Verden rundt
De monetære konsekvenser af krigen
Hvordan vil sanktionerne mod den russiske centralbank (RCB) slå til ikke bare i Rusland, men også på vestlige pengemarkeder? Presset på finansmarkederne øges...
|
Et de mange påtrængende spørgsmål rejst af Ukraine-krigen er, hvordan sanktionerne mod den russiske centralbank (RCB) vil slå til ikke bare i Rusland, men også på vestlige pengemarkeder.
Der er tre centrale problemstillinger. Punkt ét: Kan Rusland omgå finanssanktionerne gennem kreativ brug af sine valuta- og guldreserver? Punkt to: Hvilke konsekvenser vil det få for Rusland, hvis det ikke kan honorere sin statsgæld? Og som tredje punkt: Hvordan påvirkes internationale kredit- og valutamarkeder af, at store finansstrømme blokeres?
Eftersom Rusland mere og mere afskæres fra ’markedet’, hjælper god opførsel ikke, og betalingsstandsning er en realistisk mulighed.
For at besvare punkt ét, kræves først et overblik over RCB’s reserver, der er på i alt 630 milliarder dollar (MD). Af dem udgør tilgodehavender i udenlandsk valuta 463 MD, splittet op mellem 311 MD i kortsigtede likvide værdipapirer og 152 MD på konti i udenlandske centralbanker (95 MD) og private banker (57 MD). Da de russiske indeståender opgøres som passiver på begge banktypers balance, rammer sanktionerne dem uden forskel. Guldreserven anslås til 134 MD. De sidste 33 MD udgøres mest af beholdninger i IMF.
Rusland har bevidst arbejdet på at reducere dollarandelen af de samlede reserver. Den er faldet til 16 procent fra 25 procent for fem år siden, guld udgør 22 procent, tilgodehavender i euro hele 32 procent, mens 12-13 procent var anbragt i Kina. Resten er diverse.
Guldreserver
Snak om guldreserver er kommet på mode igen. Guld har den fordel, at det ikke optræder på balancen i en fremmed bank. Derfor kan det russiske guld ikke beslaglægges per bankjura, og fysisk befinder det sig i Moskva. Beholdningen på cirka 2293 tons svarer til 140 MD til markedsprisen på London-børsen lige nu.
Kan guldreserverne bruges til at omgå sanktionerne? At sælge vil ikke være smart, for det vil både mindske reserverne og påvirke guldprisen. Alternativet er at låne mod sikkerhed i guldet, men hvor og hvordan?
Her er Kina oplagt. Kina afvejer godt nok sin støtte til Rusland i forhold til sin dybe økonomiske integration med Vesten, ikke mindst USA. En oplagt mulighed er indløsning af de 77 MD russiske aktiver i Kina, men de noteres alt overvejende i yuan. Kinas forsøg på sit eget internationale betalingssystem, CIPS, er uudviklet og kan kun udføre transaktioner i yuan. Vil Rusland have andre valutaer, kunne det forsøge at få kinesisk hjælp til at operere gennem ’ledige’ internationale konti eller skuffeselskaber, men det vil nok være for risikabelt for den kinesiske centralbank. Den kunne til gengæld udvide sine ’pengebyttelån’ (swaps) i dollar mod dækning i russisk guld.
Statsgæld
Punkt to. Ruslands statsgæld er på 150 MD. Renter på 117 millioner dollar er til alles overraskelse blevet betalt 17. marts. Det blev arrangeret helt lovligt gennem JP Morgan bank, fordi USA midlertidigt har undtaget betalinger af renter og afkast til private investorer fra sanktionerne. I marts/april forfalder 2,6 MD. Vil Rusland igen undgå misligholdelse? Og kan det?
Det tredje punkt er nok så interessant. Af RCB’s omkring 300 MD i kortsigtede papirer har 200 MD cirkuleret som rentebærende indsprøjtning af international likviditet til eurodollarmarkedet. Bortfaldet af denne kredit kan allerede noteres i form af højere renter på finansieringsinstrumenter, forværret af, at prisstigninger på de vigtigste handelsvarer kræver mere finansiering. Nu følger centralbankerne op med forhøjelse af deres udlånsrente på korte lån til banker (diskontoen). Presset på finansmarkederne øges.
NB: Overskriften er inspireret af Keynes’ bog ’De monetære konsekvenser af freden’ fra 1919. Den er så oplagt, at den – mig uafvidende i inspirationsøjeblikket – også bliver brugt af en skarp finansblogger.
19. marts 2022 | 07:46
