Kommentar
Din komælk bliver ikke mere “klimavenlig” om lidt
Faktum er, at køer i sig selv ikke er klimaskadelige – men det er industrien, der masseproducerer køer under kritisable forhold. Der er ikke brug for mere forskning i lappeløsninger, skriver Katinka Grøn.
|
De sidste par måneder har danske medier delt forsidehistorier som “Snart kan din komælk blive mere klimavenlig” og “Potentiel klimarevolution: EU godkender klimapulver til køer”. Det er sket på baggrund af, at organisationen DSM i februar 2022 fik tilladelse til at markedsføre stoffet Bovaer® af Europa-Kommissionen. Det er påvist, at metanudledningen fra køer kan mindskes med omkring 30 procent, når de får tilsat stoffet Bovaer® til deres foder.
Det forstærker idéen om, at vi kan bevare business as usual i landbrugssektoren, der i dén grad skriger på systemisk forandring.
Metangas har en stor indvirkning på atmosfærens drivhuseffekt, og en væsentlig andel af landbrugets udledning af drivhusgasser kommer fra metan. Godkendelsen af Bovaer® får generelt positiv omtale i medierne, dog udelades de store konsekvenser ved at introducere tilsætningsstoffer som Bovaer® i debatten. I forskningen, der har givet anledning til godkendelsen af stoffet, er der foruroligende information at finde.
Sikkerheden af Bovaer® er blevet undersøgt af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA), som har udgivet deres resultater i en rapport. I rapporten konkluderes det, at en skadelig effekt på DNA, skabt af det aktive stof i Bovaer®, 3-NOP, ikke kan udelukkes. EFSA-Panelet har sikkerhedsgodkendt Bovaer® på trods af dette, da forsøg viser, at stoffet hurtigt nedbrydes og ikke ender i køernes mælk.
Soja fra Sydamerika
En rapport fra Dansk Center for Fødevarer og Jordbrug belyser en anden stor bekymring ved brug af tilsætningsstoffet. Der er ikke blevet forsket i 3-NOP’s indvirkning på køers velfærd, og derfor kan det ikke konkluderes, at stoffet kan anvendes på en sikker måde fra et dyrevelfærdsperspektiv.
Flere studier har vist, at Bovaer® øger trykket i koens mave, og at køerne generelt spiser mindre, hvilket er et tegn på sygdom og nedsat velfærd. Ud over de skadelige effekter af Bovaer® for køer, og de utilstrækkeligt afdækkede effekter på køernes trivsel, er brugen af Bovaer® dybt problematisk, fordi det forstærker idéen om, at vi kan bevare business as usual i landbrugssektoren, der i dén grad skriger på systemisk forandring.
Ifølge FN’s fødevare- og landbrugsorganisation er Danmark det land i verden, der producerer mest kød pr. indbygger, og udviklingen i forhold til dyrevelfærd går den forkerte vej: I 2020 kom kun 30 procent af danske malkekøer på græs. Det tal var 75 procent i 2003.
Danmark er det land i verden, der importerer mest soja pr. indbygger. Sojaen går hovedsageligt til at fodre køer og grise, og kun 20 procent er certificeret afskovningsfri, mens 71 procent stammer fra konventionelt landbrug.
Importen stammer hovedsageligt fra Sydamerika og er direkte skyld i rydning af regnskov. Animalsk landbrug står for cirka 89 procent af landbrugets samlede udledninger, der i dag udgør 31 procent af Danmarks samlede udledninger.
Ikke flere lappeløsninger
Regeringen ønsker at nå klimamål for 2030 gennem vækst og teknologisk udvikling, men en ny analyse viser, at dette ikke nok, og at en omlægning af produktionen eller reduktion er nødvendig.
I 2017 var overskuddet fra landbrugssektoren småt, især hvis man ikke medregnede EU-tilskuddet, og en opgørelse fra 2021 viser, at den samlede danske gæld for jordbrug var på 297 milliarder kroner. Gælden giver landmænd begrænset fleksibilitet til at omstille deres landbrug til grønnere løsninger.
Derudover står vi overfor den udfordring, at mange landmænd snart går på pension – uden at yngre kræfter står klar til at tage over.
Faktum er, at køer i sig selv ikke er klimaskadelige – men det er industrien, der masseproducerer køer under kritisable forhold. Der er ikke brug for mere forskning i lappeløsninger, der skal reducere køers udledning af metan. Der er brug for progressive, holistiske planer, så landbruget kan tiltrække yngre kræfter og bringe liv på landet med respekt for natur og klima.
Resuméet fra den nye IPCC-rapport gør det igen klart, at der ingen tid er at spilde.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
24. marts 2023 | 06:22
