hvordan anser vi historien?
Dansk våbeneksport er trådt ind i en ny epoke
Afskaffelsen af forsvarsforbeholdet har fået regeringen til at øjne et våbeneksporteventyr, så vi skal regne med, at danske våben endnu oftere vil dukke op i de forkerte hænder i fremtiden.
|
Den 10. marts annoncerede udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen et sporskifte i dansk våbeneksport. Fremover skal der (igen) kunne eksporteres til Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater – to nationer, som længe har ført krig i Yemen, og som har måske tusindvis af drab på civile på samvittigheden.
Det er i strid med danske og europæiske traditioner og regler at forsyne undertrykkende, krigsførende regimer med våben, har mange indvendt. Sådan ville jeg nu ikke sige det. Danske virksomheder har længe produceret til undertrykkelse og drab på civile. Det bedste man kan sige om den del af det danske erhvervsliv er, at det er relativt beskedent i størrelse. Man kan heller ikke sige, beslutningen strider mod EU’s regler om våbeneksport. De er ganske rigtigt fulde af gode principper, men de er helt ubrugelige, når det gælder – når der skal tages beslutninger om et eksportforbud. EU er derfor en hovedeksportør til krigen på den arabiske halvø.
EU-støtte i kraftig vækst
Alligevel er den danske udmelding et varsel om nye tider. De begyndte, da danskerne stemte massivt ja til at afskaffe forbeholdet for forsvarssamarbejde i EU. Dermed træder ’vi’ nemlig ind i et projekt, der har øget våbeneksport som et af sine fremmeste formål. Siden 2016 er det gået stærkt med militariseringen af EU, og det område, hvor det er gået hurtigst, er inden for samarbejde om udvikling af ny våbenteknologi. De første puljer til fælles forsknings- og udviklingsprojekter fungerede i perioden 2017-2020 med et samlet budget på 4,4 milliarder kroner. Efterfølgeren – European Defence Fund – er mere end 13 gange så stor – med et budget på 60 milliarder kroner i perioden 2021-2027. Det er penge, som skal sættes i fælleseuropæiske projekter for at bane vejen for en sand europæisk våbenindustri, i modsætning til tidligere, hvor der var skodder mellem de enkelte landes våbenproducenter.
Våbenudviklingen handler blandt andet om at styrke eksporten – selvom EU er godt med. I perioden 2016-2020 lå EU-landenes våbeneksport på 26 procent af den globale handel, kun overgået af USA med 37 procent. Den europæiske våbenindustri har store ambitioner og ser gerne, at eksporten kommer langt højere op, og især den franske våbeneksport er steget brat i det seneste årti. Meget af den integration, som er foregået på det militære område i EU siden 2016, handler om at give et ekstra skub til den udvikling. En jagt på den internationale ’konkurrenceevne’ på våbenområdet er trådt ind i en ny fase i EU.
Eksport giver konkurrenceevne
Som EU’s ’udenrigsminister’ Josep Borrell sagde i en kommentar til en kritisk udtalelse fra Europa-Parlamentet om EU’s våbeneksport i september 2020: “For at sikre, at forsvarsindustrien trives, er eksport helt afgørende.” Derfor er EU da heller ikke synderligt kræsne, når der skal sælges våben. Og et af de steder, hvor EU i perioder har været mindre tilbageholdende end USA, er i Mellemøsten, ikke mindst når det drejer sig om den saudiske krigsindsats i Yemen.
Den slags eksporteventyr vil de have flere af – EU-kommissionen og medlemslandene – og vejen frem er gennem tættere samarbejde. Og er man som i det danske tilfælde ikke medlem af klubbens inderkreds på grund af et forbehold, så har den nationale våbenindustri ikke samme adgang til de fælles programmer, samarbejdet om mere våbenudvikling, større våbeneksport. Derfor var den danske våbenindustri og deres paraplyorganisation i Dansk Industri da også svært utilfredse med forsvarsforbeholdet og har i årevis presset på for at få det afskaffet. Det skete så i 2022, og det åbner nye perspektiver for den danske våbenindustri – og for dansk udenrigspolitik.
Danmark er nu fuldgyldigt medlem af det nye europæiske projekt – massiv eksport i konkurrenceevnens navn. Og det er kun naturligt, at den første parade, der falder, er om eksport til Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater. Frankrig satser stort i regionen, og har allerede formået at få Tyskland til at droppe sine reservationer. Hvis Danmark havde opretholdt sin afvisning af våbensalg til de to arabiske lande, ville det gøre den danske våbenindustri uinteressant som samarbejdspartner i EU-støttede projekter for virksomheder i for eksempel Tyskland og Frankrig. Våbnene udvikles for at blive solgt, også uden for EU.
Våben, vækst, arbejdspladser
Det er det ikke kun på grund af regeringens sammensætning, men også fordi vi må se det som en integreret del af opgøret med forsvarsforbeholdet, at det officielle Danmark vil være med på eksportbølgen. Som Lars Løkke udtrykte det, da han sløjfede bremsen på eksport til Saudi-Arabien: “Dansk forsvarsindustri får de samme muligheder for at deltage i den internationale konkurrence, skabe arbejdspladser og udvikling som de andre.”
Denne kyniske økonomiske kalkyle er sjældent hørt før, og den skal tages meget alvorligt. For selvom det ikke er nyt, at dansk teknologi bruges til død og ødelæggelse i strid med alle konventioner, så er betoningen af arbejdspladser og konkurrence ikke et vanligt argument. På det felt har fjernelsen af forbeholdet ryddet en sten af vejen for våbenindustrien, så fremtiden kan rumme mange lignende kedelige overraskelser. Medmindre det lykkes os at stoppe den udvikling.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
08. april 2023 | 08:52
