Læserbrev
De unge vil gerne fællesskabet
Fagbevægelsen har svært ved at få en tilknytning til de unge. Men de unge tænker på fællesskabet og vil have ligeværd for alle mennesker – vi skal bare lære at kæmpe for det, der optager dem. Og på deres måde.
|
De unge viser vejen til fremtiden.
Det var overskriften på et foredrag af sociolog Emilia van Hauen, jeg hørte for nylig. Hun påpegede, at den såkaldte Generation Z (dem mellem 12 og 29 år) er opdraget til ligeværd og forhandling. De udtrykker deres kreativitet og følelser. De ønsker en meningsfuld karriere med god work-life balance. De er samtidig den mest fællesskabsorienterede ungegeneration nogensinde.
Det lyder jo, som om de ville strømme ind i fagbevægelsen. For er vi ikke netop fællesskabsorienterede, står for lighed og forsvarer en god balance mellem arbejde og fritid? Alligevel har alle fagforeninger udfordringer med at få de unge med.
Arbejdsgiverne – uanset om de er private eller offentlige – afprøver hele tiden grænserne. Kun fagbevægelsen kan stå imod.
Jeg skulle for nylig skrive en tale til 1. maj og spurgte en flok unge drenge, om de havde hørt om vores internationale kampdag. Jo, det havde de – var det ikke noget med at fejre arbejderne? Men jeg tror også, at de opfattede det som noget lidt støvet og gammeldags. For arbejdere, det er vel sådan nogle i kedeldragter ved et samlebånd.
Det er det selvfølgelig også, men langt de fleste af os er jo arbejdere. Eller lønmodtagere. Mennesker, der udfører et stykke arbejde og får nogle penge for det. For mange af os foregår det på ordnede vilkår med en overenskomst, vagtplan og pensionsordning. Vi får løn under sygdom og feriepenge. Vi har fri bestemte dage om året. Og sådan tror vi måske, at det altid vil være for alle.
Rettigheder kan forsvinde
Eller – hvad skete der lige med store bededag? Måske var vi blevet lullet lidt i søvn i en opfattelse af, at alting kun bliver bedre og bedre. Måske vi har glemt, at vores velerhvervede rettigheder også kan forsvinde igen. Fridage kan fjernes, vagtplanerne kan blive dårligere, tillæg kan afskaffes.
Det er en god grund til, at vi skal holde fast i fagbevægelsen. For bliver den svækket, risikerer vi at miste vores goder. Det, vi ikke kæmper for, forsvinder. Arbejdsgiverne – uanset om de er private eller offentlige – afprøver hele tiden grænserne. Kun fagbevægelsen kan stå imod.
Derfor er det også helt afgørende, at vi får de unge med. De er arbejdere, selv om de har svært ved at forbinde sig med begrebet. De arbejder med rengøring, i butikker, på restauranter og i barer – og mange andre steder. Desværre tilbydes de ofte ret dårlige vilkår.
300.000 på atypiske kontrakter
Journalist Peter Rasmussen og fotograf Søren Zeuth har rejst Europa tyndt for at dokumentere dårlige arbejdsforhold i projektet Working Poor Road Trip, som de har holdt oplæg med over hele Danmark:
– 300.000 danskere arbejder på atypiske kontrakter. I Netto og Føtex er halvdelen ansat på nultimerskontrakter, så de ikke er garanteret et bestemt timetal. Pizzabudene hos Wolt er falske selvstændige, hvor kundernes ratings via en algoritme afgør, hvor højt på listen de ligger, når den næste opgave udbydes. Spilder de cola på en pizzabakke, kan de hurtigt få en dårlig anmeldelse og ryge bagerst i køen, har makkerparret Peter Rasmussen og Søren Zeuth fortalt.
Uanset hvor man er ansat, kan man ikke føle sig sikker, bare fordi der i dag er ordnede forhold og mangel på arbejdskraft.
– Vi har set i andre lande, hvordan de såkaldt prekære ansættelser med usikre løn- og arbejdsforhold bevæger sig fra det private til det offentlige. Først er det rengøringen, så kommer plejen, siger Peter Rasmussen.
