Det bestående vil ikke løse dagens boligproblem
København har aldrig været rigere. Det skal de fattigste, de unge og de ældre kunne mærke. Hvad er ellers pointen i at være politiker? Bolig er en menneskeret.I mange år har vi hørt, at hvis bare der kommer flere ejerboliger, så vil konkurrencen, altså udbud og efterspørgsel, regulere priserne på boligmarkedet. Og de byggede og byggede. Resultatet er, at prisen for en sølle toværelses lejlighed nu er så høj, 2,5 millioner kroner for 50 kvadratmeter, at man må tænke, om det ikke kun er bygherrerne, ejendomsmæglerne og kreditforeningerne, der scorer på det.
Bolig er en menneskeret
Vores pensionsselskaber bygger ikke for os, der betaler til pensionen, de bygger for afkast. Lynetteholmen er et godt eksempel på det. Pengene skal ud og arbejde, selvom de selvsamme pensionsbetalere er imod projektet.
Oven i dette har politikerne åbnet for spekulationsbyggeri, inklusivt byggesjusk, der tvinger folk til at mase sig sammen på få kvadratmeter. Kommunerne har ingen steder at henvise desperate folk i bolignød.
Virkeligheden banker på
Jeg mødte en kvinde med fem børn, der boede i et almennyttigt boligselskab og febrilsk ledte efter noget større, der var til at betale. Billigt boede hun, ja, men i en toværelses lejlighed med fem børn. Omvendt kender jeg en ældre kvinde, der bor alene i en stor fireværelses lejlighed der er billig, og som hun ikke kan bytte til en mindre, fordi udlejeren vil modernisere den, så lejen vil stige til det tredobbelte, og det vil ingen betale.
Kommunerne solgte deres egne ejendomme i 1990’erne, svarende til 19.000 lejligheder. Partierne var med til at skabe den situation vi rammes af i dag. Med indførelsen af ghettoloven og måden de sætter grundpriserne på, ekskluderer politikerne en stor del af os.
Der skal findes nye løsninger
Løsningerne fra lokalpolitikerne her i den begyndende valgkamp er hovedrystende. At regulere lidt på korttidsudlejningen gennem Airbnb, er hvad de kan byde på fra SF og andre, men det er ikke nok. Kommunen må sætte flere kræfter ind på at kontrollere, at reglerne for udlejning overholdes, og at der betales skat af indtægten.
Lejernes Landsorganisation (LLO) har oveni købet foreslået Line Barfod (teknik- og miljøborgmester i Københavns Kommune, red.), at kommunen kan gøre brug af loven, der meget klart siger, at boliger ikke må stå tomme, og at kommunen kan sætte boligsøgende ind i dem. Der kan endda gives bødestraf til de ejere, som lader dem stå tomme. Men trods tal på 5 procent tomme boliger (cirka 17.000 stod tomme i 2022) gør kommunen intet.
Der må også arbejdes for at der ikke kan bygges ejerlejligheder uden bopælspligt, for det er med til at presse priserne op. I øjeblikket findes der over 2000 af den slags lejligheder.
Giv os et hjem
Hovedstaden er en af de rigeste kommuner og med mindst gæld per indbygger. Men politikerne tager ikke ansvar for livets skiftende behov eller de studerende, der kommer for at studere.
”En del af de nye lejeboliger er opført som private ungdomsboliger, som er mindre end de øvrige boliger. Private ungdomsboliger er, i modsætning til almene ungdomsboliger, ikke underlagt krav om studieaktivitet for beboerne, hvilket gør, at det ikke nødvendigvis er studerende, der bor i dem”, konkluderer kommunen selv.
Lovene må laves om, så kommunen kan sælge sine grunde billigt til de almene boligselskaber, så de kan opføre mange tusind sunde boliger til en rimelig pris, som kan udlejes til familier med lave indkomster. Det vil også dæmpe den vilde pendlerkultur, som byen er udsat for, og det vil give flere skattekroner i kassen.
Der er så mange tiltag der kunne gøres og som ligger lige på måtten. Der er cirka en million kvadratmeter erhvervslejemål, der i årevis har stået tomme, som kunne omdannes til skæve ungdoms-, og ældre boliger uden at mange mursten skal lægges. Indfør, som andre udenlandske byer, en tidsbegrænsning for hvor længe de må stå tomme. Overholdes udlejning ikke, så tvangsopkøb dem. På den måde vil de hurtigt kunne ombygges til de skrigende behov, hovedstadens befolkning har.
De siddende partier har fejlet stort på boligpolitikken og ikke udnyttet eller kæmpet for de muligheder, som byen har.
København har aldrig været rigere. Det skal de fattigste, de unge og de ældre kunne mærke. Hvad er ellers pointen i at være politiker? Bolig er en menneskeret.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.