Sektioner
  • Arbejderen mener
  • Fagligt
  • Indland
  • Udland
  • Kultur
  • Kalender
  • Blogs
  • Debat
  • Læser til Læser
  • Navne
  • Historie
  • Teori

Soundcloud Abonner Log ind

Om Arbejderen
Sektioner
Soundcloud
Populære
Abonner
Log ind
  • Temaer:
    • Magasinet Arbejderen
    • Palæstina
    • EU
    • Ghettolov
    • Klima
    • Kina
    • Cuba
    • Ukraine
    • Om Arbejderen
    • Bliv aktiv
  • Log ind eller køb abonnement
  • Temaer
    • Magasinet Arbejderen
    • Palæstina
    • EU
    • Ghettolov
    • Klima
    • Kina
    • Cuba
    • Ukraine
    • Om Arbejderen
    • Bliv aktiv
  • Sektioner
    • Arbejderen mener
    • Fagligt
    • Indland
    • Udland
    • Kultur
    • Kalender
    • Blogs
    • Debat
    • Læser til Læser
    • Navne
    • Historie
    • Teori
  • Kontakt
    • redaktion@arbejderen.dk
    • fagligt@arbejderen.dk
    • indland@arbejderen.dk
    • udland@arbejderen.dk
    • kultur@arbejderen.dk
    • debat@arbejderen.dk
    • kalender@arbejderen.dk
    • annoncer@arbejderen.dk
  • Redaktion

    Frederiksborgvej 11, 1. sal
    2400 København NV
    Hverdage 11:00 – 15:00

    Tlf: 30 20 55 20
    redaktion@arbejderen.dk

    ABONNEMENT:

    Tlf: 30 20 01 20

    abo@arbejderen.dk

    Mobilepay: 34045
    Reg.nr.: 8411
    Kontonr.:4074402

  • Arbejderens støttefond

    Reg.nr.: 5361
    Kontonr.: 249087
    Mobilepay: 87278

    Ved udenlandske overførsler oplys også disse koder / For transfers abroad also use the Swift/Iban numbers:

    SWIFT-BIC: ALBADKKK
    IBAN: DK0753610000249087

  • Om Arbejderen
Sektioner
  • Temaer:
    • Magasinet Arbejderen
    • Palæstina
    • EU
    • Ghettolov
    • Klima
    • Kina
    • Cuba
    • Ukraine
    • Om Arbejderen
    • Bliv aktiv
Abonner | Log ind

REKLAME

FOTO: Aage Christensen

FOTO: Aage Christensen

Den værste fjende

Rusland har ikke interesse i at ødelægge sine egne gasledninger. Til gengæld har USA interesse i, at der ikke kan føres gas fra Rusland til Europa, påpeger Henrik Stamer Hedin i denne blog.
4 kommentarer
4
| Populær
|Print artikel|

Danmark modsætter sig russisk deltagelse i efterforskningen af sabotageangrebet mod Nord Stream gasledningerne under Østersøen. Den danske regering ønsker en “faktabaseret” undersøgelse – siger den. Så lad os starte med at se på fakta:

Hvem er den angrebne part? Rusland, som ejer rørledningerne.

Hvem er den skadelidte part? I krig er de to ikke nødvendigvis identiske, men i dette tilfælde er de. Svaret er igen: Rusland, som har lidt et milliardtab.

Hvem har altså ikke interesse i angrebet? Rusland.

Men hvem har så interesse i det? Ingen, sagde den amerikanske udenrigsminister Anthony Blinken umiddelbart efter angrebet. Med denne temmelig klodsende håndvaskmanøvre afslører Blinken imidlertid sig selv, for USA har i høj grad interesse i det, der er sket. USA har i årevis – rent verbalt, forstås – angrebet både Nord Stream 1 og Nord Stream 2 og også lovet at ødelægge dem. Europæerne skal nemlig brænde dyr amerikansk frackinggas i stedet for billig russisk naturgas, og desuden skal Rusland svækkes og isoleres.

Endelig: Hvem hopper og springer, hver gang USA knipser i fingrene? Det gør Danmark og Polen (og sikkert også mange andre lande).

