Bidrager til folkemord
Det går den gale vej med den grønne omstilling
Skal vi nå i mål med den fundamentale omstilling, skal der nytænkes ud i alle kroge af samfundet. Men det går jo den gale vej, den kollektive trafik kører i grøften, busdriften hærges af nedskæringer, og i Frederikshavn sløjfes alle buslinjer, skriver Leif Kajberg.
|
Jeg kan sagtens skrive under på efterlysningen af ekstraparlamentarisk handlekraft og opfordringen til folkeligt oprør, til gennemførelse af demoer og en bred vifte af manifestationer, som klimaaktivisten Nicholas Nyrup Vinten, Extinction Rebellion, agiterer for.
Skal der handles ansvarligt i forhold til klimavenlig transport, er det knageme de centrale beslutningstagere, som skal se at få fingeren ud!
Nicholas har i en nylig kronik i Information eminent og præcist sat ord på, hvad det drejer sig om. I et opråb til medaktivister konstaterer han, at parlamentarismen ikke kan redde os.
Fantasien bør derfor slippes løs og udmøntes i et hav af happenings og aktioner. Han giver et eksempel: “… tænk, hvis tusindvis af friske cyklister lavede cykelløb på landingsbanerne i private lufthavne eller på nye motorveje? Tegnede planer op med kridt på asfalten til nye grønne byhaver og træer?”
Det går den gale vej
Skal vi nå i mål med den fundamentale omstilling og alt det, som klimaforskerne har skåret ud i pap, og som NGO’erne har råbt op om i flere år nu, er der rigtig meget, som skal sættes i bevægelse; der skal nytænkes ud i alle kroge af samfundet.
Levevis og indgroede vaner skal ændres, rigtig mange skal tage skeen i den anden hånd. Og ja, de fire ugers ophold i Thailand bør nok droppes. Og der er behov for en cykelrevolution, hvor hundredtusinder af medborgere opdager cyklismens fortræffeligheder. Og indstil jer også på, at det skal være slut med parkeringspladser – helst gratis eller til lave takster – overalt.
Men det går jo den gale vej, den kollektive trafik kører i grøften, busdriften hærges af nedskæringer, og i Frederikshavn sløjfes alle buslinjer. Og endnu engang skal vi stå model til prishop, hvilket vil få mange til at droppe klimavenlige busser og tog.
Laura Bang Lindegaard, forsker i kollektiv trafik, har iagttaget, at borgernes reaktioner på prisstigningerne er vidt forskellige. For velstillede betyder takstforhøjelserne ikke alverden. Men det er noget helt andet for økonomisk pressede lønarbejdere, som pendler og er tvunget til at tage bus og tog, og for pensionisten med virkelig trængt privatøkonomi.
Nogle, som er vant til bilens komfort, føler sig lidt fanget mellem det klimarigtige og det, som føles nemt og overskueligt og kan indpasses i en travl hverdag.
Men denne individualisering af transportvalget er skæv, borgerne burde jo ideelt ikke sættes i denne valgsituation. For hvorfor skal de rette ind, klimaetisk, i deres valg af transportformer, når politikere, regeringer og magteliter i årtier har ladet stå til og forsømt helt nødvendige investeringer og anlægsarbejder inden for den kollektive trafik?
Grøn og klimavenlig transport burde være et samfundsanliggende. Skal der handles ansvarligt i forhold til klimavenlig transport, er det knageme de centrale beslutningstagere, som skal se at få fingeren ud!
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
27. januar 2023 | 06:36
