Læserbrev
Børnesyn: Er det nu, vi bare går med PDO-forklaringen?
Løsningen på at komme den store mistrivsel til livs findes på ingen måde i den PDO-opfattelse, som børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye præsenterede for nylig.
|
Langt de fleste af os er enige om, at der er noget ravruskende galt, når så mange børn og unge ikke trives og ikke finder plads i uddannelsessystemet eller på arbejdsmarkedet efter folkeskolen. Enigheden gælder blandt såvel fagfolk, politikere, forskere, forældre som blandt de unge selv.
Vender vi derimod blikket mod årsagsforklaringer, så stopper enigheden, og gamle retoriske kneb finder plads i det politiske liv igen – ovenikøbet fra den øverst politisk ansvarlige på børne- og ungeområdet. Vi vender tilbage, men kan allerede nu afsløre, at det handler om den mundrette forkortelse PDO.
Men hvad er der egentlig galt, og hvorfor er der så mange børn, der ikke trives eller ikke har redskaber med sig til at klare sig efter folkeskolen?
De politiske svar, der er fundet igennem de sidste par års tid, er: Er der ikke noget med de skærme? De var der vist ikke dengang i 80’erne og 90’erne, hvor alting var meget bedre? Og hvad sker der egentlig for den opdragelse, alle de curlingforældre har gang i?
Diskussionen om PDO – altså at børn bare er Pisse Dårligt Opdraget, og at de bare kan fysisk rettes ind – er helt skudt ved siden af.
Og ja, der er da helt sikkert noget rigtigt her, men det er bare ikke hele forklaringen.
Fælles for de politiske svar er, at det ikke har noget med de rammer, der bliver stillet til rådighed politisk at gøre. Fælles for svarene er vel også, at det ikke er noget, politikerne selv kan gøre meget ved. Det er forældrenes ansvar, og det er børnenes skyld.
Og igen, der kan måske også være noget sandhed i det perspektiv. Men lige meget hvordan vi vender og drejer det, så er diskussionen om PDO – altså at børn bare er Pisse Dårligt Opdraget, og at de bare kan fysisk rettes ind – helt skudt ved siden af. Selvfølgelig skal man som professionel voksen kunne skride ind og lægge sig imellem. Men flere fysiske beføjelser løser jo ikke noget på sigt. Det ændrer ikke på, at vi står alene med for store børnegrupper og må vælge, om det er den ene, der laver balladen, der skal tage al fokus, eller om det er resten af børnegruppen, man skal vende sig mod – eller om opmærksomheden bliver smurt så tyndt ud, at ingen rigtig får gavn af det. Og flere fysiske beføjelser må og skal aldrig erstatte god pædagogik, dialog og gensidig respekt.
Faktum er, at der i 80’erne og 90’erne ud over de manglende mobiler og tablets også var andre væsentlige faktorer, som var markant anderledes. Og dét er, at normeringerne i daginstitutionerne var betydeligt bedre dengang, både i daginstitutionerne, men også i fritidsinstitutionerne.
Noget, der også var anderledes dengang, var børnesynet. Kravet til børn, da jeg var lille, var nemlig i langt højere grad end i dag, at vi skulle undersøge, opdage og lege os ind i verden, indtil vi ramte livet. Og i takt med at vi blev ældre, blev verden gradvist mere alvorlig.
Nu starter det “alvorlige” – som et udefrakommende krav – helt nede i børnehaverne, hvor børnene skal forbedres til skolestart. Børnene skal testes, måles og vejes, for at vi kan følge deres læringsprogression, ellers klarer de ikke den direkte vej til arbejdsmarkedet. Og ja, vi har brug for flere på arbejdsmarkedet. Men børns liv er mere end blot en vej til et bedre arbejdsudbud.
Derfor skal vi, ud over bedre ressourcer og flere uddannede pædagoger, lede efter et nyt og bedre børnesyn. Lede efter en model som giver børnene mere ro til at være børn og finde deres egen vej gennem livet. Uden at vi skal pace og stresse dem videre til det næste. Det er okay at være i nuet! Det er der tid nok til!
Og hvis nogle skulle være i tvivl: Løsningen på at komme den store mistrivsel til livs findes på ingen måde i den PDO-opfattelse, som børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye præsenterede for nylig.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
29. september 2025 | 08:15