Jeg mener, pilen peger på USA

Jeg har svært ved at se, at pilen peger på andre end USA som den skyldige eller som bagmand. Men USA fører nødigt selv sine angrebskrige, hvoraf landet siden sin grundlæggelse har startet to-tre stykker om året. Den beskidte del af arbejdet overlades helst til andre, for tiden således (især) Ukraine. Så sandsynligheden for dansk og/eller polsk medskyld er til stede. Rusland hævder, at amerikanske krigsskibe blev tilbage ved Bornholm efter NATO-flådeøvelsen Baltops i Østersøen tidligere på året. En indikation på dansk medskyld?

En nærmest pudsig episode kaster lys over muligheden for polsk medskyld: Den tidligere polske udenrigsminister, nuværende medlem af EU-parlamentet Radoslaw Sikorski postede umiddelbart efter angrebet på sin Twitter-konto en tak til USA for at have ødelagt denne gasledning, som Polen havde bekæmpet i tyve år. Det blev mødt med et ramaskrig i Polen og med trusler om undersøgelser af Sikorskis indtægtsforhold (!), og Sikorski måtte nødtvungent trække sin tak tilbage.

Fakta tyder altså på, at det er USA, der enten står bag eller direkte selv har udført sabotagen. Der er formentlig ikke andre lande i verden, der på engang har kræfter til det og kan finde på det. Det burde derfor ikke være nødvendigt at argumentere for USA’s skyld.

Løgnen om USA’s beskyttelse

Når det alligevel er nødvendigt, er det, fordi der fra officielt hold i både Danmark og andre NATO-lande fremføres den rent ud groteske påstand, at det skulle være russerne selv, der har gjort det! Diverse betalte eksperter slår knude på sig selv for at begrunde, hvilken interesse Rusland kunne have i at ødelægge russisk ejendom tæt på dansk territorialfarvand og i nattens mulm og mørke.

Det er langtfra første gang, USA uprovokeret og uerklæret har rettet militære angreb mod andre lande. Det er heller ikke første gang, det er sket mod et europæisk land. Men efter nærværende klummeskribents erindring er det første gang, det er sket mod en NATO-allieret. For selv om aktionen omhyggeligt har respekteret dansk søterritorium, skader det store gasudslip efter alle vurderinger både miljøet i Østersøen og det bornholmske fiskeri. Derfor er denne sabotagehandling objektivt rettet ikke kun mod Rusland, men også mod Danmark. Eller måske mere præcist: I Washington er de fløjtende ligeglade med Danmark og danske interesser.

De styrende i Danmark klynger sig mod bedre vidende til løgnen om, at alliancen med USA er garant for Danmarks sikkerhed. De europæiske NATO-lande er som en flok forskræmte småfugle, der søger beskyttelse mod en indbildt trussel under den amerikanske hvidhovedørns vinger, altimens de prøver at lyve sig fra det, de inderst inde godt véd:

At ørnen er småfuglenes værste fjende.

Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.

Hjælp med til at finansiere Arbejderen

23% af 750.000 DKK
170.281 DKK nået totalt
STØT

Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød journalistik:

MobilePay: 87278

Abonnér

Henrik Stamer Hedin

04. oktober 2022 | 09:53

Med i formandskabet for DKP


Om Forfatteren ↓

Tidligere formand for Danmarks Kommunistisk Parti (DKP). I forbindelsen med partiets sammenlægning med Kommunistisk Parti i Danmark den 2.-3. september 2023 blev Henrik Stamer Hedin en del af DKP's formandskab.

Om Forfatteren

Tidligere formand for Danmarks Kommunistisk Parti (DKP). I forbindelsen med partiets sammenlægning med Kommunistisk Parti i Danmark den 2.-3. september 2023 blev Henrik Stamer Hedin en del af DKP's formandskab.


Tidligere indlæg ↓

  • Godt nyt
  • Danske milliarder til danske behov
  • Historieløst
Vis alle

Tidligere indlæg

  • Godt nyt
  • Danske milliarder til danske behov
  • Historieløst
Vis alle

REKLAME

Relateret

Arbejderen mener

Vi står altid på modstandskampens side

1 kommentar
Indland
Rusland som trussel mod Danmark

Den russiske bjørn kommer – eller gør den?