Problemet er hastigt voksende. I 2022 var mere end 28 millioner mennesker i EU ansat gennem en eller flere digitale platforme. I 2025 forventes det, at tallet vil stige til mere end 43 millioner mennesker.
Fra 2016 til 2023 steg indtægten fra platformsøkonomien fra ca. 3 milliarder euro til cirka 14 milliarder euro. Det viser tal fra Det Europæiske Råd.
Fire af ti oplever krænkelser
En ny rapport om “Risiko, arbejdsmiljø og krænkende handlinger blandt unge med platformsmedieret arbejde” fra blandt andre Center for Ungdomsforskning ved Aalborg Universitet afslører helt horrible forhold for mange af de unge:
“Flere, af de især unge kvindelige interviewpersoner, der udfører platformsmedieret rengøring og børnepasning, rapporterer om situationer, hvor de føler sig truede eller udsatte i deres arbejde. De knytter ofte denne frygt til deres position som kvinder i et lavstatusarbejde. Flere af interviewpersonerne reflekterer eksplicit over, at risikoen for krænkende handlinger i arbejdet hænger sammen med, at de er i en arbejdssituation, hvor de er den udsatte part i en ulige relation, både i relation til arbejdsplatformen og i relation til kunden, samt at denne udsathed spiller sammen med deres køn/race/etnicitet/alder og/eller samfundsmæssige status.”
Helt op omkring 40 procent af dem, der arbejder som bude, har det seneste år oplevet krænkende handlinger. Næsten lige så mange har fortalt om en eller flere arbejdsulykker.
Dagbladet Politiken har i en artikel om rapporten nævnt flere eksempler, blandt andet dette:
“En ung kvinde bliver hyret til at passe børn gennem en digital platform. Men da hun dukker op, er faderen stadig hjemme. Der er lavet middag til hende og købt rødvin. Han har ikke brug for børnepasning, men lyst til selskab.”
Succes for fagbevægelsen
Der er tydeligvis voldsomt stort behov for støtte og hjælp til de unge ansatte – og for ordnede forhold.
Fagbevægelsen kæmper for at stoppe de urimelige arbejdsforhold – faktisk med en vis succes. For eksempel har Skatterådet afgjort, at budene hos Wolt i skattemæssig sammenhæng er ansatte. Wolt har dermed også arbejdsgiveransvaret for at indbetale A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og i øvrigt at sikre, at budene har et sikkerhedsmæssigt og sundhedsmæssigt forsvarligt arbejdsmiljø. Det er også lykkedes at få udbringningsfirmaet Just Eat til at tegne en overenskomst med 3F.
EU er efter et langt tilløb også på vej med en opstramning i forhold til de såkaldte platformsvirksomheder. Et kommende EU-direktiv vil forpligte medlemslandene til at indføre en formodning for lønmodtagerstatus, når der er indikationer på, at platformsarbejderen arbejder under instruktion og kontrol.
Hvis platformen mener, at formodningen er forkert, så er det platformen, der skal bevise, at platformsarbejderen udfører arbejdet som reelt selvstændig.
Unge reagerer på urimeligheder
Intet af det var opnået uden hårdt pres fra fagbevægelsen. Vi mangler “bare” at få de unge med. Ifølge Emilia van Hauen er de unge ikke nær så selvoptagede, som de ofte fremstilles som. De orienterer sig mod fællesskaber og reagerer kraftigt på urimeligheder og krænkelser.
Men van Hauen gør også opmærksom på, at det en særlig udfordring at lede, tiltrække og fastholde dem. Faktisk kan man godt glemme alt om at fastholde – det giver ikke mening for den generation. I stedet skal man tænke i tilknytning, som giver helt andre vilkår.
Vi skal i stedet blive bedre til at give de unge plads og mulighed for at arbejde med de krænkelser og uligheder, de selv reagerer på. Vi skal lære at udnytte deres kreativitet og deres fællesskaber om enkeltsager. Vi skal supplere vores stramme organisering på arbejdspladserne, vores formelle demokrati og vores kamp for at bevare det eksisterende og udbygge de gældende aftaler med nye former for organisering og aktivisme.
For vi har brug for de unge – og de unge arbejdere har i den grad brug for vores styrke og erfaring til at sikre dem et godt, sikkert og indbringende arbejdsliv.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
13. maj 2024 | 10:39
