OK26 sættes til afstemning
Brug for mere end løse løfter
Valgkampen er reelt i gang, og flere partier erkender nu, at flere penge til et presset sundhedsvæsen er en del af løsningen. Men vi vil ikke nøjes med løse hensigtserklæringer, men se konkret handling.
|
Sundhedsvæsenet og sygeplejerskerne fylder meget i den valgkamp, der allerede er i fuld gang. Med god grund, for situationen er kritisk. Desværre er der langt fra de ting, vi har hørt fra politikerne indtil nu, til noget der bare nærmer sig en løsning.
Vi har tusindvis af ubesatte stillinger, og vikarbudgetterne er eksploderet – på tre år har vi set en tredobling i Nordjylland. Antallet af 1. prioritetsansøgere til sygeplejeskolerne faldt i år med 28 procent – i Nordjylland var faldet helt oppe på 36 procent. Flere steder er det ikke lykkedes at fylde alle studiepladserne op. Et antal pladser, der i forvejen er for lavt til at opfylde fremtidens stigende behov for sygeplejersker.
Ofte tager privathospitalerne de patienter, der har de mindst komplicerede forløb, så de mere komplicerede forløb stadig skal varetages i det offentlige sundhedsvæsen.
Mange afdelinger på sygehusene er voldsomt pressede af ubesatte stillinger, opsigelser og stigende patienttal. Og manglen på sygeplejersker spreder sig i kommunerne, hvor flere ældre og stigende kompleksitet i opgaverne kræver flere sygeplejersker end tidligere. På nogle hospitaler er manglen på sygeplejersker nu så voldsom, at det kniber med at kunne uddanne speciallæger – Bispebjerg Hospital har indført stop for introstillinger på grund af for få operationer, fordi der ikke er sygeplejersker nok.
Samtidig er ventelisterne på en lang række operationer og behandlinger steget til langt over det rimelige for de mange patienter, der allerede har ventet længe og fået udskudt selv ukomplicerede behandlinger.
Flere og flere patienter henvises også til private hospitaler – i Region Nordjylland steg tallet fra 14.539 i 2020 til 21.471 i 2021, hvor den samlede udgift til henvisningerne nåede lige knap 150 millioner kroner. Det viser en aktindsigt, Dansk Sygeplejeråd Kreds Nordjylland har fået. Ofte tager privathospitalerne de patienter, der har de mindst komplicerede forløb, så de mere komplicerede forløb stadig skal varetages i det offentlige sundhedsvæsen. Det presser de ansatte yderligere, fordi der tælles i antal patienter, ikke i kompleksitet.
Advaret i årevis
I Dansk Sygeplejeråd har vi advaret mod udviklingen i årevis. Vi er ovenikøbet gået i strejke for at få ligeløn og en lønforhøjelse, der kan være med til at sikre tilstrækkelig og kompetent personale til det pressede sundhedsvæsen.
Lige lidt har det hjulpet. Men nu er der valgkamp, og det truende kollaps i sundhedssektoren er endelig kommet på dagsordenen.
Forholdene i det danske sundhedsvæsen står lige nu som det mest presserende problem, som politikerne bør tage sig af. Det svarer 29 procent i en undersøgelse, som Epinion har lavet for DR og Altinget. Dermed topper sundhed suverænt listen over emner, der optager vælgerne mest. De næste emner – økonomi og miljø – peges der på af under halvt så mange, nemlig 14 procent.
Løn en del af løsningen
Politikerne er også kommet på banen. Statsminister Mette Frederiksen og Socialdemokratiet erkender nu, at løn også er en del af løsningen på velfærdssamfundets udfordringer. Noget både vi og regeringens støttepartier har peget på længe. Hun vil dog ikke sætte hverken faggrupper eller beløb på. Venstres Jakob Ellemann-Jensen kan godt se, at sundhedsvæsnet skal have flere penge, selv om hans løsning er, at den enkelte sygeplejerske skal arbejde noget mere gennem overarbejde, som han vil give en milliard kroner til. Samtidig skal flere på fuld tid ved at give et særligt fradrag. Lignende forslag kommer fra den tredje statsministerkandidat, Søren Pape Poulsen fra de Konservative.
Lappeløsninger gør det ikke
Det er midlertidige lappeløsninger, der ikke flytter ret meget – hvis noget overhovedet. En milliard lyder da flot, men de samlede sundhedsudgifter i Danmark er over 270 milliarder om året. Og sygeplejerskerne magter ikke mere overarbejde. De vil have en permanent højere grundløn og dermed en anerkendelse af, at de er veluddannede, yder en stor og vigtig indsats og løser komplicerede opgaver for og i samfundet.
Samtidig taler flere af politikerne også om lettelser i topskatten med henvisning til, at nogle få procent af sygeplejerskerne betaler topskat.
Det er muligvis rigtigt, og Dansk Sygeplejeråd blander sig normalt ikke i skattepolitik. Men det er dog helt afgørende, at vi fokuserer på de 95 procent af sygeplejerskerne, der ikke kommer i nærheden af at betale topskat.
Brug for mere personale
Vi skal have flere sygeplejersker på afdelinger og i kommuner. Det er deres løn- og arbejdsvilkår, der skal forbedres, hvis ikke krisen i sundhedsvæsenet skal blive endnu større. Det er dem, der skal kunne holde til at arbejde ikke bare i mange timer hver uge, men også i mange år ud i fremtiden. Det er dem, patienter og borgere er helt afhængige af.
Derfor bruger vi i Dansk Sygeplejeråd valgkampen til at afkræve klare og kontante løfter. For de løse hensigtserklæringer kan vi ikke bruge.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
19. september 2022 | 06:00
