Kommentar
Drømmene? Fuck dem, jeg er på stoffer
Stoffer er en flugtvej fra livets svære stunder og fra stemmerne og en måde at fortrænge fortidens traumer og uudholdelige minder på. Det er utroligt svært at komme ud af et stofmisbrug, skriver Lene Reinseth i denne blog.
|
Misbrug kan drive mennesket til vanvid. Jagten på penge til stoffer har ingen grænser, og der er ikke ro på, før misbrugeren igen har skaffet sig til det næste fix.
Jeg har lyttet til misbrugernes drømme i forbindelse med indlæggelser på psykiatrisk afdeling, hvor roen endelig har indfundet sig.
Når de sidder i en stol med en kop kaffe, medicinsk stabiliseret, og depoterne er fyldt op igen efter en periode med faste måltider, normal døgnrytme og faste rammer, så opstår ønskerne om at ville forandre sit liv.
At få fat i stoffer er lige så nemt som at skaffe sig smør på brødet. Så det kræver i høj grad viljestyrke at vende stofferne ryggen.
Her vejer fornuften klart tungest, og så er der ingen tvivl, nu skal det være endelig slut med at misbruge igen.
Her er der plads til drømmen om at kunne få et andet liv med langt mere ro på. At få skabt en familie, få sig et arbejde/uddannelse eller lignende. Ønsket om at forandre sig og flytte sig væk fra misbruget der ellers virker til at have naglet dem fast i afhængighed, kriminalitet og den konstante jagt efter penge til stoffer.
Drømmene bryder sammen
Men så snart de vender hjem, så snart de åbner porten ind til bostedet, og den lokale pusher byder dem velkommen med et skævt smil og en fremrakt hånd, bryder drømmene sammen. Så er hverdagen tilbage, og misbruget kommer atter buldrende.
Når de slår øjnene op om morgenen, er trangen til stoffer det første, de tænker på, afhængigheden dunker i alle kroppens celler og fylder alt i deres bevidsthed.
Det er en stærk kraft. Den hiver og flår i dem, fra de vågner, til de falder omkuld i de sene nattetimer. En kraft der er nem at finde forløsning for, for stofferne banker selv på døren.
At få fat i stoffer er lige så nemt som at skaffe sig smør på brødet. Så det kræver i høj grad viljestyrke at vende stofferne ryggen. Dette på trods af at stofferne fører til løgne, benægtelse, skam og skyld, der altid, uanset hvor mange stoffer de tager, vil være en daglig følgesvend for dem, fordi de ofte skader de mennesker, som de holder allermest af.
Men den goodwill, de nærmeste udviser i form af tillid og økonomisk support, får med tiden en ende, og så er der kun misbrugsmiljøet tilbage. Selv deres vigtigste relationer, børn, familie og venner, kommer aldrig til at være vigtigere end stofferne, der altid vil have førsteprioritet.
Men det er et opslidende liv altid at være på jagt efter stoffer, selvom det også er medvirkende til at gøre livet udholdeligt. Det er en flugtvej fra livets svære stunder og fra stemmerne og en måde at fortrænge fortidens traumer og uudholdelige minder på.
For nogle er det midlet til at få samlet tankerne og få kanaliseret energi nok til at få udrettet noget i deres liv. For at skabe ro eller for at mindske kedsomheden eller måske blot fordi, det er blevet det, der ligger først for.
Basale behov bliver fortrængt
I et liv på stoffer forsvinder hensynet til en selv og ens basale behov. At være opmærksom på at få spist, drukket og sovet udvikler sig til at blive sekundære ting.
Kroppen er konstant belastet, og tilliden til omgivelserne risikerer at forsvinde. For mennesker med psykiske lidelser kan stofindtaget ydermere bevirke, at de får en stofudløst psykose. Denne kan gøre, at de fremstår endnu mere ustabile, latente og i nogle tilfælde decideret farlige at være omkring.
Der er masser af samarbejdspartnere, der står klar med en hjælpende hånd. Nærpolitiet. Stofmisbrugskonsulenterne. Misbrugsafdelingerne. Netværket burde være i orden. Men det er ikke nok, for over for stofferne kan en følelse af magtesløshed nemt opstå.
Og de kuldsejlede drømme om misbrugsfrit liv understreger gang på gang, at stofferne er fundamentet for den eneste drøm, som de kan holde fast i. Drømmen om flugt. Det er skruen uden ende, for der er altid en pusher at finde. Naboen, for eksempel. Eller naboens gode ven.
Drømmene? Fuck dem, jeg er på stoffer.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
02. februar 2023 | 09:17
