Kommentar
Den globale økonomi er under forandring
De stigende priser er en følge af de riges landes genåbning af deres økonomier, hvor de har pumpet penge ud til øget forbrug som et led i genopretning af økonomien efter coronanedlukninger. Det sker, samtidig med at de lande i forsyningskæderne, der producerer varerne, ikke har åbnet fuldt op, ligesom transportnettet heller ikke kan klare den øgede belastning.
|
Efter 40 år med faldende renter og heraf de seneste ti år med negative renter, hvor alt kunne finansieres til lave renter, står den globale økonomi overfor en markant stigning af renterne og en anden form for økonomi end den finansialisering, der har været fremherskende i de dominerende vestlige lande gennem flere år.
Andelen af mennesker, der er ramt af manglen på mad, er steget fra 135 millioner før corona til 325 millioner i dag.
De stigende renter er centralbankernes reaktion på, at priserne er steget markant på verdensplan. Formålet med stigende renter er at dæmpe den økonomiske aktivitet, så presset for højere løn falder. Det er imidlertid ikke presset for højere løn, der skaber de stigende priser i øjeblikket.
De stigende priser er til gengæld en følge af de riges landes genåbning af deres økonomier, hvor de har pumpet penge ud til øget forbrug som et led i genopretning af økonomien efter coronanedlukninger. Det sker, samtidig med at de lande i forsyningskæderne, der producerer varerne, ikke har åbnet fuldt op, ligesom transportnettet heller ikke kan klare den øgede belastning.
Øgede profitter
De store globale monopoler, der kontrollerer udbuddet af varerne og forsyningskæderne, bruger den øgede efterspørgsel og problemerne i forsyningskæderne til at maksimere deres profitter. Det er Mærsk’ seksdobling af overskuddet sidste år et glimrende eksempel på.
Økonomisk Politisk Institut, EPI, i USA har da også afdækket, at inflationen i USA primært skyldes øgede profitter til virksomhederne (54 procent) samt stigende priser på indkøbte varer (38 procent). Kun otte procent af prisstigningerne kan henvises til stigende lønninger til arbejderne, på trods af at arbejdsløsheden er faldende, og priserne udhuler lønnen, så reallønnen er faldende.
Nationalbanken har undersøgt det samme fænomen i Danmark, og den er nået frem til, at de manglende lønstigninger hænger sammen med, at de ansatte ikke længere så ofte skifter job for at få mere i løn.
Siden starten af firserne er lavere rente fulgt med lavere inflation, i takt med at IT-revolutionen har gjort det muligt at udvide globaliseringen og udnytte billig arbejdskraft over hele Jorden til at forsyne den vestlige verden med billige forbrugsvarer.
Effektiviseringer ved vejs ende
Den danske investeringsfond Maj-Invest har beregnet, at udviklingen af IT sammen med de globale forsyningskæder har givet en slags effektivitetsforøgelse på 1,7 procent om året siden starten af firserne. Det vil sige, at virksomhederne har kunnet øge indtjening med 1,7 procent om året i gennemsnit med den samme produktion og uden at hæve priserne.
Maj Invest vurderer, at effekten af IT og globaliseringen er ved at være udtømte.
I det lys er problemet med renteforhøjelserne, at de dæmper den økonomiske aktivitet og øger faren for et reelt fald i økonomien, uden at det svækker inflationen.
Organisation bag “Moderne Monetære Teori, MMT” har fremlagt et bud på, hvordan USA kunne bekæmpe inflationspresset ved at prioritere landets ressourcer til for eksempel grøn omstilling i stedet for at hæve renterne og sænke aktiviteten over en bred kam. Men en politik, der har til formål at prioritere andet frem for privat økonomisk aktivitet, har ikke vundet gehør blandt eliten i USA.
I Danmark er der også et massivt pres for at begrænse offentlig aktivitet, når det private erhvervsliv har mulighed for at tjene penge i det nuværende marked.
Mangel på mad
Ruslands krig i Ukraine har globalt forstærket prisstigningerne på specielt fødevarer og energi, som de to lande normalt eksporterer meget af, men deres økonomier har ellers en begrænset indflydelse på den økonomiske udvikling. USA havde allerede i december 2021 – før Ruslands krig i Ukraine begyndte – prisstigninger på 7,1 procent i forhold til samme tidspunkt året før.
Hele udviklingen med stigende priser og stigende renter får selvfølgelig også konsekvenser for mange andre lande, og specielt de fattigere lande uden produktion af energi og råstoffer kommer i knibe.
Det er USA’s centralbank, Fed, der er gået i spidsen med renteforhøjelser, som presser de øvrige vestlige centralbanker til at følge trop. Usikkerheden i økonomien og renteforhøjelserne har blandt andet fået den konsekvens, at kapital strømmer til USA og får dollaren til at stige.
Da dollaren samtidig er den største internationale lånevaluta, betyder det, at mange udviklingslande oplever, at afdragene på deres lån stiger i egen valuta, ligesom de skal betale højere renter, hvis de vil refinansiere lånene.
Da fødevarerne også handles i dollar, får det konsekvenser for mange landes muligheder for at købe fødevarer og brødføde befolkningen. For eksempel er en af de vigtigste afgrøder, hvede, steget med 55 til 85 procent på 12 måneder, afhængig af hvor i verden man bor. Andelen af mennesker, der er ramt af manglen på mad, er steget fra 135 millioner før corona til 325 millioner i dag.
Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
28. maj 2022 | 06:22
