæiske kulturs vugge, og et spædt demokrati udviklede sig op igennem det 5. århundrede.
Alexander den Store blev født i Makedonien i år 356 før vor tidsregning. Hans far Filip 2. var i færd med at ekspandere og gøre Hellas til et storrige. Da Filip blev dræbt, overtog den kun 20 år gamle Alexander tronen og gik i gang med et hævntogt mod Persien med den begrundelse, at perserne stod bag snigmordet på hans far.
Cirka fem år senere indtraf Slaget ved Gaugamela, som blev det endelige opgør mellem grækerne og perserne. Den persiske Kong Dareios havde samlet et hidtil uset antal styrker i forsøget på at standse den græske hær.
Alexander indså, at han ikke kunne vinde en langvarig udmattelseskrig mod perserne. Han benyttede en genial taktik, hvor han lod sine fodfolk marchere i en skrå vinkel mod perserne. Da perserne sendte kavaleri ud for at forhindre omringning, opstod der et hul i deres frontlinje, og Alexanders kavaleri kunne med deres op til 4,25 meter lange kamplanser (xysta) trænge igennem og derefter besejre perserne.
Også en sejr for jøderne
I følge “Esthers bog” i den jødiske bibel (Tanakh) havde den persiske konge Ahasverus en nærtstående rådgiver ved navn Haman. Haman følte sig hævet over befolkningen og forventede, at alle bøjede sig for ham. Han bliver derfor rasende, da en perser ved navn Mordecai nægter at bøje sig, fordi Mordecai som jøde ikke vil bøje sig for nogen.
Haman beslutter sig derfor for at udrydde alle jøder i Persien. Han kaster lod (“pur” på hebraisk – deraf navnet Purim, en jødisk helligdag) for at bestemme datoen for folkemordet.
Kong Ahasverus gav sin tilladelse til planen uden at vide, at en af hans hustruer, Ester, var jøde. Efter en række dramatiske begivenheder (typisk for fiktion) – afslører Ester til en banket (festmiddag, red.), at hun er jøde, og at Haman planlægger at udrydde hendes folk.
Ahasaverus bliver rasende på Haman, som bliver hængt i den selvsamme galge, som han havde ladet bygge til Mordecai. Jøderne blev derfor frelste, og denne dato, som efter vores kalender falder i februar eller marts, gøres til en fest- og glædesdag.
Alexander den Stores sejr over perserne ved Gaugamela i 331 før vores tidsregning kom et år efter, at han havde belejret og besat Gaza, som var en central handels- og havneby i Middelhavet.
Efter Gazas fald og drabet på Gazas leder marcherede Alexander mod Egypten.
Egypterne hadede perserne, fordi Persien ikke betragtede Egypten som andet end et spisekammer. De bød Alexander velkommen som deres konge og satte ham på faraoernes trone. Han beordrede derefter opførelsen af byen Alexandria (der i dag er Egyptens næststørste by, red.)
Alexander den Stores sejr over Perserriget blev afgørende for verdenshistorien og betragtes som afslutningen på den gamle konflikt mellem Vesten og Perserriget.
Alexander kunne derefter udråbe sig selv til konge over et rige, der strakte sig fra Grækenland og Egypten til Indien.
Det er en del af disse områder, som Donald Trump forsøger at få kontrol over for at udnytte deres resurser.
USA og perserne
Selv om præsident Trump og Alexander den Store er adskilt af over 2300 år, kan der drages paralleller mellem deres persiske felttog.
Begge ledere har indledt en brutal krig mod en gammel autoritær persisk magt baseret på en idé om, at de er mere civiliserede og demokratiske. Deres strategier og mål er forskellige: Alexander og hans styrker søgte at overtage og udvide et imperium, mens Trump sigter mod at nedbryde regimet og overtage imperiets olieressourcer og undgå en udmattelseskrig og langvarig besættelse.
Præsident Trumps tilgang er at bruge overvældende magt for at tvinge en amerikansk trumpistisk dominans ned over de lande, der tidligere var besat og domineret af Alexanders magt. Persien og alle de nuværende arabiske lande.
Israel og perserne
Palæstina var blandt de regioner, som Alexander besatte for 2300 år siden, og som Israel nu har besat Palæstina i over 70 år.
Israels premierminister Benjamin Netanyahu henviser til oldtidens fjendskab mellem Iran og jøderne.
– Mine brødre og søstre, om to dage fejrer vi Purim. For 2500 år siden, i oldtidens Persien, rejste en fjende sig mod os med præcis det samme mål: At udslette vores folk fuldstændigt, sagde Netanyahu den 28. februar, to timer efter at USA begyndte sin krig mod Iran.
Netanyahus tale er et klart eksempel på, hvordan han bruger Purim-fortællingen til at skabe en fortælling om, at Israel står midt i et moderne Purim-mirakel, hvor Gud, amerikanerne og historien er på Israels side i kampen mod Iran.
“Alexander besejrede perserne og erobrede Judæa. Han behandlede jødedommen og jødiske vismænd med stor respekt”, skriver Eduard Shyfrin, næstformand for World Jewish Congress, den 12. oktober sidste år.
Donald Trump betragtes derfor i Israel som en ny Alexander den Store, der kan besejre perserne og sikre Israels jøder mod den nye persiske trussel fra øst.
“Præsident Trump er vor tids Alexander den Store. Ligesom Alexander frelste jøderne, er præsident Trump Israels frelser. Alexander er det eneste navn af ikke-jødisk oprindelse, som jøderne har accepteret”, fortsætter Eduard Shyfrin.
Alexander og Trump
Der kan være flere ligheder mellem Alexander og Trump. Begge havde eller har en umættelig ambition om at dominere og udvide deres territorier.
Alexander invaderede Lilleasien, Egypten, Persien og nåede helt til Indien. Han ville nå “verdens ende” og herske over hele den ‘civiliserede’ verden.
Selv om Trump ikke har invaderet lande og territorier militært, afspejler hans “America First”- og “Make America Great Again”-politik en ambition om at udvide USA’s territorier og økonomiske indflydelse. Han søgte at købe Grønland, kidnappede Venezuelas præsident, indfører told på sine nærmeste allierede og genforhandler handelsaftaler udelukkende til USA’s fordel.
Både Trump og Alexander synes at lide (eller have lidet) af megalomani og et manisk fokus på personligt eftermæle. Alexander grundlagde mere end 20 byer i sit navn (Alexandria i Egypten og mange Alexandriaer i Centralasien). Han lod sig portrættere på mønter.
Trump har sat sit navn på tårne, skyskrabere og feriesteder. Og lige nu taler man i USA om, at Trumps portræt og underskrift skal være på den amerikanske dollar.
Det ser ud til, at drømmen om, at Trump skal få et eftermæle som vor tids Alexander den Store, i hans øjne meget gerne skal gå i opfyldelse, før hans nuværende præsidentembede udløber i 2029.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
08. april 2026 | 06:41