2 kommentarer
Udland
Nyhedskommentar

Et solstrejf i en mørk ukrainsk sag

1 kommentar

4 kommentarer

  • oktober 4, 2022 at 12:21
    Lars Ulrik Thomsen says:

    Hr. Henrik Stamer Hedin har i indlæg efter indlæg, taget parti for Rusland i den imperialistiske krig i Ukraine. Det strider mod arbejderklassens Internationalisme, og må betragtes som et brud med marxismen. Jeg citerer her ´Inaugural-adressen til den Internationale Arbejderassociation´ – den 1. Internationale skrevet af Karl Marx:

    ”Hvis arbejderklassens broderlige forening og samvirke er forudsætningen for arbejderklassens befrielse, hvorledes kan den så nå dette store mål, så længe en udenrigspolitik, der forfølger forbryderiske planer, hidser nationale fordomme op mod hinanden og i røveriske krige bortødsler folkets blod og rigdomme?
    Det var ikke den herskende klasses visdom, men den engelske arbejderklasses heltemodige modstand mod dens forbryderiske vanvid, der frelste Vesteuropa fra at blive styrtet ud i et forbryderisk korstog til forevigelse og udbredelse af slaveriet hinsides Atlanterhavet.
    Det skamløse bifald, den hyklede sympati eller idiotiske ligegyldighed, med hvilken Europas overklasse så på, hvorledes Kaukasus, denne naturlige fæstning, blev et bytte for Rusland, hvorledes det heltemodige Polen blev nedsablet af Rusland; de tøjlesløse overgreb, som den uden modsigelse har fundet sig i fra den barbariske magt, der har sit hoved i Skt. Petersborg og sine hænder i alle kabinetter i Europa, har lært arbejderklassen, at det er dens pligt selv at beherske den internationale politiks hemmeligheder, at kontrollere sine respektive regeringers diplomatiske handlinger og om nødvendigt at modarbejde dem med alle midler, og hvis den er ude af stand til at forhindre dem, da at slutte sig sammen for på samme tid at brændemærke dem og at skaffe moralens og retfærdighedens simple love, der skal herske i forholdet mellem privatfolk, gyldighed som de øverste love i samkvemmet mellem folkene.
    Kampen for en sådan udenrigspolitik er en del af den almindelige kamp for arbejderklassens frigørelse: Proletarer i alle lande, foren jer!”

    Affattet af Karl Marx, 21.27. oktober 1864. Udkommet som brochure på engelsk i London, november 1864. Samtidig trykt på tysk i bladet »Social-Demokrat« den 21. og 3o. december 1864.
    Efter bladets tekst.

    Kilde: Marx/Engels, Udvalgte Skrifter, Tidens Forlag 1976.

    Log ind for at svare
  • oktober 5, 2022 at 10:31
    Lars Ulrik Thomsen says:

    Det store spørgsmål er naturligvis, hvordan man definerer krigen i Ukraine. Herom hedder det i en udtalelse fra en bred kreds af kommunistiske partier, bl.a. DKP:

    NEJ TIL DEN IMPERIALISTISKE KRIG I UKRAINE!

    ”En uafhængig kamp er nødvendig mod monopolerne og de borgerlige klasser, for kapitalismens omstyrtelse, for styrkelsen af klassekampen mod imperialistisk krig, for socialismen!

    1. De kommunistiske og arbejderpartierne, der underskriver denne fælleserklæring, er modstandere af den imperialistiske konflikt i Ukraine, som udgør en af ​​konsekvenserne af den tragiske situation for de folk, der er formet efter socialismens omstyrtelse og opløsningen af ​​Sovjetunionen. Både de borgerlige og de opportunistiske kræfter, som i årevis har kæmpet mod USSR og for nylig fejret 30-året for dets opløsning, fortier den kendsgerning, at genoprettelsen af ​​kapitalismen betød afviklingen af ​​arbejdernes og folkets historiske resultater, og bragte folkene i USSR tilbage til æraen med klasseudbytning og imperialistiske krige.

    2. Udviklingen i Ukraine, som finder sted inden for rammerne af monopolkapitalismen, er knyttet til USA’s, NATO’s og EU’s planer og deres intervention i regionen i forbindelse med deres hårde konkurrence med det kapitalistiske Rusland om kontrollen med landets markeder, råvarer og transportnetværk. Disse stræben er skjult af imperialistiske magter, som er i konflikt og fremmer deres egne påskud såsom “forsvar af demokratiet”, “selvforsvar” og ens ret til at “vælge deres alliancer”, overholdelsen af FN’s eller OSCE’s principper, eller angiveligt “fascisme”, mens fascismen bevidst løsrives fra det kapitalistiske system, der er anledning til den og udnytter den.

