Landet rundt
De ældre må selv presse på for forbedringer
Der er ikke udsigt til væsentlige forbedringer her og nu på ældreområdet. Det sker kun, hvis de ældre selv tager initiativ til at lægge det rette pres på de regionale og lokale politikere her op til kommunevalget.
|
Der er godt gang i den politiske debat, men det er som om, spørgsmålet om bedre vilkår for de ældre er kommet lidt for meget i baggrunden. Vi står nu over for kommunalvalget, der finder sted den 16. november, og man kan godt fornemme, at politikerne er begyndt at strø om sig med løfter om forbedringer for alle uden at være særlig konkrete.
Jeg forstår godt, at samfundet her under pandemien har været optaget af at begrænse smitten især for ældre, og det har været en rigtig prioritering. Det ser nu ud til, at den ældre del af befolkningen er blevet vaccineret og er på vej tilbage til en mere normal tilværelse.
Ændringer kræver pres på politikerne
Betyder det så, at man vil arbejde med et større fokus på at rette op på de svigt, vi har set på ældreområdet især inden for pleje og omsorg de senere år?
Regeringen har fremlagt en nærhedsreform, hvor blandt andet syv kommuner har fået deres frihed til at finde nye løsninger på flere velfærdsområder herunder ældreområdet. Samtidig har der i slutningen af 2020 været afholdt et ældretopmøde, hvor vi også afventer at se resultaterne af de anbefalinger, der kommer derfra.
Men der er ikke udsigt til væsentlige forbedringer her og nu på ældreområdet. Det sker kun, hvis de ældre selv tager initiativ til at lægge det rette pres på de regionale og lokale politikere her op til kommunevalget.
Der er specielt et område, der virkelig trænger til et løft, og det er demensområdet.
I Faglige Seniorer er vi begyndt at forberede os på, hvordan vi med de rette analyser og dokumentationer kan komme i dialog med politikerne, så de kender vores krav til forbedringer op til kommunalvalget.
Der er specielt et område, der virkelig trænger til et løft, og det er demensområdet. I mange kommuner får borgere med en demensdiagnose ikke den kvalificerede pleje, omsorg og behandling, der er så vigtig for de ramte og deres pårørende. Det er et område, der skal løftes væsentligt.
Det gælder især at sikre, at de ansatte i plejesektoren, der beskæftiger sig med demente borgere, har de rette kompetencer. Ansatte med rette kompetencer er en vigtig del af en ordentlig pleje. Desværre er der stadigvæk cirka 20 procent af de ansatte SOSU-medarbejdere, der ikke er uddannet. Nogle af dem plejer ældre med demens, og det er ikke godt nok.
Så oplever vi også, at arbejdsmiljøet på de kommunale plejehjem og plejecentre har store mangler. De ansatte lider under en konstant mangel på kollegaer. Det betyder, at mange ansatte presses på jobbet, og sygefraværet derfor er højt. Det tema har vi også med til politikerne.
Der skal gang i rekruttering
Vi vil lægge et større pres, så kommunerne selv gør en større indsats for rekruttering af nye medarbejdere, herunder ansættelse af flere unge i lære- og praktikpladser. De må også gerne ansætte voksenlærlinge. Der er mange muligheder for at øge andelen af ansatte og samtidig sikre, at der sker en efteruddannelse af de uuddannede, der er i plejen.
Også kravet om flere ældre- og plejeboliger vil være at finde på vores dagsorden over for kommunerne.
Kvalitetsstandarderne i hjemmeplejen og hjemmesygeplejen skal også have et løft. Forebyggelse er altafgørende for, at de ældre kan være i egen bolig længst mulig, og derfor vil dette krav også være med.
Sammen med kommunalvalget er der i de fleste kommuner valg til senior- og ældreråd. Det er et vigtigt råd, der har til opgave at holde politikerne i ørerne i hele valgperioden. Derfor opfordrer Faglige Seniorer ældre til at stille op til disse råd.
Som sagt, de ældre må selv presse på for at sikre, at der sker forbedringer på ældreområdet i fremtiden. Det kommer ikke af sig selv.
13. maj 2021 | 22:30