    3. Vi fordømmer fascistiske og nationalistiske kræfters aktivitet i Ukraine, antikommunisme og forfølgelse af kommunister, diskrimination af den russisktalende befolkning, den ukrainske regerings væbnede angreb mod befolkningen i Donbas. Vi fordømmer de euro-atlantiske magters brug af reaktionære politiske kræfter i Ukraine, herunder fascistiske grupper, til gennemførelse af deres planer. Derudover er den antikommunistiske retorik mod Lenin, bolsjevikkerne og Sovjetunionen, som den russiske ledelse tyr til for at retfærdiggøre sine egne strategiske planer i regionen, uacceptabel. Intet kan dog plette socialismens enorme bidrag i Sovjetunionen, som var en multinational union af ligestillede socialistiske republikker.

    4. Den Russiske Føderations beslutning om i første omgang at anerkende “uafhængigheden” af de såkaldte “folkerepublikker” i Donbas og derefter at gå videre til en russisk militær intervention, som finder sted under påskud af Ruslands “selvforsvar”, “demilitariseringen” og “afnazificeringen” af Ukraine, blev ikke lavet for at beskytte befolkningen i regionen eller fred, men for at fremme interesserne for russiske monopoler på ukrainsk territorium og deres hårde konkurrence med vestlige monopoler. Vi udtrykker vores solidaritet med kommunisterne og folkene i Rusland og Ukraine, og vi står på deres side for at styrke kampen mod nationalisme, som fremmes af hvert enkelt borgerskab. Befolkningen i begge lande, som levede i fred og i fællesskab trivedes inden for rammerne af USSR, såvel som alle andre folk, har ingen interesse i at stille sig på en eller anden imperialist eller alliance, der tjener monopolernes interesser.

    5. Vi fremhæver, at de illusioner, der er fremmet af borgerlige kræfter, der hævder, at der kunne være en “bedre sikkerhedsarkitektur” i Europa ved EU-intervention, NATO “uden militære planer og aggressive våbensystemer på sit territorium”, et “pro-freds EU”, eller en “fredelig multipolær verden” osv. er meget farlige. Alle disse antagelser har intet at gøre med virkeligheden og er vildledende for den antikapitalistiske og antiimperialistiske kamp, ​​der søger at dyrke opfattelsen af, at “fredelig imperialisme” kan eksistere. Sandheden er imidlertid, at NATO og EU, som enhver kapitalistisk transnational union, er rovdyr-alliancer med en dybt reaktionær karakter, der ikke kan blive pro-folk og vil fortsætte med at handle mod arbejdernes og folks rettigheder og folkene; at kapitalismen går hånd i hånd med imperialistiske krige.

    6. Vi opfordrer befolkningerne i de lande, hvis regeringer er involveret i udviklingen, især gennem NATO og EU, men også Rusland, til at kæmpe mod propagandaen fra de borgerlige kræfter, der lokker folket til den imperialistiske krigs kødhakker ved hjælp af div. falske påskud. At kræve lukning af militærbaser, hjemvenden af ​​tropper fra missioner i udlandet, for at styrke kampen for landenes frigørelse fra imperialistiske planer og alliancer som NATO og EU.

    7. Arbejderklassens og de folkelige lags interesse kræver, at vi styrker klassekriteriet for at analysere udviklingen, udstikker vores egen uafhængige vej mod monopoler og borgerlige klasser, for omstyrtelse af kapitalismen, for styrkelse af klassekampen mod imperialismen er krig for socialismen, som forbliver lige så aktuel og nødvendig som nogensinde.”

    Som sagt er denne udtalelse godkendt af DKP, der står som medunderskriver. For at gøre forvirringen total støtter DKP Enhedslisten, der forsvarer EU´s og NATO´s indgriben i konflikten bl.a. ved at sende våben til Ukraine”

    Kilde: Solidnet.

    Log ind for at svare
  • oktober 5, 2022 at 15:31
    Lars Ulrik Thomsen says:

    Hvad er årsagerne til, at DKP er blevet et parti uden en konsekvent holdning? Vi skal tilbage til kongressen i 1990, hvor partiet blev sprængt i DKP og KPiD.
    Det betød, at reformisterne og revisionisterne i DKP vandt partikampen. Det fik langvarige virkninger for partiets medlemstal. Fra et medlemstal efter sprængningen på ca. 3500, er det i dag på ca. 100 medlemmer. Det er ikke nogen tilfældighed, men skyldes Enhedslisten kontrol med partiets ledelse og politik.
    Enhver form for kritik af Enhedslisten bliver bekæmpet med hård hånd. Hvorfor sejrede reformisterne i 1990?
    Det gjorde de, fordi småborgerskabet havde vundet en dominerende indflydelse i partiet, og bekæmpede partiets revolutionære linje. Reformisterne ønskede, at denne linje blev erstattet af en parlamentarisk politik, hvor partiet søgte samarbejde med S og SF. Vi har set, hvordan det har ført til en højredrejning uden sidestykke i partiets historie, og en opgivelse af EU-modstanden og kampen mod NATO.

    Enhedslisten er i virkeligheden et nyt Socialdemokrati med en ´rød´ retorik. Men partiets resultater viser, at de er uden reel indflydelse, men blot retter ind efter S og SF. Krigen i Ukraine er det mest skændige øjeblik i Enhedslistens historie. Fra at være et ”anti-krigsparti”, er partiet blevet en støtte for militarismen i EU og NATO. Det er et skifte der kan sammenlignes med Socialdemokratiernes forræderi i 1914, da partierne stemte for krigsbevillingerne og krigen.

    Det sker med støtte fra DKP, idet partiet ikke vil tage afstand fra Enhedslisten!

    Log ind for at svare
  • oktober 7, 2022 at 17:37
    Lars Ulrik Thomsen says:

    Hele det 20. århundrede var kendetegnet af kampen mellem idealisme og materialisme, mellem socialisme og imperialisme, mellem kapital og arbejde.
    I løbet af 1970´erne skete der afgørende ændringer i produktivkræfterne, hvor videnskaben som produktivkraft blev en del af produktionsapparatet. Det betød at teknikere, ingeniører, konstruktører og andre kom til at spille en væsentlig rolle i samfundet.
    Det betød også klassemæssige forskydninger, som påvirkede de politiske partier og sammensætningen af Folketinget.
    Idealismen er den opfattelse som præger uddannelsessystemet, og dermed også medierne. Det betyder at den politiske skoling må indtage en fremtrædende plads i DKP´s arbejde, og det var også en kendsgerning årene frem til partiets spaltning.
    Desværre udviklede der sig blandt de intellektuelle en idealistisk strømning inden for partiet, som især blev formuleret gennem tidsskriftet Clarté.
    Det var i store træk de samme brydninger som kendetegnede partispaltningen i 1950´erne. Det var i sidste ende et spørgsmål om at videreføre det kommunistiske parti ud fra de marxistiske traditioner, eller gøre partiet til et udflydende reformparti.
    Det blev også konsekvensen af spaltningen i 1990, hvor ”fornyerne” fik flertal på partiets 30. kongres. Enhedslisten byggede i starten på aktionsenhedens principper, så det var et samarbejde mellem ligeberettigede partier.
    Det forsvandt hurtigt og Enhedslisten udviklede sig til en selvstændig partidannelse, som havde de tre tilknyttede partiers medlemmer som enkeltmedlemmer i Enhedslisten.
    Det betød en afgørende svækkelse af DKP´s indflydelse, noget som har haft afgørende indflydelse i alle centrale spørgsmål, hvor DKP er kommet i mindretal. Denne udvikling er blevet tydeligere og tydeligere med årene, og senest i forhold til udviklingen i EU.
    Med Enhedslistens beslutning om selvstændig opstilling til EU-Parlamentet er unionsmodstanden i Danmark alvorligt svækket. Det har også skabt betydelig usikkerhed om DKP´s holdning, som ikke selv markerer en selvstændig politik over for EU.
    Enhedslisten har overtaget DKP´s stilling både i forhold til medlemstal og repræsentation i Folketinget. Men partiet har været ude af stand til at opnå politiske resultater, der kunne medføre en afgørende forbedring af lønarbejdernes vilkår.

    Uddrag fra bogen ´Kampen mod DKP´, 2. udgave 2022.

    Log ind for at svare

Skriv et svar Annuller svar

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.

Du skal være betalende abonnent for at kommentere.

REKLAME

‌ .
Debat
Læserbrev

Frederiks Japan-besøg bør krones af dansk opbakning til forbud mod atomvåben

0 kommentarer
Debat
Læserbrev

Nej til Norden som NATO’s imperialistiske militærblok!

0 kommentarer
Kultur
anmeldelse

Kontroversiel DDR-roman nu på dansk

0 kommentarer
Indland
Frikendt i byretten – men politikere fortsætter jagten

Minister måtte se udvisningstruet efter Gaza-solidaritet i øjnene under samråd

0 kommentarer
Debat
Læserbrev

Anders Fogh glemmer sin største fejl

0 kommentarer
Arbejderens logo
Abonner
Om Arbejderen

Sektioner
  • Arbejderen mener
  • Fagligt
  • Indland
  • Udland
  • Kultur
  • Kalender
  • Blogs
  • Debat
  • Læser til Læser
  • Navne
  • Historie
  • Teori

Pressenævnets logo
Kontakt
  • redaktion@arbejderen.dk
  • fagligt@arbejderen.dk
  • indland@arbejderen.dk
  • udland@arbejderen.dk
  • kultur@arbejderen.dk
  • debat@arbejderen.dk
  • kalender@arbejderen.dk
  • annoncer@arbejderen.dk
Redaktion

Frederiksborgvej 11, 1. sal
2400 København NV
Hverdage 11:00 – 15:00

Tlf: 30 20 55 20
redaktion@arbejderen.dk

ABONNEMENT:

Tlf: 30 20 01 20

abo@arbejderen.dk

Mobilepay: 34045
Reg.nr.: 8411
Kontonr.:4074402

Arbejderens støttefond

Reg.nr.: 5361
Kontonr.: 249087
Mobilepay: 87278

Ved udenlandske overførsler oplys også disse koder / For transfers abroad also use the Swift/Iban numbers:

SWIFT-BIC: ALBADKKK
IBAN: DK0753610000249087

Ansvarshavende redaktør

Konstitueret: Lucas Carn
lucas@arbejderen.dk

Arbejderen udgives af:
Kommunistisk Parti
Frederiksborgvej 11, 1. sal
2400 København NV

info@kommunister.dk
www.kommunister.dk

Cookies


Copyright © 2020 All Rights Reserved - Dagbladet Arbejderen

Webdesign og daglig drift: tetrabit.coop
Følg arbejderen

MERE
Soundcloud | RSS FEEDS|||
Arbejderens logo
Temaer
  • Magasinet Arbejderen
  • Palæstina
  • EU
  • Ghettolov
  • Klima
  • Kina
  • Cuba
  • Ukraine
  • Om Arbejderen
  • Bliv aktiv
Sektioner
  • Arbejderen mener
  • Fagligt
  • Indland
  • Udland
  • Kultur
  • Kalender
  • Blogs
  • Debat
  • Læser til Læser
  • Navne
  • Historie
  • Teori
Kontakt
  • redaktion@arbejderen.dk
  • fagligt@arbejderen.dk
  • indland@arbejderen.dk
  • udland@arbejderen.dk
  • kultur@arbejderen.dk
  • debat@arbejderen.dk
  • kalender@arbejderen.dk
  • annoncer@arbejderen.dk
Redaktion

Frederiksborgvej 11, 1. sal
2400 København NV
Hverdage 11:00 – 15:00

Tlf: 30 20 55 20
redaktion@arbejderen.dk

ABONNEMENT:

Tlf: 30 20 01 20

abo@arbejderen.dk

Mobilepay: 34045
Reg.nr.: 8411
Kontonr.:4074402

Arbejderens støttefond

Reg.nr.: 5361
Kontonr.: 249087
Mobilepay: 87278

Ved udenlandske overførsler oplys også disse koder / For transfers abroad also use the Swift/Iban numbers:

SWIFT-BIC: ALBADKKK
IBAN: DK0753610000249087

Ansvarshavende redaktør

Konstitueret: Lucas Carn
lucas@arbejderen.dk

Arbejderen udgives af:
Kommunistisk Parti
Frederiksborgvej 11, 1. sal
2400 København NV

info@kommunister.dk
www.kommunister.dk

Cookies


Om Arbejderen
Soundcloud
RSS FEEDS


Følg Arbejderen
| |

Pressenævnets logo

Copyright © 2020 All Rights Reserved - Dagbladet Arbejderen

Webdesign og daglig drift: tetrabit.coop